Aunslev - Musik i forsamlingshuset

Fester i Aunslev Forsamlingshus

Der blev holdt konfirmationsfester, bryllup, sølvbryllup og meget andet. Der var mange foreninger i Aunslev den gang, Her kan nævnes idræts, foredrags, husmands, landbof, jagtf, og mange andre som brugte forsamlingshuset.
Mejeriet holdt fest en gang om året. Det var med spisning og dans bagefter,alt betalt af mejeriet. Inden spisningen blev der holdt generalforsamling. Til den var der indkommet tilbud fra landmænd og husmænd, om hvad de skulle have for at køre mælken til mejeriet. Det var en god indtægt at have ved siden af landbruget, og det var altid spændene, når tilbudene skulle åbnes for at se hvem der var biligst. Strandskov havde turen i mange år, det var staldkarlen som kørte den.
Ham havde vi en sjov oplevelse med. Når han kørte fra mejeriet, spiste han sin frokost på mælkevognen, når han kørte i gennem Aunslev. Vi havde den gang en hund, der hed Buster, den havde opdaget, at han spiste frokost, så Buster fulgte efter ham til Strandskov, fordi han fik en bid af ham. Vi så først Buster næste dag, hvor han fulgtes med staldkarlen tilbage igen.

Aunslev MusikkenAunslev Boldklub holdt engang om måneden i forsamlingshuset, hvor Aunslevmusikken spillede. Orkesteret bestod af 4 musikere: På klaver Ernst Nielsen fra Regstrup,på violin købmd. Johannes Rasmussen,på saxofon og harmonika landpost Laurits Rasmussen,og på trommer Aksel.
Under krigen, hvor man ikke kunne køre i bil, cyklede musikerne, og da Ernst var blind, havde de en tandem, hvor Ernst sad bag på. De skulle også have klaveret med, og til det havde lejet Frederik Petersen fra Regstrup. Han kørte med hest og vogn, og de kom langt omkring på Fyn, så Frederik kunne ikke nå at køre hjem, så han sad troligt hele natten og ventede.
Aunslevmusikken var meget populær, så når foreningerne averterede med med musik,kunne de altid regne med fuldt hus til deres bal. Boldklubben havde også andre orkestre til at spille til deres fester. Her kan nævnes Kaj Julian fra Ålborg, Vinstrup Olsen fra København og flere andre. De gav en koncert først, Hvorefter de spillede til dans til kl. 1. Kaj Løvring, Holger Fællessanger og mange andre har også underholdt i boldklubben, her skal Svend Gali også nævnes.

Jeg kan huske at far har fortalt, at Svend Gali, som både kunne trylle og hypnotisere, var med mekaniker Hindsgavl i Aunslev ude og skulle købe en motorcykel. Mens Hindsgavl og manden stod og forhandlede om prisen, stod Svend Gali henne ved motorcyklen, hvor han holdt hånden ind under bagsædet, Hvorefter det raslede ud med mønter, som han kom i lommen.
Da Svend og Hindsdavl havde sat sig ind i bilen, vendte de sig om, og så at mekanikeren stod og løftede op i bagsædet for at se om der var flere mønter, hvad der ikke var, for det var et nummer Svend havde lavet.
Svend Gali optrådte engang i Aunslev forsamlingshus, hvor far sagde til ham, at han ikke troede på hypnose. ”Det kan godt være, at du ikke gør, men nu kan du bare vente dig, for de næste 3 uger kan du om søndagen ikke ligge i sengen efter kl. 4 om morgenen”.
Det passede godt nok, for han måtte ud af sengen, det var som om, den var fyldt med lopper. Til Jens Mælkemand sagde Svend:” De næste 4 dage glemmer du fløden på mejeriet.” Det passede også. Karl Gustav ville også prøve at gøre grin med Svend, så han bad om et glas ægøl. ” Det skal du få,” sagde Svend. Han tog et glas op af Karls lomme, og slog ham på ryggen, så der kom et æg ud af munden på ham, som han slog ud i glasset, hvorefter han kom øl i, som han fået af værten.

