Landsbyhistorier.dk

St. Restrup og omegns Andelsfryseri

I starten af halvtresserne blev det efterhånden almindeligt at oprette andelsfrysehuse rundt om i landsbyerne, hvilket også initiativrige husmødre i St. Restrup tog skridt til. På det tidspunkt var det endnu ikke almindeligt med sin egen fryser i hjemmet. Det var en for bekostelig ting at anskaffe. I stedet fik man nu ved oprettelse af et andelsfrysehus alligevel mulighed for langt sundere og bedre opbevarings muligheder til bl.a. kød end tidligere. Frysehuset blev således en god afløser for, og gjorde desuden husmoderen fri af besværet med det mere uhåndterlige saltkar, som ellers stod i næsten ethvert hjem.

Opstarten til oprettelse af frysehuset i St. Restrup var at 5 – 6 husmødre som, inspireret af husmoderforeningen, der var en afdeling af husmandsforeningen, oprettede et udvalg med det formål at øge interessen og derved tegne et antal medlemmer til en andelsforening for der igennem at skaffe nok kapital til at bygge et frysehus. Der var ikke langt fra idé til handling. Der blev valgt en bestyrelse til at forhandle sig til anskaffelse af byggegrund og opførsel samt opstille et forsvarligt økonomisk grundlag hertil, og når det blev aktuelt at varetage selve driften. Og sidst men ikke mindst. at foreslå love på en stiftende generalforsamling.

Målet var 100 medlemmer, flere end der var husstande i byen, så man måtte ud i de de nærmeste landsbyer for at få grundlaget stort nok. 100 skulle skulle nås for til at det kunne løbe rundt økonomisk. Man tegnede sig med medlemskabet for en stor eller lille fryser eller rettere rum i frysehuset. St. Restrup Andelsmølle havde et areal, den kunne afse umiddelbart vest for selve møllen. Denne plads var i særdeleshed egnet og lå tilmed centralt for alle i byen. Frysehuset blev bygget og mølleren og hans kone blev herefter ansat til også at modtage og udlevere medlemmernes frysevarer samt at passe selve frysehuset. Med dette på plads var St. Restrup og Omegns Andelsfryseri, som det kom til at hedde, en realitet.

Frysehuset var indrettet med et stort fryserum, der var inddelt så hver medlem havde sit egent rum med et medlemsnummer, samt et ekspeditionslokale hvor “frysemutter” modtog og udlevede varerne i frysehusets åbningstid. Hver enkelt pakke, der skulle fryses, blev indleveret med påsat et mærkat med medlemsnummer, hvor man så selv beholdt den del, hvor også både nummer og indholdet af pågældende pakke var noteret. Denne del skulle afleveres til “frysemutter” for at få pågældende pakke udlevet.

Mange havde et svin gående til eget brug – enten i et udhus for hvem der havde plads eller som hos alle husmandsfamilierne – et svin, der gik sammen med de øvrige slagtesvin i stalden – et svin der almindeligvis fik lov at blive større end dem man leverede på slagteriet. Nogle få i St. Restrup slagtede selv, men de flest overlod selve slagtningen til bl.a. Rodolf Jensen. Han var en af byens husmænd, der også fungerede som hjemmeslagter og desuden kunne hjælpe til med opskæringen om nødvendigt for derved at kunne tjene en ekstra skilling. Alt kødet kunne nu indpakkes straks efter afkøling og endda opbevares i længere tid end før i et frysehus.

Udviklingen fortsatte imidlertid lige så stille og prisen for en almindelig fryser til at stå derhjemme kom efterhånden ned i et leje, hvor alle familier, en efter en, kunne overkomme denne udgift. Det var dog nemmere at have fryser stående i bryggerset, end at skulle hente til middagsmaden i frysehuset til bestemte fastsatte tider. Frysehuset blev dog en stor lettelse i dagligdagen for husmødrene i de omkring to årtier det eksisterede, og det fortsatte driften indtil medlemsskaren var indskrumpet så meget, at den ikke var rentabel længere.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du bidrage til historien?
Skriv din kommentar i formularen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.