Sejerby - Sejerø Præstegård

Sejerby præster

Sejerby - Sejerø Præstegård

Sejerø Præstegård (Kilde: Bjergsted Lokalhistorisk Forening og Arkiv)

Sejerøs eneste kirke og præstegård ligger i landsbyen Sejerby. Hele tre gange er præstegården brændt. De første to brande stod svenskerne for under krige i 1600-tallet. Branden i 1731 skulle i følge et rygte være påsat af en person, der havde et mellemværende med sognepræsten, pastor Bertram Hansen Hornbech.

Den første protestantiske præst Oluf Jensen var bødker eller søn af en bødker ved Kalundborg Slot. Nogen stor prædikant var han nok ikke. Han klarede sig som mange andre præster på den tid med at læse op af en postille. Det vil sige en prædikensamling i bogform.

I 1655 blev Søren Marcussen kaldet til embedet. I 1663 sejlede han ud efter kongelig befaling for at taxere en skudes drægtighed. Det vil sige sige udregne dets lastesteevne. Da han efter at have forrettet sit ærinde, sejlede hjem igen, druknede han sammen med fire andre. Blandt de druknede, var en karl, som havde halvpart i skibet, og kirkeværgen. Et rygte ville vide, at ulykken skyldtes uenighed om præstens taksering. Hans kiste blev nedsat i en gravkælder under sakristiets gulv.

Den næste præst hed Oluf Pochstein. Efter et par år giftede han sig med Anna Jørgensdatter. Hun var født på øen.

Kirken blev plyndret under svenskekrigene. 1660 stjal de en kalk og disk af sølv fra kirken.

Under den skånske krig 1675-78 var præsten Oluf Pochstein og andre øboere forjaget fra Sejerø af svenske kapere. De flygtede til Føllenslev sogn. 21. juni 1678 satte svenskerne ild til præstegården og flere andre gårde. To kirkeklokker ville de have med til Gøteborg. Desværre for dem blev den store klokke beskadiget under nedtagningen. Den mindste blev ophængt i den tyske kirke i Gøteborg. Den kom senere tilbage. Da Pochstein døde i 1682, blev han kiste også anbragt i sakristiets gravkælder.

Den næste præst havde haft embedet i Aversi og Testrup i Tyberg Herred. I 1674 blev han afsat på grund af utidig iver. For det første havde han hævnet sig på sognebørn ved at nægte at tage dem til alters. Desuden havde han stødt mange ved sin skælden, larmen og banden.

I 1688 afstod han godvilligt kaldet på grund af lejermål med to kvinder. Straffen herfor var bøder og offentlig skriftemål i kirken ved første og andet seksuelle forhold. Tredje gang kunne manden dømmes til døden og kvinden til offentlig piskning.

Pastor B. H. Hansen kom til øen i 1725. Han fik en rigtig hård tid. Fogeden Søren Pedersen generede ham på næsten en hver tænkelig måde. En dag tog han nøglen til kirken og rejste bort med den. Sognepræsten måtte holde gudstjeneste på kirkegården og gennemførte sine øvrige embedshandlinger i præstegården. Det blev dyrt for fogeden. Han blev tiltalt og dømt til Bremerholm. I november 1731 brændte præstegården. Nogle utilfredse beboere havde sat ild til den.
Året efter blev Otto Grundtvig præst på Sejerø. Han byggede en ny præstegård.

         

 

1 svar
  1. Anne Stridsland siger:

    Min Gudmor Elly gift Nilsson fortalte, at hendes mor startede en husmorforening på Sejerø. Jeg besøgte Elly til hendes 90 års fødselsdag omkring årtusinde skiftet, så Ellys mor er fra forrige århundrede. Hvis nogen har oplysninger om fam historie, hører jeg gerne.

    Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.