Landsbyhistorier.dk

St. Restrup Kontrolforening

Navnet ” St. Restrup Kontrolforening” må for en udenforstående lyde både bastant og fremmed for hvad ligger bag navnet – og hvad er dens formål?
I bund og grund er det en forening, hvis vigtigste opgave og formål er at ansætte og lønne en såkaldt kontrolassistent til at måle mælkens fedtprocent. Denne blev ganske vist målt på mejeriet, men på mejeriet var det landmandens daglige samlede mælkemængde og fedtprocent , der blev målt. Som et stort og uundværligt supplement hertil var det kontrolassistents funktion at måle fedtprocenten i mælken hos hver enkelt ko, samt hvor meget mælk den producerede hos de landmænd, der var medlem af foreningen. Denne kontrol blev udført efter hertil fastsatte terminer.

Hver ko i en besætning havde et nummer eller et navn, der stod på en tavle over koen . På denne blev noteret hvor meget den ydede den dag den blev kontrolleret – hvornår den havde kælvet og med hvilken tyr samt eventuelt supplerende oplysninger. På den måde kunne landmanden følge med i om det var en ko, der var værd at beholde som malkeko og måske bruge til videre avl, samt være en rettesnor efter, hvor meget eller foder og fodertilskud den burde have Derud fra kunne også aflæses hvilke andre ting, der eventuelt kunne iværksættes. Måske måtte man overveje at afhænde den på slagteriet eller på anden vis, hvis den ikke levede op til forventningerne. Kontrolassistent og de resultater han kom frem til var således af stor vigtighed og en stor hjælp for den enkelte landmand.

En af de kontrolassistenter var Laurits Nielsen, i daglig tale ” Kontrol Laurits”. Dagen før han ankom blev der givet besked om hans ankomst og senere kom den han sidst besøgte, som jeg husker det, i hestevogn med den store trækasse med hans remedier. Det blev som regel betragtet som en festdag, når “Kontrol Laurits” ankom hen af eftermiddagen . Han blev taget imod næsten som et familiemedlem og blev endog brugt som barnepige , hvis man var i knibe herfor. Han både spise og sov også hos de forskellige “kunder”. Menuen, der blev budt på den dag, var som regel også bedre eller rettere mere fin end til hverdag , og til natten blev der desuden så redt op til ham for natten. Han havde ganske vist et værelse eller en lille lejlighed, men Laurits var dengang ugift og det var nu engang det mest praktisk.

Laurits målte antal liter og tog prøver af hver enkelt ko`s mælk både ved aften og morgenmalkningen, hvor prøverne fra hvert enkelt han tog kom i et reagensglas med koens navn eller nummer. Efter morgenmalkningen blev reagensglassene sat i en slags centrifuge, der var monteret i hans kasse og drejet ved hjælp af et håndsving. Efter kort tid kunne resultatet aflæses på reagensglassene. Dette blev noteret både i en protokol samt på koens tavle og efterfølgende grundigt kommenteret. Han udarbejdede derefter foderplaner på den enkelte ko , hvis landmanden ønskede det.

Med dette var kontrolassistentens job færdig for denne gang, og man kunne læsse hans store kasse med hans remedier på hestevognen til den næste i rækken af foreningens medlemmer, der gik på tur efter nøje tilrettelagt plan.

 

1 svar
  1. Jens Kjems Toudal siger:

    Jeg har med stor fornøjelse læst Johannes Stoffersens fortællinger fra St. Restrup. Jeg er selv født og vokset op i landsbyen, min far var lærer på husmandsskolen og konsulent i husmandsforeningen.

    Mit navn efternavn kan også findes i en enkelt af Johannes’ fortællinger. Jeg er i øvrigt jævnaldrende med og gik i friskolen med hans lillesøster Kirsten. Jeg genkender meget af det, Johannes fortæller, fra min egen barndom i St. Restrup.

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du bidrage til historien?
Skriv din kommentar i formularen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.