Landsbyhistorier.dk

Mere end 775 år gammel? – del II

Jeg lovede sidst at følge op på beretningen om vor gamle landsby, hvor jeg nåede frem til tiden omkring værnepligtens indførelse i 1849. Jeg fik ikke omtalt datidens skole og undervisning, der op til 1700-tallet var meget sporadisk og lemfældig. Boglig undervisning og uddannelse var forbeholdt de få og de rige – og dem var der ikke mange af i Ledøje!

Forholdene blev ændret i begyndelsen af 1700-tallet, da Frederik IV indførte et skolesystem for almuevæsenet med 240 skoler knyttet til ryttergodserne – datidens udskrivningsmyndigheder – med tvungen undervisning af alle børn i ”rytterdistrikterne”. Der blev bl.a. opført en rytterskole i Ledøje omkring 1725, og vi kan som nævnt se bygningen i Ledøje Bygade ved gadekæret. Det er vel at mærke en ændret bygning, for rytterskolerne var ganske små med et enkelt klasselokale, en meget beskeden bolig for skolemesteren, hans familie og en stald til hans dyr. Skolerne blev prydet med kongens monogram, årstal og en opbyggelig inskription i sandsten. Sandstenene er endnu bevaret på et antal af de gamle skoler – f.eks. i Uggeløse oppe ved Lynge. Stenen fra Ledøje Rytterskole kan i dag ses på Søagerskolen, hvor den er indmuret ved skolens sydlige indgang.

Datidens samfund blev som nu styret gennem ”forordninger, der greb vel ind i landsbyens liv, men dagligdagen gav man selv love for. Hver by havde sin vedtægt – efterdi det altid har været sædvane og brug hos vore forfædre at holde vide og vedtægt i byen. Det skete også i Ledøje. Når oldermanden tudede i byens horn, havde bymændene at indfinde sig på bystævnet og tage plads på stenene for at byens anliggender kunne blive aftalt. For dem der havde forset sig, blev der fastsat bøder, der straks blev indskåret i byens kæp. Ofte falder bøderne i form af øl, der så drikkes i fællesskab. Det kunne være et slidsomt og utaknemmeligt hverv at være oldermand. Der blev sikkert knurret, når han idømte bøder, og beskyldninger for partiskhed kunne næppe undgås. At han oftest ikke kunne skrive, var ingen hindring. I mange vedtægter hedder det, at han i sådanne tilfælde altid skal have en af byen hos sig, som kan optegne de skyldiges brøde og forseelse – nu og da kunne degnen eller skoleholdere bruges hertil” – måske skoleholderen fra rytterskolen i Bygaden !

Byens ”gadestævne” fandtes i Ledøje i 1780 i den vestlige del af Byens Forte – hvor det i dag kan ses ved indkørslen til den gamle præstegård. Vort nutidige ”bystævne” er anlagt kort efter 2. Verdenskrig – angiveligt ved genbrug af fundamentsten fra ”den røde lade”.

Vore forfædre levede i et bondesamfund – og landskabet var indtil udskiftningen sidst i 1700-tallet præget af mange små og spredte jordlodder, fordi hver bonde dengang havde del i såvel god som dårlig jord omkring landsbyen. Det medførte, at alle altid skulle bevæge sig meget for at komme til og fra lodderne – systemet sikrede en rimelig retfærdig fordeling af jorden, men det var upraktisk. Dette rådede man bod på med landbrugsreformen i 1781, der igangsatte den store udskiftning af landbrugsjord. Udskiftningen samlede den enkeltes jord i tilslutning til hans gård, og landskabet ændrede dermed karakter. Jordlodderne blev samlet som ”lagkagestykker” med landsbyen som centrum. De nye jordlodder måtte indhegnes, og de blev det. Vi kan den dag i dag se gærderester – og markskel – stråle ud fra Ledøje Landsby. Prøv at se det i terrænet og på de kort og forklarende skitser, der er opstillet så mange af i sognet, når I tager en slentre- eller motionstur her i sommer. Der er rigtig mange spændende ting at se på – og der ligger megen information ”lige for fødderne af en”, når man kommer frem.

(Kilde: www.ledoejebylaug.dk)

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.