Landsbyhistorier.dk

Pengene var små

Alle vi søskende er født i Andrup, i Skjellerup Sogn, hvor min familie boede inden vi flyttede til Edderup. De fem ældste gik i skole i Andrup. Min søster Ester gik de sidste år i Grove Skole, hvor jeg gik alle syv år.

Vi flyttede til Bakkely i 1936, da jeg var 6 år gammel. Min far, Marinus Axelsen, havde forpagtet ejendommen, som på det tidspunkt hørte under Edderup Skovgaard. I de år vi boede der, kørte Far en mælkerute. Han hentede mælken fra omegnens landbrug og leverede den på Havndal mejeri. På hjemturen var mælkejungerne fyldt op med syrnet-, kærne- og skummetmælk til landmændene, der brugte mælken som foder til kalve og grise. Jorden på Bakkely var meget mager, så pengene var små. Mælkeruten gav en god fast indtægt, så vi fik råd til de daglige fornødenheder.

I marts 1944 købte vi et lille landbrug på Hou Mark. Det var første gang, vi fik et hjem med elektrisk lys. Vi havde stadig brønd i gården og bar alt vand ind i spande. I 1952 opgav mine forældre landbruget og købte et lille hus i Fladbjerg. Med aldersrenten som fast indtægt fik de omsider en god alderdom.

Min far havde da arbejdet, siden han som 6-årig blev sendt ud for at vogte kvæg. Som ung var han karl på herregårdene bl.a. Tjele og Trudsholm. Han var slidt op af det hårde arbejde. Min mor havde også arbejdet med i mark og stald og derudover passet en stor børneflok.

Mine forældre fik mange gode år i det lille hus ved Mariager Fjord, som de købte for 6.000 kr. Min far døde i 1963. Min mor blev boende alene i huset til 1973, derefter flyttede hun til Hadsund, hvor hun levede sine sidste år.

Der skete nok ikke så meget i hverdagen. Jeg voksede nærmest op som enebarn, for mine ældre søskende var sendt ud at tjene, så jeg var meget alene. Det er nok derfor, jeg har været meget glad for at gå i skole. At være så heldig at få en så enestående lærer, det er bare lykken.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.