Blodbøgen på Solbjerg kirkegård

På kirkegården i Solbjerg er der mange gode eksempler på gedigen stenhuggerarbejde såvel som smukke beplantninger – en god blanding af traditioner og nytænkning med såvel gamle som nyere gravstedsformer. Der er gravsteder, der virker pompøse – andre står som en kontrast hertil på grund af deres lidenhed eller indskrift. Kirkegården er på den måde en afspejling af ikke kun smag, men også hvor forskellige vi er. Men hver sten – bag hvert navn – hver ting – kendt eller ukendt , gemmer sig en historie – en anekdote. Bl.a. står en gammel blodbøg på Solbjerg kirkegård. Den blev for omkring 200 år siden sat på et gravsted over en af arbejderne fra godset Wiffertsholm . Han var omkommet ved en arbejdsulykke i godsets tilhørende skov og godsejeren havde da ladet plante en blodbøg på gravstedet,fra et frø fra skoven.

I dag er der ingen blodbøge tilbage i Wiffertsholms skove. Graven er for længst sløjfet. Stenen eksisterer ikke mere, måske stod der blot et lidet trækors, Selv navnet på den omkomne er gået tabt , men på kirkegården står stadig den gamle efterkommer af blodbøgene fra Wiffertsholm til minde om en tragisk arbejdsulykke og bøgen har vokset sig stor – og er vel det største og omfangrigeste gravminde i mange miles omkreds. Hvilket årstal denne ulykke fandt sted ved ingen nøjagtig og bliver vel ikke fundet rede på før træet ikke kan mere og man kan tælle træets årringe – forhåbentlig først om endnu mange år.

Menighedsrådet har ladet et nyt træ vokse op af et frø fra den gamle blodbøg , så der også langt ud i fremtiden vil stå en blodbøg på Solbjerg kirkegård. Det nye bøgetræ er plante på de anonymes gravplads i den sydøstlige del af kirkegården.

På samme plads – og som nær nabo er sat en fælles mindesten prydet med et enkelt kors . Denne sten har sin helt egen historie idet den er en sokkelsten fra den nedlagte kirke i Korup. Denne kirke og den tilhørende kirkegård blev i sidste. halvdel af 1900 tallet .”genfundet” og delvis udgravet og derefter igen tildækket, under ledelse af Aalborg Historiske Museum. Da Solbjerg menighedsråd ønskede at sætte en mindesten på de anonymes gravplads faldt tanken på Korups nedlagte kirke og om muligheden for en sokkelsten derfra.

Forhistorien om Korup kirke er kort og godt at landsbyen Korup, der hører under Solbjerg sogn, blev lagt helt øde i 1300 tallet , dels på grund af store sandstorme men ikke mindst den efterfølgende pest: “Den Sorte Død” , der hærgede egnen og landsbyen . I løbet af de følgende år gik kirken og kirkegården efterhånden i glemmebogen. Ødekirken svandt ind og forsvandt efterhånden helt fra jordens oveflade Der må dog må tilføjes at en del af gårdene i Korup den dag i dag bære præg af at ikke alt gik i gemmebogen. Træder man ind på en tilfældig gårdsplads i Korup falder blikket måske på gårdens smukke gamle veltilhugne trappesten , der bærer umistænkelige tegn på at stamme fra en kirkebygning – eller det kan være kampestensoverliggeren til døren blikket falder på . Her til kommer at en del udhusene i landsbyen er bygget af kløvede og tilhugne kampesten.

Under den gamle blodbøg står i dag mange af kirkegårdens gamle gravstene opstillet. De er alle fra kirkegårdens nedlagte gravsteder. Ideen til denne spicielle afdeling på kirkegården er kirkens graver Birger Pedersen. Han fandt det var synd og skam at de smukt tilhugne sten skulle ende i en stenknuser, ikke mindst på baggrund af hver sten – og hvert navn, der er hugget ind i stenene alle hver især representere en vigtig brik af Solbjerg sogns historie. De fleste besøgene på kirkegården skal som regel også en tur under bøgetræet. Det er ikke kun slægtsforskere, der har fået øje på denne historiske perle.