Landsbyhistorier.dk

Mødet med Edderup

Vi havde længe været på udkik efter en anden bolig. En dag kom en handelsmand og fortalte, at der i Edderup var en ejendom til salg. Den tilhørte Ajs Skovrider i Hou men var beboet af en anden familie. Ejendommen var på 7 tønder land og kostede 4000 kr. med 250 kr. i udbetaling. I får aldrig noget billigere, erklærede han. Det lød fristende, og vi besluttede at give det en chance.

Dagny passede børnene, så Jens og jeg kunne tage med til Edderup. Heden strakte sig til alle sider. Jorden var afgjort ikke meget værd. Fordybet sad jeg i mine egne tanker, da jeg mærkede, at vognen satte farten ned. Det gav et sæt i mig, da jeg foran mig så et faldefærdigt hus. Der, hvor ruderne skulle sidde, var der stoppet frakker, klude og pap ind. ”Det er da vel ikke det hus der” udbrød jeg forskrækket. ”Jens er håndværker. Han kan sagtens sætte vinduer i”, sagde handelsmanden beroligende.

Da vi kom op til huset, så vi forfald overalt. Yderdøren hang i kun 1 hængsel. Inden døre var det ikke bedre. Skorstenen var åben, så det kunne regne ned. Der var brolagt gulv i køkken og gang. Stuegulvet bestod af rådne brædder, hvoraf flere manglede, så det var den bare jord, man gik på. Lidt forlegne hilste vi på konen i huset. Hun stod med en kost, og foran hende lå et dynge lyng. Hun var i gang med at bage. Efter hendes opfattelse var husets tilstand ikke det værste.
Hun sagde: ”Det værste er, at der ikke er vand i juli og august. I skal da dyppe en spand i brønden, der ligger i skellet til naboen. Og nabokonen er ikke nem at komme overens med”.

Jeg havde set tilstrækkeligt. ”Her vil jeg altså ikke være, erklærede jeg uden tøven. Jens udtrykte sig på en anden måde: ”Med i købet skal vi have en halv tønde kartofler til at sætte og en halv tønde korn til såning”.

”Ikke tale om. Det er billigt nok i forvejen”, svarede ejeren. Jeg åndede lettet op ved tanken om, at der så heldigvis ikke blev noget af den handel. Jeg skulle blive klogere. Vi blev budt på kaffe hos Skovrider i Hou, og bedst som snakken gik, sagde han: ”Så skidt da, så får I får kartofler og korn med i handlen”. Dermed var sagen var afgjort. Vi skulle bo i Edderup.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.