Landsbyhistorier.dk

Olga og Otto Larsen

Far er født i Fodby hvor forældrene var forsamlingshusværter og passede telefoncentralen. Faderen var desuden ringer og graver.. Faderen var Hans Peter Larsen født 29 december 1874 i Saltøby og Moderen var Maren Kirstine Marie Larsen født i Stenbæksholm den 18 november 1887.

Far havde almindelig skolegang og er konfirmeret 7 oktober 1934. I sin skoletid havde han det ikke let han var ordblind og havde svært ved at følge med og lavede derfor en del skarnsstreger. Det kostede han en del eftersidninger og bank med spanskrør.

Han fortalte om en gang til nytår hvor de var nogle drenge ude og lave halløj. De skilte en hestevogn ad og bar den op på gårdejerens ladetag, og samlede den igen. Næste dag stod der en hestevogn på taget hel og samlet. Problemet var bare at gårdmanden havde set hvem der gjorde det så, farmor blev underrettet, og så måtte de op på taget og få den ned igen.

Efter konfirmationen kom han ud at tjene hos en gårdmand i Øllerup, men en dag  han sov til middag, blev han vækket af en kraftig brand og han var ved at indebrænde. De beskylde ham for at sætte ild til gården, men dette var dog ikke sandt for som far sagde hvorfor skulle han dog lægge sig til at sove hvis han viste at han skulle indebrænde. Far rejste samme dag ville ikke være der, han havde mistet alt under branden.

Derefter kom han til Tåstrup og var hos Julius Petersen, indtil han blev soldat. Han var hos husarerne i København, hvor de den 9 april blev sendt til Nordsjælland, hvor de så Tyskerne komme uden at måtte gøre noget. Han blev hjemsendt og senere genindkald i efteråret 1940. Før han bliver soldat møder han mor i Fodby forsamlingshus, hvor der var dans.

Mor Olga Svensson er født 8 maj 1921 i Vedskylle og døbt i Tjæreby. Mormor og morfar flytter så til Saltø hvor mor kommer ud at tjene på Møllegården i Saltø, hun er da 13 år og længtes forfærdelig hjem, skønt hun kan se hjemmet fra sit værelse. Hun er der i 3 år, og kom så til Stubberup hos gårdejer Per Larsen og havde rengøring hos sønnen Kres. Der var hun i 1`½ år, indtil hun flytter hjem til forældrene Saltø på grund af graviditet. Mor sagde “det var et guds under jeg måtte komme hjem” citat slut. Per Svensson var meget ærekær og konservativ, det var kun fordi mors broder Svend Holger Svensson skrev hjem og sagde at han ville sørge for hende, hvis de ikke ville, at det kunne lade sig gøre, at hun kom hjem.

Morfar ville have at de skulle giftes med det samme, med det ville hverken mor eller far de syntes de var for unge (17-18 år). Far kom der under hele forløbet og har ikke på noget tidspunkt svigtet mor. De blev forlovet 23 december 1940 og min ældste broder er født 28 marts 1939 hos mormor og morfar, og lad mig lige sige at min ældste broder var alle dage mormor og morfars øjesten.

Far bliver indkaldt igen i 1941 til militæret, mor er hos forældrene og da far kommer hjem i maj 1942 bliver de gift den 13 juni 1942 i Vallensved kirke. De var hos mormor og morfar indtil 1948 hvor de flytter ind i Bistrupgade 44-46. Far arbejder i skoven og malker hos Holger Poulsen, Han gik i skoven under krigen og har været med til at fælde træer med faldskærme i. Han har ellers arbejdet på banen og hos tømmer Gerner Larsen Bistrup. I November 1948 flytter de ind i Bistrupgade 29 og her bliver de og får 8 børn hvoraf 2 er syge af muskelsvind og døde tidligt. I starten af 50 kommer far på Maglemølle og er der til han bliver pensioneret som 60 åring.

Livet var svært økonomisk med 8 børn og deraf 2 syge, men tros alle sorger og modgang har de haft et godt liv sammen, hvor de har støttet hinanden i gode og dårlige tider.

Far dør 67 år gammel slidt op og meget syg. Mor dør som 83-årig efter at have været pensionær hos sin søn og datter.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.