Bistrup - Torvedage

Torvedagene

Torvedage i BistrupNår Bistrups Bønder tog til Næstved på Torvedagene Onsdag og Lørdag, var de sammen med bønder fra Fodby, Vallensved og Karrebæk sogne. På en ganske almindelig Torvedag var der fra tidlig formiddag til sen aften fuldt på alle beværtninger rundt om i byen.

Det kunne være hos Søllegaaed der lå i Vinhusgade, og Jens Bar (Bagger), her samledes bønderne om Tevandsknægtene, eller det kunne være på de lidt finere steder så som Skandinavien (Akselhus).  En Tevandsknægt er en kop te med rom i, man betalte 60 øre for en potte te, romflasken stod hele tiden på bordet til fri afbenyttelse.
Det betød ikke noget at man kun fyldte koppen halvt med te. Bønderne fra disse sogne, var efter nutidens begreb slemme til druk, det hørte til deres normale tilværelse, det var der ikke noget forkert i.
Foruden tevandsknægtene røg der også en snaps eller to ned til en portion smørebrød, der altid solgtes i portioner.

Hen på eftermiddagen kunne de herre godt blive lidt røde i hovederne og meget højrøstede. På Skandinavien blev der spillet om penge, det var i kort eller kegler. I kort var det Hasard (Lanse), men spilerne rørte ikke selv kortene, en udenforstående “lagde op”  og alt som kortene faldt, skiftede sedlerne fra hånd til hånd.
I keglespillet var det også en udenforstående der brugte kuglen, altid en ekspert, der kunne vælte alle kegler. Man sad så ved små borde, for enden af hver bane. Så vædede man om han nu kunne vælte de otte kegler eller ej. Man talte ikke sammen, kun kuglens rullen kunne man hører.

Desværre røg der altid en del penge på disse torve dage, og mange havde ikke ret meget i forvejen. De havde kun lige til dagen og vejen.

En gang om året var der Mikkels Marked i September, så stod hele bondelandet og byen på den anden ende. Fra en mil  uden for Næstved og ind til bygrænsen kørte vognene i en tæt række og i hovedgaderne ind mod Akseltorv blev man klemt frem af de mange mennesker.

På torvet var der Gøgl og der var mange telte fra de handlerne, som solgte alt lige fra sukkerstænger til levende gæs.

Landsbydrengene opholdt sig på torvet så længe de havde noget at købe for. De spiste basser eller suttede på sukkerstænger. Næstved-drengene grinede af dem, puffede til dem og kalde dem Bondefjols, Grøvvom eller Flæskeprins.

Slagsmål kunne man ikke komme af sted med på torvet så blev man stoppet. Når pengene var brugt op, gik man ud hvor trængslen var mindre til Østergade, Ringstedgade, og op omkring St. Mortens Kirke. Det var her man for alvor sloges med Næstved-drengene.
Til hverdag lå  Bistrup-drengene og Karrebæk-drengene i evig krig med hinanden, men i Næstved holdt vi sammen og sloges mod drengene fra Næstved.
Landsbydrengene fik altid tæsk da drengene fra Næstved havde mere mod. Det endte altid med atLars Peder Poulsen landsbydrengene flygtede i vild flugt ned til de store Købmandsgårde, hvor køretøjerne holdt til hjemturen. Gårdskarlen holdt også med landsbydrengene, han lod ikke nogen bydrenge slippe ind.

Den person der fortæller om torvedagene er Lars Peder Poulsen. Han er født 2. juni 1866. Hans forældre var Lars Poulsen og Ane Marie Larsen. Han boede på Theaslyst, matrikel 10d på Møllevænget.
Men alt dette er før det hed Theaslyst, gården er nemlig opkaldt efter den næste ejers kone. Denne var Peter V. Hansen og hans kone Ane Kristine Dorthea Hansen.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.