Gråsten - Juletræ

Brev til mit barnebarn

Kære Line

Jeg skal forsøge at fortælle hvordan vi forberedte og holdt JUL i min barndom… (ca. 1952).

Vi begyndte sidst i november, med at lave adventskrans, den skal jo være klar til 1. advents søndag. Til den 1. december skulle julekalenderen også være klar enten en hjemmelavet, eller en vi havde fået eller købt i en butik.

Fra 1. december, til lille juleaften satte jeg hver aften en af mine “pusser” (hjemme sko) op i vindues karmen, så kom jule manden om natten og lagde noget godt i den. Det kunne være slik, frugt, kage, eller måske en lille jule bog.

En dag tog vi i skoven efter gran, mos, kogler, grene med bær og andre pæne ting, som vi lavede en pæn jule dekoration.

En dag tager mor den store suppegryde frem koger noget op der hed gambrin, som sammen med vand, sukker og gær blev til juleøl. Når det havde gæret et par dage blev det tappet på flasker, bundet til med cellofan, og stillet i kælderen – så var det klar til jul.

Et par uger før jul lavede min mor dej til småkager, vi skulle have mange småkager, og mange slags. Når der var fyret op i komfuret og brændekassen var fyldt op, begyndt vi at lave småkager, og alle skulle hjælpe til. Dejen til brunkager og jødekager, blev rullet ud på køkken bordet med kagerullen, så de blev fine og tynde, og blev så “stukket” ud med et vin glas. Pebernødder og finsk brød blev rullet i pølser og skåret med en kniv, til den rigtige størrelse. Vanillekranse køres igennem kødhakkeren, uden kniv, men med en lille plade så de fik en fin stjerne form, så blev pølserne skåret i passende stykker og lavet til kranse.
Efterhånden som kagerne var lavet blev de sat på plader og bagt i ovnen. Klejnerne blev også rullet ud på bordet og skåret op, og så blev de “vredet” og kogt i palmin. Når alle kagerne var færdige, blev alle krummerne, lidt brød og havregryn, rørt sammen med palminen fra klejnerne, og hældt i små urtepotter med en grangren igennem så var det god mad til fuglene.

Den sidste søndag før jul tog vi ned til byen for at se den særlige juleudstilling som alle butikkerne havde lavet, det var altid meget flot, og så kom julemanden på torvet og delte karameller ud, og brandværnsorkesteret spillede julemelodier. Et par dage før jul gik vi ned til gartneren og fandt det allerfineste juletræ han havde. Far satte fod på, og juleaftensdag blev det sat ind i den pæne stue og pyntet, og så var døren låset så vi ikke kunne komme ind og kigge.

Mor lavede julemad. Gåsesteg med hvide og brunede kartofler, rødkål og risengrød. Til middag havde vi spist rugbrødsmader – det var noget mærkeligt noget, vi plejede jo altid at spise varmt mad om middagen.
Ved 6 tiden satte vi os til jule bordet og startede med risengrød med kanelsukker og smørklat og med hjemmelavet juleøl til – der var en mandel i risengrøden – så fik den der fandt mandelen en mandelgave – det kunne være en marcipangris. Til gåsen var der også et glas vin og da jeg blev større fik jeg også lov at smage.

JuletræetNu var jeg meget spændt på juletræ og julegaver – men jeg måtte pænt vente til der var ryddet ud og vasket op. Da det var klaret gik far ind i den pæne stue og lukkede døren. Lidt senere åbnede far døren,  og der stod juletræet og strålede med pynt og lys og stjerne i toppen. Så kunne vi endelig komme ind og danse om juletræet og synge jule salmer, ind imellem salmerne læste mor juleevangeliet.
Når vi ikke orkede at synge mere blev gaverne delt rundt, pakket op og beundret, der var både bløde pakker, hjemmelavet legetøj, og enkelte købte ting. Når alt var pakket ud skulle der leges med det til det blev sengetid. Og næste dag var det spændende at fortælle de andre på vejen hvad man havde fået, og høre hvad de havde fået, og om alle hade haft en god jul.

Sådan var julen da jeg var barn.

Kærlig hilsen
Morfar

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.