Landsbyhistorier.dk

Bålfest og en ufrivillig dukkert

Sankt Hans aften gjorde den nye forstander Svend Haugård til en ny og festlig tradition på højskolen. En festligholdelse af midsommerens komme med bål og båltaler og fællessang og meget mere var en af hans mange nyskabelser på skolen, og hvor også beboerne i St. Restrup var velkomne, og et af de mere fornøjelige indslag var når bålet skulle tændes. Træet til bålet, der på behørigt vis var anbragt med en heks i toppen, var sat på en tømmerflåde og flådet ud midt på den største af voldgravene.

Stedet var en virkelig smuk ramme for en bålfest med de store plæner ned til voldgravens mørke vand, hvor også et par svaner holdt til. Det hele var omkranset af parkens træer, hvor mange finurlige gangstier snoede sig på kryds og tværs gennem hele den store parks område. Her var også de to gangbroer over voldgraven, – en i hver ende, med til at give den rette stemning, – to smukke broer med gelænder af birketræ og hvor trækroner fra ældgamle lindetræer strakte sine grene og dannede en espalier over både gangsti og bro.

“Båden” Haugård og hans forkarl møjsommeligt stagede sig ud i, for at tænde den store bunke kvas, var et meget stort rundt trækar, men først skulle de to igennem store genvordigheder før bålet flammede. De havde som regel megen besvær med at holde “fartøjet” på ret køl, der sjældent ville som dem, eller det nu var de tos mangel på samarbejde, der manglede. Hvert år kæntrede de, og hvert år fulgte så de mange fortrædeligheder for de to, med våde tændstikker og mere, så de måtte tage et par ekstra ture før det blev tændt på rette måde.

På denne aften, var det også almindeligt at en og anden af byens håbefulde unge mænd gjorde sig ekstra anstrengelser for at komme i kontakt med en af de mange kvindelige elever, hvis de da ikke allerede i forvejen havde gjort deres hoser grønne. Der var fuldt af amoriner denne aften, de svævede overalt omkring voldgraven og i de mørkere kroge.

Et par af byens ungersvende havde udset sig en af broerne, som den helt fuldkomne romantiske baggrund til deres amourøse forsæt og gjorde her kraftigt haneben til et par af de unge piger. De to fløse havde nok så nonchalant lænet sig op ad broens gelænderet og udfoldede sikkert alt hvad de havde af charme i sig, da der skete noget, de ikke i deres overophedede tilstand ikke havde taget sig i agt for. Pludselig lød en voldsom knagen fra det i virkeligheden mørnede rækværk på broen. Det kunne ikke holde til denne ungdommelige overophedning og brasede i voldgraven med et vældigt plask, sammen med de to ynglinge, der pludselig fandt sig selv godt og grundigt afkølet, uden tanke i dette øjeblik, må man formode, for deres elskovshede.

Det var et par meget beskæmmede fyre, der møjsommeligt stak hovedet op af vandet og fik kæmpet sig op fra dybet, sølet til fra fod til hårtop af mudder, med et stænk af andemad i håret. Mere eller mindre betuttet og slukøret traskede de, fulgt af et brøl af latter mens vand og kulsort pladder drev af dem, ind under bruseren ved den udendørs swimmingpool for at få det meste af mudderet, der sad som kager på tøjet skyllet af. Om de forinden det ufrivillige udspring havde nået at træffe nogen aftale om at senere at mødes med de unge møer melder historien intet om, men det var under alle omstændigheder et meget festligt og i særdeleshed overraskende islæt i aftenens underholdning, der ikke stod nogen steder om i programmet. Midsommervisen druknede dette år i indestængt latter og måtte for god ordens skyld synges en ekstra gang.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.