Landsbyhistorier.dk

Gamle Stednavne

Landsbyerne Oustrup, Spjarup og Hjelmdrup er eksempler på stednavne, hvor der ret sent i historien er blevet ryddet skov og derpå har bosat sig bønder. Gamle stednavne som Egtved, Bøgvad og Vork er derimod meget ældre, måske flere tusinde år, mod stednavnene der ender med – torp, – rup og – strup er højest fra omkring Kr.f. mener vore historikere.

I landsbyernes fællesdriftstid, dvs indtil slutningen af 1700tallet, hvor hver gård i landsbyen havde et antal agre i hver eneste mark, var det også helt nødvendigt med et stednavn til hver af disse marker for at bønderne kunne holde styr på, hvor de skulle hen og helst på samme tid for at pløje, så og høste, idet det simpelthen var en nødvendighed, at gøre arbejdet sammen på de smalle agre i marken.
Et udsnit af et gammelt kort over de 3 gårde i Bøgvad, hvor de enkelte gårde havde agre i hver mark og hvor disse er opdelt 1.2.3. osv. viser at de forskellige marker har navne som Ulldals vang.

Den gamle bonde, Søren P. Sørensen fra Oustrup nedskrev en del af disse gamle marknavne i 1920’erne, men allerede dengang har han eksempler på at stednavnene er gået i glemme fra far til søn, som de ellers havde gjort i generation efter generation. Nogle af stednavnenes oprindelse giver næsten sig selv, medens andre i dag lyder mere gådefuldt. Ordene made og siig er våde engarealer og vås er grene eller kvas. At der også f. eks. har været tingsted engang ved gården Tinghave, er der nok ingen tvivl om. Men i dag er de allerfleste af disse gamle mark- og gårdnavne gået i glemmebogen. Se afskrift fra H.P. Sørensens marknavne.

I Oustrup findes over et halvt hundrede stednavne såsom: Tabbedælle, Stordal, Steneg, Klingdal, Dambjerg, Damhul, Søren Lauridsens Toft, Sødhul, Stagedam, Lilledam, Karudsdam, Vedesdam, Storksiig, Store Ryttersiig, Kildeeng, Kalvhave, Tingskovhave, Teglbrænderhave, Gamle Kirkevej, Smålyng, Brandsagre, Vestermark, Sønderlod, Tværagre, Svinetøjringen, Kirkehøj, Møllehøj, Tvillingehøje, Trillingehøje, Statsborg, (efter sagnet en borgtomt), Langdal, Toftmaden, Våsbro, Ballehule, Skansebakken, Bidal, Sdr. Bydedal, Sortmose, Spangmose, Dyndmose, Karlmose, Stavrmose, Mølhøjmose.
Nogle af navnene er fra 1683 og er i dag gået helt af brug. Ildhave, Kroghave, Øster Rolagre, Tingvejsblok, Tangbjerg, Gejlhøj osv. Blandt de navne, som jeg har modtaget fra stednavneudvalget er Tabbedælle, og det mener man er en fordrejelse af Tangbjergal. Delle kommer af ordet dal. Tang har vi i sognet også i Bøgvad, og er en fremspringende tange i lighed med et forbjerg. En udflyttergård har navnet Tinghave, og på dens mark har ligget en nu sløjfet kæmpehøj, hvor Jerlevs Herreds Ting have været i gammel tid. Pladsen er nu meget forandret, bl.a. af en stor mergelgrav. Her kunne en gammel kone huske, at der i 1784 havde været et kønt stenbro, og vejen derud hed Tingvej.
Toftmaden er en lille smal engstrækning, og navnet made går igen flere steder i sognet. Våsbr fører over et lille vandløb på Toftmaden, og i Vork har vi onde Våse (Uend Våes), kaldet såled s, fordi det var slemt at køre over med vogne. Overkørsler inden der kom broer var “våset” dvs. belagt med kvas for at vognene ikke skulle synke for dybt.

Der har tidligere været over tyve kæmpehøje i Oustrups marker, de er nu alle overpløjede, og ikke et eneste oldtidsminde findes i sin oprindelige skikkelse. De fleste lå vest for byen, de gamle husker endnu Tvillingehøje som to smukke lyngklædte høje, lidt længere mod vest på en lav bakke lå Trillingehøjene, her er fundet en mængde af oldtidsfolkets redskaber, smukke stenøkser, kiler og bronzegenstande mv.
Kirkehøj lå syd for Oustrup, i min barndomstid blussede der altid på Skt. Hansaften en tjæretønde på højen, under ungdommens jubel, medens de gamle sad på havediget og vel tænkte på gamle minder.
Stuehuset i den vestligste gård er opført 1815. Året i forvejen havde en mand i Refsgård bygget sig et nyt stuehus, og da manden i Oustrup så det sagde han i hånlig mine: “Ja i oer hår han bygget sæj en Fårhyt, te næst oer bygge a en stuehus. Det gjorde han også, og det siges at folk kom langvejs fra for at se det. Han havde vistnok også nær gået i armod ved sit byggeri, og sådan kan det gå, når man kommer for højt op.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du bidrage til historien?
Skriv din kommentar i formularen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.