Aunslev Idrætsforening
Idrætsforeningen havde mange medlemmer, for der var mange karle og piger på gårdene. De gik til gymnastik og folkedans, som foregik i forsamlingshuset. Der var mellem 20 og 25 piger og karle, som deltog hele vinteren.
Edith ledede i flere år pigerne til gymnastik, og folkedans har hun også ledet, her spillede Karen fra Birkelygård til. Edih havde fået sin delingsfører uddannelse på Ollerup Gymnastikhøjskole. Når vinteren var gået, skulle holdene vise, hvad de havde lært. Der var fast tradition for, at det blev holdt 2. Påskedag. Når opvisningen var overstået, blev der stillet borde op i salen, hvor man spiste sin medbragte mad. De som hele vinteren havde ledet gymnastik og folkedans, fik dengang ikke penge for det store arbejde. De fik en lysestage eller et askebæger. Derfor kniber det i dag for mange mindre foreninger med økonomien, da de ikke har råd til at betale lederne. Når spisningen var overstået, blev borde og bænke ryddet væk, gulvet blev fejet, hvorefter værten i forsamlingshuset Karl Carlsen, kom og dryssede noget pulver på gulvet, for at det kunne blivet fint at danse på. Det var som regel Aunslev-musikken der spillede. Der blev danset til kl. 1. Hvis vi ville have overdans til kl. 2. måtte vi betale ekstra.

Andre arrangementer
Aunslev Foredragsforening blev stiftet af Rasmus Rasmussen Åskovgård d. 22/10 1917, så han blev den første formand. Efter ham blev følgende formænd:

  • Lærer Hansen – Bovense, 25/10 1922
  • Hans S.Hansen – Aunslev, 25/1 1927
  • Thorvald Petersen – Korkendrup, 19/10 1929
  • karetmager Georg Rasmussen – Aunslev, 1/10 1930
  • Søren Nielsen – Aunslev, 11/3 1947
  • Karl Larsen – Skalkendrup ,23/3 1949
  • Peter Jensen – Korkendrup, 7/4 1952
  • Lærer Jørgensen – Aunslev, 10/3 1953
  • Søren Nielsen – Aunslev, 27/3 1961 (igen)
  • Ingrid Jørgensen – Regstrup, som var den sidste formand

Den 13/6 1962 blev det vedtaget på en generalforsamling at nedlægge foreningen. På Nyborg lokalhistoriske arkiv findes protokoller og hele den brevveksling, som Søren Nielsen havde med de mange kunstnere og foredragsholdere som kom i foreningen i gennem årene. I de år hvor det gik rigtig godt i foreningen, kom der mange fine kunstnere og foredragsholdere, der kunne nævnes mange, men jeg nævner kun nogle få stykker Ellen Malberg, Preben Neergård, K.K.Steincke, Radioens Pigekor, Hakon Mielche med film, forfatter Holger Rosenberg og mange andre.

