Landsbyhistorier.dk

Ledøje forsamlingshus 100 år

I gamle dage før 1800 holdt man fester på gårdene for gårdmændene, og husmændene holdt deres fester hos en husmand. Kun høstfesten holdt man sammen på en af gårdene. Der var ingen, der holdt fester på kroer og der var ingen forsamlingshuse.

Men efter år 1800 var de fleste gårdmænd i Ledøje blevet selvstændige bønder og arbejdede alene på markerne. Det var slut med de store høstfester, og de fester husmænd og gårdmænd havde holdt. Der kom nye tider og de selvstændige bønder begyndte at sende deres unge sønner på højskoler.

På disse skoler lærte de unge at samles til foredrag, gymnastik og fester. Og de lærte at feste sammen på tværs af arbejdsskel. Når de igen vendte hjem til landsbyen videreførte de unge, det de havde lært på højskolerne. De ville have oplysning, som foredrag og feste med hinanden. Foredrag og fester blev holdt i Ledøje Rytterskole, men det var ikke nok.

I Smørum havde de en kro og i sidste halvdel af 1800-tallet, blev kroen indrettet til at man kunne holde fester, der blev bygget en sidebygning, med en stor sal. I Ledøje havde man også haft en kro, men den blev nedlagt omkring 1850 og havde kun været et herberg.

Med de nye tider havde Ledøje også brug for et sted at være sammen og især for de unge mennesker at feste og udfolde sig.

Ledøje’s unge mandskab gik derfor til Smørum kro, hvor det var blevet meget populært at feste. Men som vi alle kender det, så er det ikke let at komme til et fremmede sted, de lokale er oftest fjendtlig indstillet. Om der var for stor konkurrence om de unge piger, ved vi ikke, men Ledøje-drengenes besøg på Smørum kro endte tit i et slagsmål og et ydmygende nederlag for de unge mennesker, der blev jagtet hjem af Smørums unge mænd.

Det var de voksne i Ledøje ikke tilfredse med og de bestemte sig for at bygge et forsamlingshus, hvor de selv og deres unge kunne få viden og oplysning. I de år var der stor mode i at bygge forsamlingshuse. Hvert sogn, der ikke havde en kro, ville i stedet bygge et forsamlingshus. Der blev også bygget mange missionshuse, så trangen til at forsamle sig var stor. En anden årsag var de store uroligheder i begyndelsen af 1880-erne, hvor Danmark var på randen af en borgerkrig og enhver havde våben, men ingen steder at øve sig. Så forsamlingshuse blev rammen om skytte- og gymnastikforening og meget mere. Det kommer jeg ind på, når vi ses på Jubilæumsdagen.

Ledøje Forsamlingshus blev bygget på en tom gårdsplads, hvor før Krogården lå. Allerede i 1737 fik en af de store gårdmænd Peder Andersen tilladelse til at holde kro. Krogården lå på samme sted til 1845-50. Da blev kroen nedlagt og gården flyttet ud på Øbakken, hvor den ligger i dag og kaldes Øbakkegård.

Da forsamlingshuset stod færdigt den 25.9.1904 blev Ledøje læseforenings bogsamling (det var begyndelsen til et folkebibliotek) overført til huset. Bogsamlingen havde været i Forbrugsforeningen. Den næste, der fik husly i ”Huset”, var Ledøjes kvindeforening, der lånte salen til den første juletræsfest i byen for børn og voksne. Foreningen betalte 3 kr. for lys og varme.

I 1906 stod rejsestalden færdig. En del gårde lå udenfor byen og når der var fest i Forsamlingshuset, kom de i hestevogne og havde brug for et sted til dyrene. Omkring 1924 blev stalden lavet om til cykler og retiraderne udenfor blev sløjfet og der blev også indrettet et ”das” i rejsestalden.

Skytteforeningen kom også til og benyttede salen indtil omkring 1960. Det fortælles at der var riller i scenegulvet ned til kælderen under scenen. Her kunne man så hejse skydeskiverne op og ned til markøren i kælderen. Fugleskydningskonkurrence blev holdt i Forsamlingshuset. Tidligt begyndte Gymnastik-foreningen at holde fester med dilettant, hvor mange af byens boger optrådte. I 1913 fik foreningen faste redskaber som ribber, men løse redskaber skulle stilles væk efter brug. Militæret havde adgang til øvelser under 1.verdenkrig og som solidaritet med militæret låntes salen ud uden betaling. Forsamlingshuset blev også lånt ud til kommunalvalg mod betaling fra kommunen. I

Perioden fra 1816-23

blev en del børn undervist i Forsamlingshuset, da Rytterskolen var blevet for lille. Den nye skole stod færdig i 1923-24, og undervisningen ophørte. Men der stod mange foreninger på ryggen af hinanden for at låne huset.

Men det kneb med økonomien og i 1925 besluttede bestyrelsen at holde en forårsfest. Det blev med kaffebord og bal. Udenfor havde man gynger og karruseller i løbet af dagen til børnene. Det blev en stor succes og det gentog man til en efterårsfest, en tradition som kom til at få en stor betydning i Ledøje. I 1928 lejede fru Rasmussen en stue til syskole for vinteren og året efter holdt man et stort Radiobal med kaffe og dans til radiomusik. Samme år holdt man 25-års jubilæum for ”Huset” med kaffe, kagebord og bal.

Perioden fra 1930-54

Private fester holdt deres indtog i ”huset” og gav deres bidrag til økonomien. Der blev holdt barnedåb, bryllupper, runde fødselsdage, sølvbryllupper og begravelser. Af aktiviteter i perioden kan nævnes foredragsforening, kvindeforening, bibliotek, skolegymnastik, Ledøje Skytte- og Gymnastikforening, Ledøje vandværk, dilettant, Ledøje Borger og grundejerforening, Husmandsforeningen, Danseskole, Folkedans, Den selskabelige forening, 100-mandsforeningen(støtteforening for trængende med af delinger i mange byer) Sangforeningen og de mange generalforsamlinger. Engang imellem kom der biograf og sparekassen var også en trofast besøger. Når Sparekassens folk mødte op, modtog de indsættelser på sparekassebogen og hævelser. Det skete der blev holdt en privatfest, når sparekassen kom og så blev personalet inviteret med til festen, for man kendte jo hinanden og sparekassefolkene kunne nu nok også huske nogle af kundernes formuer på sparekassebogen.

Under krigen manglede man brændsel til den store kakkelovn, men ellers gav det ikke de store bemærkninger i forhandlingsbogen. Der blev dog holdt en ”Fredsfest” da krigen var ovre med sange, optræden og bal.

I 1954 blev huset udvidet og den lille vinkel vi kender i dag blev bygget til.

Der blev holdt sommerfest i 1959 med spisning, tivoli med boder og aftenunderholdning og bal. Amerikansk lotteri var også blevet en fast forteelse. Ved forårsfesten lavede man arrangementer for børn med håndbold osv. I 1961 afholdtes St.Hansfest ved gadekæret og derefter var der bal i forsamlingshuset.

I 1962 blev den store kakkelovn fjernet og der blev lagt centralvarme ind i huset. Huset skulle vedligeholdes og i 1968 ville man låne 50.000 til istandsættelse. Der skulle dog gå fire år før lånet kom i stand og samtidigt udvidede man aktiekapitalen.

Forsamlingshuse var og er rammen om kulturelle aktiviteter i sognet og deres betydning for fællesskabet, udvikling og lokalidentitet kan vanskeligt overvurderes.

(Kilde: www.ledoejebylaug.dk)

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.