Landsbyhistorier.dk

Anders og Ingeborg

Anders og Ingeborg var vores naboer da jeg var barn i en hel del år. Anders var gammel naver og Ingeborg var hans husbestyrerinde. Anders var en lidt svær mand, der altid gik rundt med en gammel murerkasket og seler. Hvor de kom fra ved jeg ikke, men Anders havde altid et væld af historier på lager når vi børn blev passet der ovre. Vi blev altid sendt der over når mor eller far skulle til lægen eller på sygehus med et af de andre børn. Han elskede at fortælle historier og i særdeleshed skræmme os lidt. Vi elskede det, og var samtidig skrækslagne, en gang fortalte han at der hang en død mand ude i skoven og hver gang han blev skåret ned, hang han der næste morgen. Dette resulterede i at mine brødre cyklede over Fodby for at komme om til forskolen i Saltø Skovvænge i et par dage. En anden gang fortalte han at der var en løve ude i skoven, de viste sig senere at det var en papkasse som var smidt der ude.

Hans historier var ellers om elverpiger, mosens ånder, trolde og hekse og deslige.

En af de historier han kunne fortælle var om troldfolkets oprindelse. En dag vilde Eva vaske sine børn ved en kilde. Da kalde Vorherre på hende hun blev forskrækket og skjulte de børn som endnu ikke var vasket. Vorherre spurgte om alle hendes børn var tilstede, og Eva svarede ja fordi alle ikke var vaskede og for at undgå hans vrede. Men Vorherre sagde at alt hvad hun skjulte for han også skulle være skjult for menneskerne – og i samme stund forsvandt de urene børn og skjultes af bjergene og fra dem nedstammer alle de underjordiske.

En anden historie er om varulve: Det er jo en kendt sag at varulvens kendetegn er at øjenbrynene er sammenvokset, over næsen. ( vi børn så efter øjenbryn der var sammen vokset) I gamle dage var der en varulv i skoven, han huggede tænderne i pigernes forklæder og slæbte af sted med dem. Det var en nat, at der kom nogle piger på vej hjem efter at have været til gilde. De mødte varulven, men den forreste pige havde løst sit forklædebånd op, for hun viste hvor at varulven vilde angribe dem. Varulven huggede tænderne i forklædet, med da forklædet var løst, løb han med forklædet og ikke pigen. Pigerne gik hjem og i seng. Da pigen med forklædet om morgenen skulle ind til davre, kom karlen også ind og spiste, da så hun hvem der var varulv for resterne af forklædet hang i hans tænder.

Vi holdt meget af Anders og Ingeborg  og det var dem der fik mig til at holde op, med at bruge sut, for Anders sagde at jeg var alt for stor til at bruge sut, og det så grimt ud at sådan en stor pige brugte sut.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.