Landsbyhistorier.dk

Sølvbryllupsfest

Min far havde en gård på St. Restrup Kærvej, det jeg vil fortælle om, var en sølvbryllupsfest hos en af naboerne.

Festlighederne startede på dagen med familie og venner, der var hejst flag på hele vejen, næsten helt til Nørholm og æresport. Der var lagt op til den helt store fest.

Jeg vil undlade at nævne de pågældende med deres rigtige navne, da det måske vil støde nogle, så sølvbrudeparret nævnes her som Carl og Maren.

Carl og Maren var velsete og gården passede de til ug. Gårdspladsen skulle rives hver lørdag, så der var fint til om søndagen. Inde havde Maren tjek på det, altid blomster i vinduerne og nyvaskede gardiner.
Festen forløb uden nogen form for skandaler. Der blev sunget og nogle holdt taler – suppe steg og is var menuen og der var købt hvidvin i Brugsen, 24 flasker. De flasker der ikke var åbnet kunne leveres tilbage til Brugsen. Alle syntes det var en dejlig dag.

Næste dag var der inviteret til eftergilde.
Det var folk som havde hjulpet til under gårsdagens fest. Kogekonen og serveringspersonalet, nogle havde rejst æresport og nogle var kommet med en gave, alle var inviteret med. Karlen der havde passet køerne og grisene var også velkommen.
Festen var rigtig i gang da Carl havde købt rigeligt af brændevin og sild fra Nibe, dette gjorde at stemningen var blevet lidt høj. Anders – også en nabo, stor og stærk vejede ca.125 kg bekendtgjorde over for selskabet at han var nød til at gå ud, for at slå en streg.
Han forlod stuen og stod nu i bryggerset, her stod gruekedlen hvori der var lavet suppe til gårsdagens fest, og 2 døre, den ene førte ud, den anden til spisekammeret.

Her må jeg forklare – det var jo et ældre hus og Maren havde bevaret det lille rum som de kaldte spisekammeret. Her opbevarede Maren sine sylte tøj og et stort kar med saltlage til grisen de slagtede før festen og mange køkkenting. Maren havde en stor lerkrukke stående lige inden for døren, med mel – den var næsten helt fyldt op.

Uheldigvis tog Anders fejl af dørene og stillede sig op for at  lade vandet, han gad jo ikke gå helt ud. Han tissede lige ned i Marens melkrukke og ikke ud på gårdspladsen. Lettet stavrede Anders igen ind i stuen til de andre gæster, og han blev spurgt om hvorledes vejret artede sig. Jo jo vejret var godt nok, mente Anders, men det fister med lidt sne og vi skulle have været ud for at så korn i morgen.

Det Anders ikke vidste, var at det var mel støv fra Marens mel krukke han havde set som sne.

Historien fandt sted i 1950.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du bidrage til historien?
Skriv din kommentar i formularen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.