Landsbyhistorier.dk

Folkedanser fra de unge år

Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved, om hvor vi skulle hen, da vi efter vores konfirmation i Hem Kirke skulle holde blå mandag, det var naturligvis Randers. Det var vor handelsby næst efter Mariager. Vi gik lidt op og ned ad gaderne, så på forretninger, og købte små minder, spiste is for vore egne penge og følte os frie. Det blev en god dag.

Efter konfirmationen fortsatte jeg i Havndal Skole, til jeg havde taget afgangsprøven efter 10. klasse. Det var et godt år, da vi var få elever i klassen.

I 1983 startede jeg på EFG på Randers Handelsskole. Da transportmulighederne fra Grove til Randers var meget dårlige, var vi enige om, at jeg skulle bo på kollegium i Randers. Min bror Flemming boede også i Randers på det tidspunkt. Det var nok lidt ualmindeligt. Jeg fik kørekort til bil det år, jeg gik på handelsskole i Randers, og i min fritid begyndte jeg at gå til folkedans hos Bonde, det har jeg gjort siden, og mine piger syntes også, det er sjovt, og har let ved at lære det.

Allerede inden jeg var færdig med basisåret, havde vi en forhåndsaftale om, at jeg kunne komme i lære hos Fruensgaard i Mariager, områdets førende tøjforretning (manufaktur). Forretningen kunne såmænd godt have heddet Skjerns Magasiner efter den berømte TV-serie Matador. Ledelsesformen var den samme – og vi have såmænd også en Agnes i køkkenet, der hyggede om os og lavede mad i den travle udsalgstid. Kom der pletter på tøjet, tryllede fru Fruensgaard i køkkenet, og tøjet var igen som nyt. Hr. Fruensgaard overvågede selv alting, og man var ikke glad for at se ham i øjnene, hvis en kunde forlod butikken uden at have købt noget.

Da jeg startede hos Fruensgaard, skrev vi nota i hånden, den blev stemplet i kasseapparatet. Senere fik vi EDB, men vi ventede, til vi kunne få en tydelig strimmel med tekst som kvittering. Mærkning af varerne foregik også i hånden. Der blev skrevet en mærkat til hvert enkelt stykke tøj efter diverse forskrifter. Da der kom EDB, skulle der bare laves en på computeren, så kunne man udskrive det ønskede antal og sætte dem på tøjet.

Til at forandre tøjet til kunderne, havde vi to syersker – en i Sdr. Onsild og en i Mariager. Der var også en skrædder i Randers, der udførte arbejde for os. Som lærling var det min opgave at bringe det tøj, der skulle forandres ud til syerskerne, og afhente det tøj, der var færdigt. Efter elevtiden, der varede to år, blev jeg i forretningen som butiksassistent. Jeg tog kursus som vinduesdekoratør og fik lov at skrive skilte og pynte vinduer. Da firmaet i 1989 overgik til nye ejere, fik vi lov til at komme med på modemesser, og mit arbejdsområde blev udvidet.
Medens jeg var ansat hos Fruensgaard, boede jeg til leje hos Bjarne Thomsen, som jeg var gift med fra 1992 til 2003. I 1991 fik vi Pernille og i 1996 Lise.

I 1993 fik jeg lyst til forandring. Jeg søgte en stilling hos Modecenteret i Randers og blev ansat som sælger.
Året efter fik vi mulighed for at komme på en 14 dages ferietur til Grønland. En af vore bekendte kunne skaffe os en lejlighed. Det blev vendepunktet. Jeg oplevede luft, lys og storslået natur, og kunne ikke længere trives som sælger på 1. sal bag nedrullede gardiner.

Jeg søgte ansættelse som dagplejer i Mariager Kommune. Det var et dejligt arbejde. Nu kunne jeg nyde friheden og de dejlige unger. Pernille var i børnehave, og da jeg fik Lise, blev hun passet hjemme hos mig.

Det var ikke så tit, jeg gik til fester, mens jeg var ung. I Randers fik jeg en veninde fra Hald, der var tilknyttet Indre Mission. Vi kørte landet tyndt for at komme til kammeratskabsaftener. Vi var gerne flere biler af sted og kørte bagefter hjem til en og fik kaffe og rundstykker. Det var spændende og hyggeligt, og jeg fik muligheden for at opleve et helt nyt miljø indefra.

Mens jeg var hos Fruensgaard, lærte jeg Gudrun Christensen, Randrup, at kende. Hun forandrede tøj for forretningen, og i sin fritid var hun folkedanseinstruktør i Læsten. Det var naturligt for mig at køre med dem og blive undervist der. Folkedansen har givet mig og min familie mange gode oplevelser, bl.a. har vi i Mariager Folkedanserlaug fejret 17. maj hos vor venskabs forening i Klepp på vestlandet i Norge, og vi har været til flere landsstævner rundt om i landet med folkedansere fra hele landet. Som forening, har vi deltaget i mange stævner i lokalområdet med opvisninger i folkedanserdragt.
Tilskyndet af Gudrun, meldte jeg mig til Landsforeningen Danske Folkedansere for selv at blive instruktør på Nørregaards Højskole i Bjerringbro. Kurset tog i alt fire uger – en uge om året fordelt over fire år, så i den periode røg der noget af sommerferien Vi blev undervist i flere forskellige fag: Psykologi, sang, beskrivelseslæsning samt krop og bevægelse.

I 2002, året før jeg var færdig med uddannelsen, fik jeg p.g.a. en kollegas sygdom muligheden for at overtage folkedanserholdet i Gjerlev. Det er både sjovt og udfordrende at undervise voksne dansere, og der er en god opbakning og stemning på holdet. I starten spillede Hilda for os på klaver. Året efter fik jeg Martin på harmonika.

Jeg har været aktiv i flere bestyrelser inden for folkedans. Senest er jeg kommet i bestyrelsen for Nørhald Musik- og Teaterforening. Her sad jeg i bestyrelsen for sommerudvalget, da vi flyttede sommerspillene fra Hald bakker til Støvringgaard Klosterhave. Det er et meget spændende arbejde. Vi har stået for flere store arrangementer – bl.a. Støvringgaard Festspil: Styrmand Karlsens flammer, Frk. Nitouche og Slotskoncert med Randers kammer orkester. Lige nu er vi i gang med forberedelserne til The Sound of Music.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.