Indlæg
Salmedigter og godsejer
1687-1702 var magister Didrik Grubbe sognepræst i Kvislemark-Fyrendal. Navnet Grubbe antyder, at han var adelig. Men det var han nu ikke. Hans far var skrædder i Store Heddinge. Han blev født i 1656, kom på Køge Latinskole og i 1678 på…
De første præster
Wiberg er hovedkilden til den præsterække for Kvislemark-Fyrendal sogne, der begynder i 1520. Dengang hed sognene Vindinge-Kvislemark. Præstegården lå oprindeligt ved hovedgården Vindinge, men blev i 1648 flyttet til Kvislemark.
Søren…
Det første sogneforstanderskab
Ved lov af 13. august 1841 - Anordning om Landkommunalvæsnet - fik landsognene et politisk organ kaldet sogneforstanderskaber. De var ansvarlige for fattig-, skole- og vejvæsenet. De skulle være med til at sikre god politiorden og støtte…
Dannebrogsmand og gårdmand
Den 28. januar 1813 blev Hans Nielsen, gårdmand i Quislemark, udnævnt til Dannebrogsmand. 10. februar bliver hæderstegnet sendt til Det Danske Kancelli.
Hæderstegnet fik han på Landhusholdningsselskabets anbefaling. Det fremgår af "Protokollen…
Vandt over dommeren
Fra 1879 til 1885 var Victor Heise sognepræst i Kvislemark-Fyrendal Sogn. Han havde tidligere været adjunkt ved Sorø Akademi og i ti år sognepræst i Pedersborg-Kindertofte Sogn.
Han skrev om lægestandens stilling til spørgsmålet om…
Storken kom for tidligt
I 1702 fik Kvislemark-Fyrendal Sogn en ny sognepræst. Han hed Mathias Henningsen.
Mens han var præst i et jysk sogn, kom han grueligt galt af sted. Hans hustru fødte deres første barn, før der var gået ni måneder efter ægteskabets…
Flittig og streng præst
Fra 1823 til 1861 var Claus Schønning Tryde sognepræst i Kvislemark Fyrendal. Slægtens stamfader var sognepræst i Tryde og Spydstrup i Skåne og gav sine sønner efternavnet Tryde. Wibergs præstehistorie nævner otte præster i den slægt.
Claus…
Forklaringen på åskriget
I Evald Tang Kristensens samlinger er åskriget ved Kvislemark blandt andet omtalt således: "Kvislemark og Fjurendal. Et stort Aaløb med to temmelig store Broer gaar gjennem Pastoratet. Der gaar gamle Sagn om et Aaskrig, som der til visse…
Kvislemark Skole 1937-1940
Fra 1937 til sommeren 1940 gik jeg i Kvislemark Skole kun afbrudt af nogle ugers skolegang i pogeskolen i forsamlingshuset Enigheden, hvor den elskelige Karen Nielsen, Tornemark Mejeri, underviste os. I pogeskolen sad vi bænket om et langbord…
Da Kvislemark præstegård brændte
Præstegården er meget rummelig og stuehuset af et sådant omfang, at familien har beboet det i mangfoldige år hver med sit værelse og selvstændig indretning. Der er to store haver med jord og mange frugttræer. Forpagteren har særskilt…