Landsbyhistorier.dk

Barndomsglimt fra Bent Madsen

Bent Ove madsen er født i Bistrup i 1930 den 25 maj, han er født i Bistrupgade 29, hans forældre var Emanuel Madsen og Karen Madsen født Johansen. De flyttede senere til Bistrupgade 19 og derfra til Møllevænget 13, hvor de boede det meste af hans barndom. Både Emanuel og Karen kom fra Holløse, hvor Emanuels forældre var Nikolaj Madsen og Petrine Emilie Madsen, Karen Madsen født Johansens forældre var Ole Johansen og Marie Johansen. Ole Johansen var med til at bygge Ladby mølle.

Emanuel arbejdede på Ladby Teglværk om sommeren og i skoven om vinteren, han var i skoven i 40 år. Bent mistede sin mor i 1939, hvorefter Alma flyttede ind. Bent gik i skolen ude ved skoven, og havde Høgsvig som lærer. Bent husker skolen som en tid med mange øretæver, og eftersidninger. De gik ofte i skoven i frikvarterene og kom for sent tilbage til timerne, hvorefter de fik en ørefigen og en eftersidning. En gang han sad efter og skrev- jeg må ikke- så og så mange gange, kom Rasmine, hun gjore rent i skolen og spurgte om han ikke skulle hjem, ” nej jeg sider efter og skal skrive dette her” svarede han. Efter et stykke tid siger Rasmine, “nu kommer Emanuel og han ser meget vred ud”, for Bent skulle nemlig møde sin far ude i skoven, for at klippe gran til sin mors grav. Den dag fik Høgsvig læst tæksten, for han havde nemlig glemt drengen. Ellers blev frikvarterne brugt til at besøge hans tante og farbror, de boede lige over for skolen. Desuden husker Bent at når de kom med hue på, bad Høgsvig dem altid om at tage den af og viste dem hvordan man tager en hat af og bukker.

Fritiden blev bruge over hos Valdemar og Sofie, der skete nemlig altid noget. Valdemar Christian Petersen født 3 marts 1888 hjemmedøbt den 11 marts af lærer Schøendof og i kirke den 19 oktober, hans forældre var Peter Petersen og Inves Maria Natalia. Hun havde ikke noget efternavn da hendes forældre var ukendte (iflg. dåbsbog i Stockholm).

Valdemar havde mange Ladbiler som kørte diverse ting så som træ og kævler fra skoven, desuden havde han flere tærskeværker, og der skulle altid to mand til at betjene disse.

Sofie og Valdemar havde omkring 16 – 17 karle, sådan husker Bent det og de fleste på kost. De boede på loftet, det var et stort rum med køjesenge og der sad et rør ud gennem loftet, ned til tagranden det blev brugt til at tisse ud så var man fri for at gå ned. Bent fortæller videre, at han syntes det var noget af et gedemarked når Sofie skulle lave mad til alle de menesker, Valdemar selv sad i sofaen og skulle bare have et par stykker tynde rugbrød.

Videre husker Bent at de fik lov til at kører traktorerne når Viggo havde været ude aftenen før, for så kunne han side og sove på den ene skærm med fødderne oppe på den anden skærm, de var altid med når Valdemar havde været i Næstved. De sad på forsædet der op og på ladet hjem, for Valdemar skulle jo sidde i førehuset. Det var meget koldt, men med ville de.

Foruden Valdemar husker Bent svinemanden, som boede i rytterskolen. Han blev kaldt svinemanden fordi han passede grisene på Saltø gods. Oppe ved siden af svinemanden, på bakken, boede vejmanden og på gården Jens Nielsen, som var kusk på saltø. Han flyttede så op på gården Bistrupgade 8. Desuden husker han at vejen oppe på bakken blev rettet ud, der lå ellers et lille husmandssted, de havde køer, men ikke noget jord til, de havde nogle små lodder ude på den anden side af Saltø å og trak hver dag køerne der ud for at græsse. Samtidig med at vejen oppe i byen blev rettet ud, blev vejen ude ved skovridderen også rettet ud.

Bent rejste hjemmefra i 1944.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.