Landsbyhistorier.dk

For mange rosiner lille pige!

Efter konfirmationen kom jeg hjemmefra. Jeg fik min første plads hos Dorthe og Anders Møller på Enghavegård i Edderup.

De havde i forvejen en pige, Line. Hun var 65 år. Hun skulle passe et stort hønsehold på et par hundrede høns og om sommeren tillige kyllinger, ænder og gæs. Line stod tidlig op. Først skulle hun fyre op i komfuret og sætte øllebrød over til karlene. De spiste kl. 7 om morgenen. Aftenen i forvejen havde Line sørget for at lave nogle gode optændingspinde, så gryden hurtigt kom i kog. Line blev 95 år.

Der var ellers nok at tage sig til i huset, også selv om der ikke var børn. Pigen skulle nemlig foruden at passe det inde med i marken i de travle perioder. Jeg var med til at tynde roerne, og i høsten sled vi alle hårdt i det. Jeg ville helst lægge negene på vognen, men man skulle rubbe sig. Det var spændende, om negene kom til at ligge, som de skulle, for ellers kunne de nemt ryge af vognen, når vi kørte hjem.

Det dejligste var at ligge i negene på vejen hjem og hvile sig. Der kunne man bare ligge og drømme og kigge op i den blå luft. Tilbage til virkeligheden kom man hurtigt, når man kom hjem og skulle til at lægge negene på plads oppe på det drønhede loft.

Da jeg havde været på Enghavegård i et par år, ville jeg gerne ud og se noget af verden uden for Edderup.

Jeg fik plads på Hadsten Højskole som stuepige og som hjælper i køkkenet. Det var en spændende og ny tid.

Senere fik jeg plads på Randersgård i Vissing. Det var nu ikke den bedste plads, jeg har haft. Herren og Fruen var meget fine, troede de da. Jeg skulle sige De. Det var ikke lige mig. Jeg ville ikke blive der én dag længere, end jeg var fæstet til.

Jeg fik derefter plads på Engelsholm ved Haslund. Det var en stor gård på 150 tdl. og med et folkehold på fire karle og to piger. Vi var 10 mennesker til daglig. Der lærte jeg en masse om husholdning. Jeg var kokkepige – kun 18 år. Der var også en stuepige. Fruen var tit syg. Vi fik lært en masse om økonomi – det skulle manden nok minde os om til daglig. Han kunne godt lide min kringle men – – Du kommer for mange rosiner i, lille pige, sagde han.

Han var en meget påholdende mand. Han kaldte os i øvrigt sine husalfer.

Dorthe påstod, at hun ikke kunne klare alt det huslige arbejde på Enghavegård. Hun ville gerne have mig tilbage. Det lovede jeg.

Jeg havde jo været ude at se andre forhold, så der blev til Dorthes store forbitrelse lavet et og andet om på tingene. Alting skulle efter hendes mening vægre, som det altid havde været.

I 1967 tog jeg på Rødding Højskole i Sønderjylland.

Dorthe og Ajs ville gerne have, at Erik og jeg skulle komme og aflaste dem. Det var vi nu ikke så begejstrede for. Det hele skulle jo være som det plejede. Det ville sige, at vi skulle bo og spise sammen. Det kunne sagtens gå, mente Ajs.

Nej, sagde jeg. Dorthe vil bestemme, og vi kan ikke komme til rette!

Men sådan blev det. Erik og jeg blev gift den 23. november 1958 i Sem Kirke, og derefter blev vi bestyrerpar på Enghavegård.

Det er i hvert fald ikke noget, vi vil anbefale andre – at bo så nært sammen. Det er synd for begge parter. Ideen var jo god nok for Dorthe og Ajs. De havde sørget for, at de kunne blive passet på deres gamle dage. Og ville Dorthe have suppe, så fik hun det, også selv om jeg først havde sagt nej.

Den 18. december 1958 fik vi vores førstefødte. En dejlig dreng, Anders. Da han kom, kan det nok være, at Dorthe og Ajs var stolte. De var meget glade for ham. Han skulle vises frem til alle fremmede – også selvom han sov.

Ka´do sej te ham, når han blywer stur, at A war så glå ve´ ham, sagde Ajs.

Vi blev tredje generation på Enghavegård, da vi købte den af Dorthe og Ajs den 1. april 1961. Betingelsen var, at de skulle være på aftægt til deres dages ende. Det er som sagt ikke noget, vi vil anbefale andre.

Ajs døde et par måneder senere – den 7. juni 1961. Han blev 74 år gammel.

I 1962 fik vi en lille pige, Lissi. Året efter byggede det første grisehus, der hvor den gamle hestestald havde været.

Vores anden søn, Jørgen, blev født i 1966, og i 1971 fik vi endnu en lille pige, Lene.

I 1970 blev stuehuset moderniseret. Der blev lagt nyt tag på, og der blev lavet værelser oppe på loftet. Nedenunder blev der lavet nyt badeværelse, og to soveværelser blev lagt sammen med stuen, så vi fik en stue på 47 m2. Vi fik samtidig lavet nyt køkken, og hele huset blev isoleret.

Dorthe døde den 22. juni 1973. Hun blev 84 år gammel.

Det har været afslappende at gå en tur rundt i den dejlige skov og nyde de flotte træer og den friske luft. Det er som at gå i en helt anden verden – stille og fredfyldt. Er man heldig, kan man nyde synet af rådyr, harer, fasaner eller agerhøns. Vi har nydt livet her på Enghavegård. Livet på landet er sundt, tror jeg. Stå udhvilet op tidlig om morgenen og gå træt i seng om aftenen – hver dag.

Vi må vel indrømme, at vi er meget privilegerede her ude på landet. Vi har kunnet blive hjemme ved børnene. Jeg tror, at de har haft godt af, at både Far og Mor var der, når de havde behov for det.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.