Han røg egeblade

Den gamle Hans Lindskov var gift to gange. Da hans første kone døde, blev han bestyrer på en gård i Dalbyover hos sin søster. Hans anden kone hed Mariane. Hun stammede fra Annexgaarden i Sem. Hendes Far, Hans Jensen, blev i daglig tale kaldt Soffy Hans – Sophies Hans. Han havde 24 børn.

Hans Lindskov boede i en gammel, stråtækt gård i Grove, som nærmeste nabo til skolen. Det efterår, han købte gården, var usædvanligt vådt. Roerne sad endnu i jorden i oktober måned, fordi det ikke var muligt at køre i markerne for vand. Det kneb med at få foder til dyrene, så om vinteren måtte man som så ofte før fodre med lyngris fra heden. Høsten havde ellers været god det år, men heller ikke den var blevet reddet ind i tide.

Familien havde det i begyndelsen meget småt. Hans måtte supplere indtjeningen. En tid gik han til Stangerum og tærskede. Han fik 11 øre om dagen. Nogle somre boede og arbejdede han en hel måned hos sin søster og svoger i Tørring i høhøsten. Når arbejdet var slut, blev han kørt hjem på det læs Hø, der var hans løn.

Hans og Mariane boede på ejendommen indtil hendes død i 1922. Sønnen, Jens, der lige var blevet gift med Else Andersen fra Maagaard i Sem, købte gården. En tid boede Hans hos Jens og Else. Else følte imidlertid, det var vanskeligt, fordi hun, der var nygift kone, blev betragtet som ung pige i huset. Hans tog konsekvensen og købte en ejendom på Havndalvej i Edderup af Rosenkilde (senere Victor Christensens ejendom).

Sønnen, Hans, og datteren, Marie, arbejdede en overgang på Fyn. Det var her Marie lærte sin senere mand, Hans Rasmussen, at kende. Han havde fast arbejde på Stevnstrup Teglværk, og det var der parrets første tre børn: Gudrun, Alfred og Magda blev født.

Hans Lindskov kaldte datteren, Marie, og hendes mand, Hans Rasmussen, hjem fra Fyn. Han havde svært ved at klare arbejdet på ejendommen nu han var alene. De flyttede ind på ejendommen og boede de sammen med Hans, indtil han mageskiftede med Peter Fuur, der boede i den lille ejendom, Semmøgelbo, øst for Semmøgelhøj.

En del af ejendommens jord op mod skoven var blevet tilkøbt omkring århundredeskiftet. Johnsen Winter, der ejede Maagaard i Sem, solgte ud af jorden, inden han rejste fra Sem.

Under 2. verdenskrig havde Hans Lindskov det, som andre rygere, meget svært. Tobak var som alt andet rationeret. Man måtte klare sig, som man bedst kunne, så Hans røg kirsebær-, kartoffel- rabarber- og kastanieblade, hvis han da ikke var så heldig at få lidt af den hjemmedyrkede tobak, som mange dyrkede i haven. En enkelt gang forsøgte han at ryge tørrede egeblade i sin lange pibe, men det var dog for stærkt.

Hans Lindskov boede til sin død i marts 1949 hos Hans Rasmussen og Marie. De havde overtaget ejendommen, da han gik på aftægt.