En farlig klatretur for 100 år siden

Min far har fortalt hvordan han som en stor dreng en dag kravlede op i vindrosen, der dengang stod i det lille anlæg, hvor Egtveds første vandværk stod nedenfor den gamle præstegård. Han var søn af manufakturhandleren i Søndergade og alle hans seks børn havde ry for at være ret vilde og lavede kunstner rundt i den lille by.

Vindmøllen stod og trak vandet op fra en boring til det ny opførte vandtårn og jeg har ikke fundet et billede af selve vindrosen, men den har lignet billedet til højre. Min far var dog så uheldig at hans ene bukseben kom ind i tandhjulene under vindrosen, møllen kunne ikke standses og benet blev flænset uhyggeligt op inden drengen ved en kraftanstrengelse selv trak sig fri og selv kunne klatre ned i armene i stilladset.

Nedenfor hade der stået et par tilfældige forbipasserende, der med forfærdelse havde set uheldet. De fik så slået alarm så min far kunne komme på sygehuset i Kolding. Her lå han i flere måneder medens man prøvede på at få sårene lægt, blandt andet fik han hud transplanteret på de værste huller, men han har siden fortalt om de store smerter der gav ham, og hvor trøstende sygeplejerskerne var imod ham.

Sygehusopholdet tog det meste af et halvt år, dengang blev man ikke udskrevet som i dag, men benet kom sig, der var intet brækket, men det tog lang tid at få genskabt musklerne og benet kom aldrig til at se godt ud. Min far optrådte aldrig siden i korte bukser, men begivenheden satte lidt af en dæmper på drengenes lidt vilde løjer har han fortalt, hvilket vel nok er naturligt nok. Hvis ikke han havde været snarrådig nok til at rive benet fri, havde han mistet benet har han siden fortalt.

Det lille anlæg i Egtved var skueplads for en fatal drengestreg for 100 år siden.