Landsbyhistorier.dk

Det blev en brat opvågnen

1914 kom min farfar i vejen for en hest og blev trådt ned. Han pådrog sig så store kvæstelser, at han døde få dage senere på Randers Centralsygehus. Min farmor passede ejendommen sammen med et par sønner, indtil min far, Rasmus Kastberg, var gammel nok til at overtage den i 1927.

I 1960 solgte far, til Åge Vase for 60.000 kr. Mine forældre skulle bo der gratis i syv år mod at passe Åges gæs. Der blev senere bygget et helt nyt hus til dem. Der boede de indtil de i 1972 flyttede til Mariager.

Da far overtog ejendommen, var den kun på ti td. land, men han købte kort efter naboejendommen, Pjaltenborg, der var på ca. 11 td. land, så der blev 21 td. land i alt. Størstedelen af jorden var hede, som Far efterhånden opdyrkede. Jorden var sandet og sydvendt, så udbyttet var meget begrænset. Det skulle regne næsten hver uge, hvis vi skulle have rimelig høst.

Der var ingen af familierne i Edderup, der havde for meget at gøre med, så når mejeriet en gang om året holdt licitation over mælketuren til Edderup, bød Far. Han var så heldig at have indsendt det billigste tilbud, så vi fik turen. Det betød, at der var en større indtjening det år, men også, at mor og resten af familien for en stor del måtte tage sig af markarbejdet.

Da Hans Lindskov omkring 1950 holdt som mælkekusk i Grove, bød min far også på den tur. Han vandt licitationen, så vi blev nødt til at købe et par ekstra heste. Min bror, Villy, kørte mælketuren i Grove, mens min far fortsatte med at køre turen i Edderup.

Hver sommer arbejdede Far ved Kastbjerg Å med oprensning. Sammen med vor nabo, Victor Kristensen, rensede han åen op for grøde dvs. græs, siv eller andet, der hæmmede gennemstrømningen. Med en hjølle, en høle, i hånden arbejdede de sig gennem hele åløbet fra Kærbybro til Å Mølle. Når de kom hjem om aftenen, sov de godt i bevidstheden om, at de i alle tilfælde havde fortjent deres dagløn.
Engang holdt de frokost på skrænterne ved Edderup Skovgård. Det var her tyren, Palle, med hård hånd regerede over sine køer. Han tålte absolut ingen indblanding.
Efter frokosten hvilede Far og Victor sig på brinken liggende på ryggen. Det blev en brat opvågnen. Pludselig opdagede de, at Palle stod og så på dem, mens han skrabede ildevarslende i jorden med klovene. Far var den hurtigste til at komme over i den næste indhegning. Victor var knap så hurtig. Han blev hængende i pigtråden. Far, der var en mand med stor humoristisk sans, lo, så han havde besvær med at hjælpe Victor over hegnet, men alle reddede æren – også Palle.

I mange år høstede vi kornet med en slåmaskine. Det var et meget stort arbejde. Først blev kornet skårlagt, så blev det bundet op med halmbånd og senere sat i traver, inden det til sidst, når det var tørt, blev kørt ind. Var det en særlig våd sommer, kunne vi komme ud for, at traverne skulle flyttes, fordi græsset begyndte at gro op i negene.
Da far senere købte en selvbinder, skulle der tre heste til at trække. Vi lånte Victors Kristensens hest. Til gengæld lånte han selvbinderen og hestene, når han skulle høste.

Under 2. Verdenskrig arbejdede Far om sommeren i tørvegraven i Sem Mose sammen med Niels Wickberg. Niels havde lidt svært ved at komme op om morgenen, så sædvanligvis måtte Villy arbejde med i mosen, indtil Niels ankom lidt op ad formiddagen, for daglønnen var først hjemme, når man havde lavet 10.000 tørv.
Var det en tør sommer, kunne Far stå nede i tørvegraven. Med en spade skar han tørvene ud og smed dem op på kanten af graven. Var det en våd sommer brugtes en anden type spade. Den lignede et L. Den blev trådt ned i kanten af tørvegraven. I venstre side var der et håndtag med en kniv i bunden, når kniven blev drejet rundt, blev en klyne, en klump af tørvemassen, skåret fri. Klynen blev trukket op på kanten af tørvegraven og skåret ud i små tørv. Tørvene blev lagt på en bred fjæl, som med en hest som trækkraft blev kørt ud til tørrepladsen. Tørvene lå på pladsen i nogen tid og blev vendt nogle gange for at tørre ud. Derefter blev de skruede – sat op i stakke, indtil de var så tørre, at de kunne køres hjem i brændeskuret eller sælges til fremmede. Lønnen var 1 kr. pr. 1000 tørv og det samme for at køre dem ud. Det gav ømme rygge, men lønnen gav mad på borde.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.