Solbjerg Kirke

Afskrift af udateret avisudklip fra omkring år 1920.

Solbjerg Kirke ligger højt og ses langt bort, den har en mægtig Kæmpehøj ved sin Side og fra denne et Rundskue så vidt, som kun få aner, der ikke har iagttaget det. Her har sandsynligt i den hedenske Tid ligget et mægtigt Gudehov.

Kirken er uden arkitekttoniske Prydelser og uden spor af egentlig Bygningsstil, opført af hugne Kampesten. Murværket tyder på, at den er meget gammel; den har haft endnu en Indgang, som tydeligt ses paa nordre Side af Kvinderne. Dette stammer fra den katolske Tid og fra den Tid er tillige Skikken, at Kvinderne sidder adskilt fra Mændene i den nordlige Stolerække.

Kirken er lys og venlig med smukke Stjernehvælvinger. Under Altret har til 1816 været en åben Begravelse med nedgang til dette foran Altret. Der har været ophobet en Mængde Lig fra Wiffertsholm gennem Tiderne. Gravkammeret er rimeligvis først indrettet 1589 for Margrethe Wifferts første Mand, Enevold Sehested – død 8. Juni 1589 – Wiffertsholm er oprettet 1570 af Rigsraad Aksel Wiffert, men sit første Herskab fik Gaarden først, da ovennævnte Datter fik den i Arv. Hun blev gift 2den gang med Jørgen Urne.

I det lange Tidsrum, en 200 aar var altså det rigelige Kontingent af Døde afgivet Gravkammeret, men dette var blevt meget brøstfældigt og truede med at styrte sammen. En Foraarsdag nævnte Aar 1816 var Bønderne tilsagte at føre Opfylding til Gravhvælvingen, og denne Begivenhed havde samlet en hel Hob Mennesker som Tilskuere. Ligene blev først båret op – Kisterne var mestendels falden i Stykker, så Ligene blev baaret enkeltvis paa Hænder og lagt ud paa Græsset – de var balsamerede og hentørrede – dette under Latter og vittige Bemærkninger, og der blev udvist en mærkelig Raahed. Der kom et Lig af en stor og kraftig Mand; det blev stillet op og en Mand gav Liget en Ørefigen under paaskud af, at han havde været en rigtig Bondeplager.

Der var gravet en stor Fællesgrav nord for Kirken, og her blev Liget lagt ned , men uden Kiste eller andet Skjul og Graven fyldt op med Jord. Præstens (Pastor Lund) kone stod hos og undersøgte Arme og Fingre, det var jo ingen Nytte til at Smykkerne kom i Jorden., det var bedre at de kom de levende til gode. Der blev siden stor Sygdom i Præstens Familie og Folketroen havde sin mening herom.

Af Resterne af de svære Egekister lod Præsten lave en Kirkedør til Vaabenhuset . Den sad til for en 50 aar siden. Af Kistepladerne er der opbevaret en Del som giver nogle Oplysninger om enkelte af Gravkammerets Indvaanere, men der er uden tvivl gået en Del tabt. De opbevarede fandtes henslængt paa Kirkens Loft og Hvælvinger, men er nu opsat paa Egeplader og forgyldte og ophængt I Kirken . Der iblandt er flere Vaabenskjolde: Wiffert, Seefeld, Rud, Munk, Juel og fl. samt to prægtige Krucifiks.

Solbjerg Kirke AltertavleEndvidere findes i Kirken lige ind for Indgangsdøren Levningerne af et gammelt Epitafium, som nu nærmest fremtræder som Maleri. Det har været meget større med fritstaaende, udskårne Figurer. Resterne fandtes også på loftet, men er nu istandsat på Nationalmuseets Foranstaltning af afdøde Professor Magnus Petersen. Det forestiller Enevold Seefeld og Hustry Anne Urne.

I en Række på hvert Side af Maleriet findes malede Vaabenskjolde: Enevold Seefelds 16 Aner, og ligeledes for Fru Anne Urnes Vedkommende.

Til et rent Adelsmærke hørte jo sådan et Antal tilbage. Anerækken giver et interessant Studium for en Heraldiker. Parret boede paa Wiffertsholm, Enevold Sehested stammede fra Refnes, og Anne Urne var Datter af Førnævnte, Margrethe Wiffert og Jørgen Urne. De ejede først Kjeldrup ved Viborg, men byttede med Svogeren Aksel Urne og Hustru Anne Rodsten, der havde fået Wiffertsholm ved Arv. Lydhimlen over Prædikestolen i Solbjerg Kirke er skænket af sidste to og har fået deres Navn samt årstallet 1622. Altertavlen er gammel, man ved ikke Alder og Giver, den er udskåret i renaissancestil og har haft et MaleriSolbjerg Kirke 1901: Jesus indstifter den hellige Nadver. Men i stedet for restavrering blev dette overmalet med blå Maling efter Kirkesynets Bestemmelse for en 50 Aar siden.

Den bekendte Filur – Laurits Kjærulf paa Wiffertshom – død 1731, 81 Ar gammel og Hustru Karen Gesmann har sat sig flere Minder i Solbjerg Kirke, Således det smeddede Jerngitter med Adelsskjoldet i anledning til Parrets ophøjelse til Adelsstanden 1728. Rimeligvis er Altertavlen blevet istandsat ved samme lejlighed, forsynet med Malerriet, forsynet med Givernes Navne samt Indskriften: ”For påskelammets brug i gamle Testamente, har jesus selv indsat sit eget Sakramente. Her vi hans Legem nød, som led på Korset dødhertil det helige Blod, der af hans Side flød” . Men alt det er som sagt overmalet. De svære Malm – Alterstager på Altret bærer ingen Mærke. Døbefadet har et et Bomærke, et Tegn på, at det er skænket af en adelig.

Den store Kirkeklokke er meget gammel. Den bekendte Autoritet paa dette område, Arkitekt Uldall har fastslået, at den stammer fra Valdermar Sejrs Dage og er støbt I Nederlandene. Den er således en af de ældste i Danmark og har ringet til Glæde og Sorg i 700 aar. Ved den side hænger en lille Klokke, der bære Navnet: Margrethe Wiffert 1610. Kalk og Diske I Solbjerg Kirke er drevet Sølv, men har hverken Navn eller Mærke.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.