Bistrups berømte søn

Kontrolassistenten som i tiden omkring 1947 besøgte landmændene i Bistrup og omegn, for at kontrollere fedtprocent og mælkeydelse i kvægbesætningerne. Han fortæller om folk, som han finder er markante personer. En af dem er Frederik Jensen, kaldet Pære Frederik, fordi hans far hed Per. Frederik Jensen var konservativt sognerådsmedlem og forpagterhusmand, af et mindre landbrug bag ved Saltø Skov, som senere blev skiftet ud med en forpagtergård i Bistrup by, som også var ejet af Saltø. Kontrolassistenten fortæller at Frederik Jensens yndlingslitteratur var drengebogen ”Rasmus fra Rodskov”, men han glemmer at fortælle, at forfatteren er Niels K. Kristensen, og er Bistrups berømte søn.

Niels Knud Christensen bliver født i Bistrup den 3. juni 1859 og han bliver dagen efter 4. juni hjemmedøbt, præsten skriver også i kirkebogen, at han dør inden han for dåbens bekræftelse, bliver fremstillet i kirken, senere er det dog streget ud. Niels K. Christensen nåede da også at blive 65 år gammel. Han fik en spændende karriere som folkeskolelærer, forfatter og skolebiblioteksmand.

Niels K. Christensen er søn af gmd. Christen Jensen og hustru Ane Margrethe Poulsen, de ejede den gård i Bistrup, som senere har været ejet af Emil Jakobsen, Hans Mortensen og Jørgen Mortensen. Ved konfirmationen i 1873 giver præsten ham karakteren ug i kundskaber og mg i opførsel. Niels K. Kristensen vælger efter sin uddannelse som lærer at stave sit efternavn med K.

Niels K. Kristensen bliver også viet i Fodby kirke, og det er den 30. december 1890. På dette tidspunkt er han ansat som lærer på Skt. Mathæus Skolen i København. Den unge pige han bliver viet til er jomfru Emma Hermanna Kristiane Andrea Aamot, som er født 1865, og er datter af overretssagfører Hans Nobel Coucheron Aamot og hustru Jakobine Gerhardine Hansen i Stavanger, Norge.

Knud K. Kristensen starter en læreruddannelse på Jonstrup Seminarium, men flytter senere til Gedved Friseminarium, hvorfra han dimitterer i 1880. Niels K. Kristensen får ansættelse ved en privatskole i Esbjerg, men bliver i 1890 ansat ved Københavns Skolevæsen hvor han virkede til sin død.

Under sit arbejde med fattige og understimulerede børn, fandt K. at man kunne forbedre disse børns udvikling, ved at give dem egnet læsestof til fritidslæsning. Han begyndte derfor at interessere sig for børnelitteratur og for børns læsning, og fra 1897 til 1921 skrev han fast i tidsskriftet ”Vor Ungdom” om disse emner.

Det går igennem hele hans kritiske virksomhed, at børnelitteratur skal være ”sund og nærende”. Han fandt at en bogs indhold og dens moralske tendens var vigtigere end dens kunstneriske værdi. Han skrev selv en lang række børnebøger ud fra denne overbevisning.

Den første var En Dreng fra 64 som udkom i 1899, og indtil sin død skrev han en bog hvert andet år. Meget populære blev de tre sammenhørende romaner: Rasmus fra Rodskov, 1911, Rasmus og Spionen, 1912, og Rasmus Spejder, 1913, som handler om treårskrigen 1848 – 50, hvori der slås kraftigt på de nationale strenge; vi hører i disse bøger om en 14-årig dreng, der bliver kurér og spion for general Rye og hans folk. Bøgerne blev genudsendt så sent som i 1970erne.

Niels K. Kristensen gjorde et stort arbejde for oprettelse af skolebiblioteker. Han holdt således i 1902 et foredrag med titlen Morskabslæsning som Opdragelsesmiddel for Børn, og han var førstekraft i et udvalg som fik til opgave, at udarbejde et katalog, over bøger egnet til skolebiblioteksbrug; katalogen blev udsendt til alle landets skoler i 1905. K. indtager både gennem sit kritiske og skønlitterære forfatterskab og sin aktive indsats for bibliotekssagen en central plads i dansk børnelitteraturs historie.

Niels K Kristensen døde som 65-årig den 23.3.1924 i Lynæs v. Hundested, hans kone Emma Aamot efterlevede ham og døde først som 82-årig i 1947 også i Lynæs.