En hingst på slankekur

Ajs (Anders Møller) og Dorthe havde ingen børn. Det var måske grunden til at dyrene – køerne og hestene blev så stor en del af deres liv. Ajs var ikke uden grund stolt af sin besætning, der gjorde sig godt på ethvert dyrskue – og så var der den berømte hingst, Grandi, som havde den glæde at stå til rådighed for egnens hopper. Til gengæld kunne han hver dag fylde sig med havre og rå hønseæg i så store mængder, at han til sidst ikke gad æde det. Det værste var, at han blev så fed og uoplagt, at han også havde besvær med at klare sit arbejde med hopperne. Jeg spurgte Ajs, om det ikke ville være en god ide at lade Grandi motionere med lidt let markarbejde. Ajs var ikke begejstret, men gik til sidst med til det. Det skulle vise sig, at det var et tiltag, alle blev glade for – også Grandi og hopperne.

De landmænd, der havde valgt Grandi som far til deres føl, mødtes hvert år hos Ajs’ og Dorthe til gilde – Hingstegilde. Det så alle frem til. Dorthe serverede god mad og kaffe, og bagefter blev der spillet kort.

Gæsterne skulle have pungen med, for på den aften skulle betalingen for hingstens arbejde falde. Der var to takster. Havde Grandi gjort sit arbejde dårligt, skulle man selvfølgelig ikke betale så meget, som man skulle, hvis man var blevet den lykkelige ejer af et dejligt føl.

Køerne var Dorthes område. Hendes falkeøje så straks, om der var en ko skulle holdes til eller en kvie eller kalv, der skulle sælges, og så holdt hun skarpt øje med, om folken arbejdede hårdt for lønnen.