Gårdbrand i Fabjerg

Bertel Jepsen er født i Vestergaard i Fabjerg omkring 1733. Han var søn af Jep Vestergaard, efter hvem han overtog fæstet på gården. I 1767 – samme år som faderen døde – blev han den 22. april viet i Fabjerg kirke til den 20’årige Kiersten Katrine Povelsdatter, der var datter af Poul Madsen i Hyldgaard og hans kone Kirsten Maltesen.
Underskriverne af forlovelsesattesten i kirkebogen er svigerfaderen, Poul Madsen Hyldgaard og Søren Mortensen i Pindsboel.
De første år hører vi ikke noget til familien i St. Vestergaard, så vi må formode, at livet har udfoldet sig for dem som for andre familier i landsbyfællesskabet i Fabjerg med barnefødsler, slid og slæb for at holde sulten fra døren.
Den 8. januar 1777 brænder gården. Bertel må gå den tunge gang til herredsretten i et forsøg på at få et par års skattefrihed, så han kan få råd til at genopbygge gården.

En katastrofe for Bertel, men vi, hans efterkommere, får pludselig mulighed for at løfte lille en flig af glemselens slør, og få et lille indblik i de barske vilkår Fabjergboerne levede under i 1700-tallet.
For Retten fremstod Bertel Jepsen, Fæste Bonde af Store Vestergaard i Fabjerg Sogn under Skodborg Herred, Beufling Amt, som beklagelig Anmeldte i Retten, at Mandagen d: 8 January næstafvigte om eftermiddagen, noget over Middag opkom Vaade Jld udj bem.te hans paaboende Gaard som uanseet tilkommende Naboers hielp saaledes tog Overhaand formedelst daværende stærk Stormveyr, at det hele Stue Huus længe og dertil tilstødende høelade ialt 19 Fag vel bebygt huus med Kub eller Halvtag i begge Ender aldeles af Ilden blev fortæret og lagt i Aske, saa deraf ej blev det mindste tilovers fra ildens Lue, som kunde anvendes til nogen Nytte hvorved tillige største Deelen af hans Indboe blev opbrændt  saavel som en 14 læs høe med noget mere hvoriblandt hans aftærskede Korn, som laa paa Loftet, hvorved han er sat i ynkelige og beklagelige Omstændigheder, trængende til Kongens Naade, og Med Christnes hielp, til hvilken Eed og for at ansøge Hans Majestæt om De Kongel: Contributioners eftergivelse, Bertel Jepsen var begeærende at hans Naboer og flere, som ved ilds Vaaden har været tilstæde, maatte tillades deres Eedelige Vidnesbyrd for-inden Retten at aflægge og hannem derefter et louligt Tings Vidne desangl: maatte blive meddelt, i hvis følge han fremstillede Søren Laursen af Lille Vestergaard, Laurs Christensen Vinte sgaard, Peder Nielsen Svensensgaard, Christen Nielsen Bloksg, Søren Pedersen af Bloksgaard Huus og David Lauritsen af Hyldgaard, alle af Fadbjerg Sogn, som han begiærede i Eed tages og stedes til Forhør.
Retten fremkaldte berørte 6 Vidners Persohner, forelæste og betydede dem Lovens Eed, og formanede dem til Sandheds Udsigende, som de og enhver belovede og derpaa med oprakte Fingre giorde Lovens Eed, og derefter paa Rettens tilspørgende qvestering forklarede: at det udi alle Maader forholdt sig saal: med den ilds Vaade, som Bertel Jepsen foran for Retten forklaret haver, meml: at Stuehuuset med høe laden aldeles blev lagt i Aske, og ikke det mindste deraf blev reddet fra ildens lue, og at største deelen af indboen, kornet paa Loftet og Høet i Laden ligel. Af ilden blev fortæret, saasom ilden tog saa kraftig og stærk overhaand, at det næppe varede en halv Time, fra ilden først saaes, og til det alt sammen var i Aske. – Vidnerne forklarede d: at ingen af dem vidste nogen Aarsager til ildens Opkomst, Ligesom det ogsaa var dem bekiendt, at der den dag ei var brugt brygning ell: bagning i Bertel Jepsens huus, hvoraf saasom ilds Vaade kunne opkomme, og desuden tændte ilden først an i vester ende af huuset, hvor hverken Ofn, Kycks eller Skorsteen var. Endnu forklarede Vid-nerne: at berørte Store Vestergaard staar i matriculen for hartkorn 9 td. 7 skp. 1 alb. Som stodhe i Deres Minde tid har været under en Beboer, og da Vidnerne paa nye efter op Læsning havde tilstaaet Deres Vidnesbyrds rigtige Tilførelse og aflæggelse blev de fra Retten dimitterede, da dert passerede efter Bertel Jepsens begiering hannem i Tings Vidnes form blev bevilget.- Da ingen efter Rettens Paaraab meldte sig med noget videre blev Retten udlyst og ophørt (Sk.-V. hrd’s Tb 25.01,1776, s. 3b).

Man må formode, at Bertel Jepsen, som det var kutyme, fik eftergivet skatter og afgifter 2 eller 3 år, så han kunne genopbygge gården og indsætte en ny besætning for derefter igen at blive en af Hans Majestæts gode, stabile skatteborgere.
Det nåede han nu ikke. Måske har branden knækket han. I alle tilfælde døde han året efter 1777 og blev den 13. februar begravet på Fabjerg kirkegård 44 år gammel. Man kunne ellers have undt den stakkels plagede Bertel at opleve jubelåret, 1788, året, hvor kongen ved lov ophævede vornedskabet.
Det var en ung enke, der sad tilbage med ansvaret for gården. Men, på en gård skal der være såvel husbond som madmor, så allerede den 12. november 1777, var der bryllup i St. Vestergaard. Kirstens nye mand var Christen Lauritsen Trans med hvem hun fik to børn.
Den 31. marts 1822 døde Kirsten. Hun var 75 år, da hun blev begravet på Fabjerg kirkegård.