Klipning og spark

4. maj 1945 om aftenen blev mørklægningsgardinerne oppe. Lyset strømmede ud af vinduerne. Modstandsfolkene gik på plads. Dagen efter begyndte opgøret. Det var mange steder ikke noget kønt syn.

På Hyllinge Station havde en masse nysgerrige taget opstilling ved perronen om eftermiddagen. Andre stod foran kroen, hvor den lokale modstandsleder havde oprettet kommandostation. Modstandsfolk kom og gik. Der blev råbt højt inde i kroen. Modstandslederen havde fået ordre til at sende folk til Ringsted, hvor schalburgerne havde forskanset sig på kasernen. Nu skulle der skaffes både folk og transport.

Et par karle luftede på perronen deres patriotiske forargelse over, at to mænd i tyverne havde plejet omgang med tyske flygtningepiger indkvarteret på Hyllinge Skole. De skulle klippes, mente de. For en sikkerheds skyld gik de ind på kroen for at få tilladelse hertil. De kom tilbage og meddelte, at de havde fået lov til at klippe de unge mænd. Tilladelsen skulle være givet af modstandslederen.

Karlene stillede sig op på perronen. Da toget fra Næstved ankom, steg de formastelige mænd intetanende af toget. De havde som mange borgere i Hyllinge været en tur i Næstved for at se, hvad der skete. Det var jo en spændende dag.

De klippeivrige karle tog fat i dem og nærmest klaskede dem op mod stationsbygningen mur. Efter en del råben, skrigen, puffen og spytten kom saksene i brug. Da klipningen var klaret, fik de besked på at skrubbe hjem. Ordene blev ledsaget af skub og puf. De gik ned ad hovedgaden mod brugsforeningen fulgt af en råbende skare med de to karle i spidsen. Flere gange blev de sparket eftertrykkeligt bagi.

I sparkeriet deltog en af Hyllinges i øvrigt velansete gårdejere.  Han sparkede med træsko og understregede sin patriotisme højlydt med kraftige udtryk som “skide tyskersvin” med mere.

Mændene forsøgte ikke at løbe. Gik bare med forstenede ansigter stirrende stift frem for sig. Heldigvis faldt de ikke omkuld. Hvis det var sket, havde den ophidsede mængde nok sparket dem både her og der på krop og hoved.

Senere på dagen ankom nogle klippeivrige patrioter til en ejendom, hvor en syttenårig pige boede hos sine bedsteforældre. Hun skulle have gået med tyske soldater. Bedsteforældrene nægtede dem adgang til huset. Bedstefaderen blev skubbet til side. Pigen blev klippet.

Jeg så hende nogen tid senere i toget til Næstved. Hun sad med en alpehue, der skjulte håret. En femtenårig dreng morede sig med at lave klippebevægelser med fingrene, når hun kom til at se i hans retning.