Jul i Ledøje

Som jeg husker julen fra omkring 1934, det var småt for mange mennesker dengang, det var de små gavers tid, men maden og bagninger blev der gjort lidt ekstra ud af i anledningen af julen.

Alle, som havde plads og muligheder for det, slagtede julegrisen i november – december måned. Det gav travlhed med at lave medister, blodpølse, rullepølse, og koge fedt af til at lave fedtegrever. Småkød og fedt blev kørt gennem kødmaskinen til fars, og de store stykker kød blev lagt i saltkaret, for der var ingen fryser dengang i 1934. Og hvis man havde ænder og gæs blev de slagtet lige inden juleaften.

Jeg tror ikke det var mange , der kom til København, for at se juleudstilling, og det var i hvert fald ikke alle der havde et juletræ hjemme.

Jeg kan huske købmand Klinke i Ledøje havde et udstillingsvindue i forretningen på Ledøje Bygade med juletræspynt og lidt legetøj. Der stod altid nogle børn fra byen og trykkede deres næser flade mod ruden.

Fra omkring 1938 lave min mor og far 4-5 julekurve med lidt julemad og julegodter, og dem bragte min bror og jeg ud til enlige gamle mennesker, som var alene. Min mor fik hjælp til at stoppe strømper til familien, for hun var for det meste i marken og passe grønsagerne. De fik også en kurv med julegodter.

Så kom juleaftensdag, de sidste ting skulle på plads. De familier, der ikke selv havde tid, eller ikke selv kunne stege anden, gik op til bageriet i Ledøje, hvor bageren klarede andestegningen i den store brødovn. Så hentede man anden, når man gik hjem fra kirke eller senere på eftermiddagen.

Indtil 1936 holdt min familie juleaften på Amager hos mine bedsteforældre, men senere blev det tradition at holde julen i Ledøje hos mine forældre. Dengang var kirken fyldt til sidste plads, halvdelen var folk på gennemrejse, for de syntes det var hyggeligt at komme i Ledøje Kirke. Det samme skete også i 1980- 1990, da jeg selv var graver ved kirken i Ledøje. Jeg har ofte spurgt folk om, hvorfor de kom netop her til Ledøje for at være med til julegudstjeneste. Og svaret har ofte været, at de selv som børn under krigen kom til gudstjeneste og ville give denne stemning videre til deres egne børn.

Tilbage til 1936

2. juledag var der bal på Smørum Kro for de unge mennesker fra kl. 20.00 til 2.00. Det var Smørum Idræts- og skytteforening der stod for ballet.

I Ledøje havde man en forening, der hed ”Hundredmandsforeningen”, jeg mener det var en forening man kunne få lidt sygehjælp i. Denne forening arrangerede juletræ for byens borgere i Ledøje Forsamlingshus 4. juledag kl. 19.00. Her dansede man om juletræet og sang julens sange. Bagefter fik alle børnene godteposer og juletræet blev plyndret for julepynt og godter, som derefter blev delt ud til alle deltagerne. Det blev til en helt del, for træet nåede helt op til loftet. Det sjoveste var, når træet skulle trækkes ud fra salen. Dengang var der en dobbeltdør i gavlen, og når de voksne trak træet ud, for alle børnene hen og trak træet ind i salen igen. Det vakte stor jubel blandt alle os børn. Vi ville ikke have festen til at stoppe.

Når træet endelig var kommet helt ud, blev der spillet op til en del sanglege igen. Ved 22- tiden blev der så spillet op til dans for alle deltagerne. Det var sjovt at være med til, for vi var 7 børn der lige var begyndt at gå til dans i Ballerup på Ballerup Kro, så vi fik også et par ”svingommer” på dansegulvet.

Det var et par erindringer fra min barndom i Ledøje.

(Kilde: www.ledoejebylaug.dk)