Han ville lære mig klokken

Da vores bedstefar døde, overtog morbror Søren ejendommen. Mor blev boende for at passe hus for ham, som hun havde gjort for Bedstefar.

Morbror Søren var en overgang med i det Det flyvende Korps. Det kaldte man de mænd, Hedeselkabet ansatte, når de mange læhegn og store skovarealer skulle plantes til. Han cyklede mange hundrede kilometer rundt i landet for at arbejde.

Han var meget praktisk. Det var altid ham, man skulle have fat i, hvis symaskinen ikke fungerede, eller hvis der var vrøvl med cykelen.

Han blev som en far for mig. Det var ofte ham, der hjalp mig med lektierne – selv om tålmodighed ikke var hans stærke side.

Jeg husker specielt en gang, vi blev uvenner, fordi han ville lære mig klokken. Jeg var ikke ret gammel og forstod til hans store ærgrelse ikke instruktionen. Vi gav op. Jeg har senere lært klokken.