Landsbyhistorier.dk

Rigtige mænd bruger ikke høreværn

Jeg var 8 år, da vi i 1944 flyttede fra Kærby, hvor vi havde boet til leje. Vi flyttede til et hus i Sem, som min far købte for 4.000 kr. Det var mange pen-ge. Far måtte tage et lån i banken, som han betalte af på i mange år.
Far påtog sig alt det arbejde, der var at få. Efterhånden arbejdede han fast i Skrødstrup Skoven hver vinter. Om sommeren arbejdede han hos en murer. Efter ca. 4 år fik Far og Mor stillingen som ringer og graver ved Sem Kirke. Et arbejde de bestred til Fars død i 1981.

Jeg var meget spændt på, hvordan det ville være at gå i skole i Grove. I Kærby havde jeg kun 50 meter hen til skolen. Fra Sem var der jo meget længere til Grove Skole, og cykler havde vi ikke under krigen. Vi måtte gå den lange vej op gennem Sem Skoven for at komme i skole. Om vinteren, når der var meget sne, kunne det godt være en hård tur. Jeg var glad for at gå i skole og havde det godt med mine skolekammerater.

En gang om ugen kom bageren. Jeg tror det var om onsdagen. Han kom altid i det store spisefrikvarter, så hvis vi havde lidt penge, kunne vi købe wienerbrød eller kager den dag. Det så vi meget frem til. Det var også en meget stor dag, når lærer Bach slyngede honning, så kom vi ind til fru Bach og fik en mellemmad med nyslynget honning. Det var guf.

Jeg syntes, det var spændende, når vi to og to blev sendt ud i skoledistriktet for at sælge de mærker, som forskellige organisationer sendte ud, så de kunne blive solgt gennem skolen: Dybbølmærket, Sommerblomsten, Kongenålen og Valdemarsflaget. De kostede gerne 10 øre pr. stk. Pengene brugte organisationerne i deres daglige hjælpearbejde.

I sommerhalvåret havde jeg forskellige pligter. Bl.a. skulle jeg, når min far gravede tørv for Laurids Pedersen, køre dem ud på græsarealet på en slæde af træ med en hest som trækkraft. Der skulle de ligge, til de blev halvtørre. Derefter skulle jeg rejse dem på højkant, så de kunne blive helt tørre. Jeg mener, at jeg fik 25 øre pr. 1.000 tørv. På en god dag kunne jeg tjene 5 kr. ved at rejse 20.000 tørv. Så var ryggen også godt øm, og jeg sov godt om natten.

Da Far og Mor overtog kirkearbejdet som ringer og graver efter Maren og Kræn Juul, skulle vi børn om sommeren hjælpe med at skuffe og rive gangene og de tomme gravsteder. Det skulle gøres en gang om ugen. Det var især træls i oktober måned, når alle bladene faldt af træerne, for dem var der mange af, og det var tit koldt og blæsende. Ligusterhækkene om gravene skulle være veltrimmede, så de blev som andre hække klippet med håndsaks mindst to gange om året.
Om efteråret var det skik og brug, at gravene blev dækket med gran. Det ordnede de fleste selv, men havde man ikke tid eller lyst, påtog Far sig det mod betaling. Når der skulle være begravelse, skulle jeg hjælpe Far med at grave og senere dække graven. Det kunne godt være et hårdt arbejde især om vinteren, når der var frost i jorden. Jeg har været med til at grave en grav, hvor de 6 bærere skulle kunne bære kisten helt ned i graven. Det var et stort arbejde. Vi børn lærte også at ringe med kirkeklokken, så vi kunne påtage os at ringe solen op om morgenen og ned om aftenen, hvis Far var forhindret.
Jeg hjalp også min far, når der skulle kimes til jul, påske og pinse. Vi gik helt op i kirketårnet til klokken. Kimingen, der varede en stiv klokketime, foregik på følgende måde. Far slog med knevlen på klokkens indvendige side med den ene hånd, og med den anden hånd slog han med en hammer på klokkens udvendige side – i ti minutter. Derefter skulle jeg ringe med klokken – i 10 minutter. Det gentog sig 3 gange. Sidste gang blev afsluttet med 3 gange 3 små bedeslag. Vi havde fornøjelse af kimingen længe efter – for rigtige mænd brugte ikke høreværn.

Til vores hus var der en meget stor have, hvor vi dyrkede kartofler og alle slags grønsager. Om efteråret, når afgrøderne var høstet, skulle jeg grave denne store have. Far sagde altid: Ledighed er roden til alt ondt. Jeg var selvfølgelig glad for hans omsorg, men når jeg gik i seng med værkende ryg, var jeg sikker på, at mindre kunne have gjort det.
Når vi havde tid til at lege, spillede vi pind eller Ejva og Bomba ( som vi kaldte Antonius ) over et hustag. Vi legede også en gang imellem røvere og soldater oppe i Sem Skoven. Om vinteren blev kælk og ski flittigt brugt, og om sommeren, når vejret var til det, badede vi nede i åen.
Jeg var tit på fisketur med Jens Juul langs Kastbjerg Å, hvor vi fiskede ørreder og skaller. Min fiskestang var ikke just moderne. Det var bare en pind med en snøre på. Nogle gange nåede vi helt ned til Kastbjerg Mølle.

Nogle år senere havde jeg en sjov og hyggelig oplevelse sammen med Jens Juul. Jeg havde fået kørekort til motorcykel, og Jens spurgte, om jeg ville køre en søndagstur med ham, så ville han betale for alt denne dag. Vi startede meget tidligt en søndag morgen og kørte rundt på må og få. Vi var bl.a. på Hjerl Hede, derfra fortsatte vi til Thisted. Vi var efterhånden blevet godt sultne, så Jens syntes, at vi skulle finde et godt sted at spise. Jeg tror, det blev en kro. Jens var en stor og stærk jyde med en god appetit. Vi bestemte os for koteletter. Jens bestilte 4 koteletter. Da tjeneren kom med maden, kikkede han lidt på os, så gik han og vendte senere tilbage med fire tallerkener. Jens, den sindige jyde, bad ham stille koteletterne på bordet – vi skulle nok spise det hele. Det gjorde vi, så vi gik ikke sultne fra bordet.
Mætte satte vi kursen mod Sem. Vi var hjemme sent på aftenen enige om, at det havde været en dejlig og oplevelsesrig dag.

I min barndom kom de fleste af os tidligt ud at tjene. Jeg kom ud, da jeg var blevet konfirmeret. Nogle kom endnu tidligere hjemmefra.
Min første plads var hos Søren Johansen på Holmgården, hvor jeg var fra maj til november. Lønnen var 900 kr. for hele sommeren. Derefter havde jeg forskellige pladser, inden jeg kom ind som soldat. Efter soldatertiden søgte jeg i 1958 ind til postvæsenet i København. Gammel Marens Thomas, der også arbejdede der, hjalp mig med at finde et værelse.

I 1967 flyttede vi fra København til Ballerup, hvor jeg bor sammen med min kone Gerda, som jeg blev gift med i 1959. Vi har 2 børn en datter og en søn. De er begge gift, datteren har 3 børn, sønnen har ingen. Jeg blev pensioneret i 1997 efter at have været ansat i postvæsenet 39½ år.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.