Landsbyhistorier.dk

Nytårsaften

I min drengetid – for omkring tres år siden, var nytårsaften den aften, der var legalt at lave næsten alle de drengestreger man ikke måtte på andre tider af året. Og det gjorde vi så. Da var næsten alt tilladt – eller rettere man så gennem fingrene med det meste. Vi samledes som regel i flokke på tre – fire stykker – både drenge og piger for denne aften at udleve alle de drengestreger vi sammen – eller selv havde gået og udtænkt op til denne aften. Vil her indskyde, at pigerne på ingen måde stod i skyggen – når det gjaldt påfund. Vi drog ikke ligefrem hærgende omkring – det var sjældent nogen gik over stregen så det kunne kaldes egentlig hærværk, som at ødelægge – at afbrænde ting eller det der var værre. Det var hovedsageligt drillerier, der måske nok var grovkornede, hvis det ikke netop var fordi det var på en nytårsaften.

Sad flagsnoren stadig på flagstangen nytårs aften, kunne man næsten med sikkerhed næstedags morgen se forskellige redskaber: skovle, river, en mælkejunge – her og der en ”madam blå”, eller måske også en lokumsspand vejre for vinden hos de forskellige. Vi kendte jo alle i byen, var kendt med næsten alt – vidste hvor hver især – næsten da, havde deres ting, så var det bare med at gå på listesko, når der skulle besøges et ”offer”. Hændte det vi var for højrøstede blev vi jagtet. Blev en eller anden fanget, kunne flere ting ske. Som regel blev man beværtet med alt muligt godt. Folk vidste jo det kun var sjov og ballade og ikke i ond mening. Rigtig mange steder blev vi ligefrem inviteret indenfor for at blive beværtet. Når alt kommer til alt havde de jo selv engang været deltager – En meget gammel tradition, der blev fulgt, som mange endnu nikker genkendende til. Mange syntes ligefrem det var en ære at få besøg, selvom de vidste hvorfor vi kom .. Det var da også hos dem ankomsten – eller når vi havde lavet den uorden vi kunne, hvor afskeden blev markeret med vi affyrede en del af vort lille lager af nytårskrudt. Det kunne dog også ske, hvis en enkelt blev fanget, han eller hun ikke blev sluppet løs igen før flere timer efter. Sådan en nytårs aften kunne blive uendelig lang, for det var jo ikke ligefrem morsom at skulle sidde og spille ”hvor er musen” med pebernødder med søvnige værter og ikke kunne få lov slippe fri, når ens kammerater gik derude og lavede sjov i gaden og man selv var sat helt ude af spillet.

Folks lokummer eller das, der som regel var i et eller andet udhus, var et yndet mål, hvis det da ikke var sat en forsvarlig lås på døren denne aften. Det var kun få, der havde et såkaldt ”træk og slip” inde i beboelsen. Vi var derfor hver især bevæbnet med små poser med for ti øre gær behørigt indkøbt til formålet. Gæren havde vi købt i ”løs vægt” samme sted som fyrværkeriet – hos købmanden eller i brugsen. Det blev drysset i lokumspanden med det til følge, at indholdet snart efter gærede og svulmede op til det tidobbelte og derfor flød over. Var der så ikke lys i det lille rum, hvad der sjældent var, kan man næste selv udregne følgerne, når en eller anden værdigt trængende i al hast i mørket satte den bredeste bare del af legemet i denne suppedas. – Det var dog ikke særlig virkningsfuldt i hård frost.

På sådan en aften kunne man også træffe på drenge og piger, der kom slæbende med hestevogne, trillebøre eller måske en hestekane. Enten blev de alle samlet på et sted i byen – så vidste ofrene da hvor de kunne finde dem igen – eller når flere grupper samarbejdede, kunne der i stedet blive byttet rigtig godt og grundigt om på dem, så der kunne gå flere uger før de rette ejermænd havde genfundet deres. Nok var der sat et køretøj – en trillebør i kostalden – en vogn i maskinhuset, eller hvad det nu var, hvor det skulle, men ejermanden var måske ham i den anden ende af byen – eller det kunne være naboens – Det skabte den rene forvirring i lang tid. men gav så også anledning til de voksne mødtes på kryds og tværs for at bytte tilbage de næste fjorten dage.

Jeg mindes en særlig nytårsaften, hvor der dette år havde sneet og føget temmelig kraftigt, og det sneede stadig, da vi var ude på sjov. På en ejendom, der lå nær ved vejen gennem byen, havde sneen lagt sig i en drive næsten helt på til skorstenen på bagsiden af huset. Det skulle selvfølget udnyttes, Vi havde så fundet mandens hestetrukne slæde og ville trække den op på taget, men havde nær opgivet, for vi var kun tre drenge, så der måtte i al hast findes nogle flere hænder. Vi kunne nu med møje og besvær trække hans store slæde op på taget, så den på det nærmeste stod og skrævede med en mede på hver side af tagrygningen mellem to skorstene. Der må indskydes, at her vankede der ingen pebernødder, men nærmere et par på hovedet, hvis man skulle være så uheldig at blive fanget. Han havde for længst mistet sit drengesind, og det vidste vi – af dyrekøbt erfaring. Derfor var vi også mere ”onde” hos ham, når chancen bød sig.

Naturligvis kunne hele denne operation ikke foregå lydløst, men manden eller familien var ikke blevet opmærksomt på larmen, før end det var for sent – eller vi havde måske været særlig stille under arbejdet. Da slæden var på plads, buldrede vi på hans dør. Vi kunne herefter se, der blev tændt lys i hans entre. Kort efter blev døren åbnet, og ud kom han kun iklædt undertrøje og lange hvide underbukser og på fødderne sine kludesko. ”Må vi så få ro” råbte han og blev nu mødt med et klingrende højt hurra fra os, samtidig med vi pegede op på taget og råbte – ”Har du besøg af julemanden endnu, men hvor er renerne ?? Herefter gik den vilde jagt, Manden løb efter os og råbte alle mulige trusler, medens vi strøg væk i alle retninger – nogle over på den modsatte side af vejen, hvor dagens sidste rutebil netop holdt for at læsse passagerer af og på. Manden løb ud på vejen og faldt så lang han var i lyset fra rutebilen og lå så her og blomstrede, samtidig med at han skældte og smældte til fuld beskuelse for alle – et syn for guder, men da var vi allerede i sikkerhed.

I løbet af natten var der blevet kraftig tøvejr og sneen nåede nytårsmorgen ikke mere op på taget af hans hus. Der gik næsten fire uger inden julemanden afsluttede sit besøg der – Indtil da stod kanen stadig på taget og vidnede om dette års nytårsaften. Han måtte da med hjælp af et par naboer samt diverse stiger og reb for at fire slæden ned fra taget.

Efter en sådan aften var det en flok drenge og piger, der godt trætte efter alle strabadserne kunne kravle under dynen og måske drømme om næste års nytårs aften og så ellers glæde sig til nytårsmorgen – til at aflægge rapport til far og mor og hvem der ellers gad lægge øre til om alle nattens større eller mindre triumfer.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.