Vi havde et sjovt tilfælde, da Peter Jensen fra Korkendrup var formand.Der blev vist en film, og da den første spole var tom, og filmen stoppede, rejste formanden sig og sagde tak for i aften.” Et øjeblik” sagde manden, der kørte filmen,” der er skam en spole endnu.” der blev grinet meget, for det viste sig, at Peter Jensen var faldet i søvn.
De kunstnere, der kom med toget, blev hentet af et bestyrel- Seksmedlem,hvor de spiste,inden de skulle i forsamlingshuset. Nogen gange overnattede de også.
Der blev også oprettet en dilettantforening, hvor nogle af sognets beboere optrådte. De øvede hjemme privat, ved dem der skulle være med i stykket. Det havde de megen fornøjelse af, og for at have noget der lignede en scene, brugte de en læskærm, som min far havde med på bilen.
Aksel Fredriksen var både instruktør og sminkør. Det var altid spændende, når vi skulle i forsamlingshuset og se dem, der optrådte, om de nu kunne huske deres replikker. Anders Andersen glemte dem en gang. Han gik rundt på scenen og sagde:” jeg ved sku ikke, men tovligt er de sku.” Løjtnanten, som sad nede bag i salen, råbte:” det har du sku ret i Anders.”
Far fortalte, at han engang kom tovligt af sted. Han skulle passe tæppet, når det skulle rulles fra og til mellem hver scene. Mens de spillede sidste scene,var han gået ud på parkeringspladsen for at ryge. Her traf han Rasmus Åskov, og mens de stod der, kunne de høre, hvordan folk klappede inde i salen,så de blev enige om, at det var en vellykket forestilling.
Men jeg skal love for, at far kom på andre tanker, da han kom ind. Det var meningen,at han skulle rulle tæppet for,når sidste scene var færdig, men da det ikke skete, blev folk ved at klappe, så dilettanterne måtte blive ved med at gå ind og bukke, så far fik mange skældud, da han kom ind.

Når vi nåede frem til april, holdt foreningen forårsfest som afslutning på alt det, som var sket i løbet af vinteren. Til den fest kom der altid mange, og inden man spiste den medbragte mad, var der underholdning, og efter spisningen blev der danset til kl. 1.
Sognets beboere holdt deres private fester i forsamlingshuset. Det kunne være konfirmation, bryllup og sølvbryllup. Hvis det var bryllup eller sølvbryllup, blev der pyntet æresport både ved hjemmet og ved forsamlingshuset.
Den gran man skulle bruge,hentede man i Juelsbergskoven. Den skulle man ikke give noget for, men til gengæld måtte Juelsberg hente det sand de skulle bruge, i Pilevad grusgrav. Granen hentede man dagen før, den skulle bruges. Der blev aftalt en tid med skovfoged Rudbæk, om hvor i skoven man skulle mødes. Det startede gerne om formiddagen, hvor man havde frokost med samt øl og snaps, så det blev altid en festlig dag.
Da der var sølvbryllup på Birkelygård,var det Poul Hansen fra Onkelsminde, der havde traktor og vogn med, for han skulle køre granen hjem. Laurits fra Åløkke, som var cyklende op i skoven, ville gerne køre med hjem, så han blev læsset op oven på granen. Inden de kørte,sagde Poul til ham:” Nu vil jeg ikke have at du synger, når vi køre i gennem Aunslev.” Men det kunne Laurits ikke lade være med, så han sang af fuld hals:” Jeg elsker de grønne lunde.”
Næste dag mødtes man igen for at lave æresporten. Selve rammen til æresporten havde tømrer Johs. Petersen i Korkendrup lavet. Den havde sin faste plads ved Hans S. Hansen, og her kunne den afhentes af dem der skulle bruge den. Det var kun sognets beboere, der kunne bruge den, og kom der nogle ude fra, blev der sagt nej.
Den blev senere flyttet til Niels Johansen, hvor der også er flagstænger samt flag. Der blev faktisk lavet 2 porte, hvor den ene er så stor, at man kan køre igennem.
Flagene blev købt for nogle penge, man fik af grusgravkassen. De der skulle pynte, mødtes over middag på det sted, hvor det skulle foregå, og her blev man inviteret på kaffe. I dag har man selv kaffen med. Der hvor æresporten skulle stå, blev der sendt 2 mand hen, som skulle grave huller til porten. De skulle gerne have målt rigtig,så de passede til porten, når den skulle stilles op. Der blev lavet guirlander, det var damerne der sørgede for det. Der skulle graves huller til flagstængerne, porten blev pyntet med blomster og en lysranke med kulørte pærer. Når alt var på plads, blev man inviteret inden for tilspidsning.
På sølvbryllupsdagen samledes man om morgenen,hvor man havde musik med. Det var gerne 2 herre som spillede trompet, og de mødte i kjole og hvidt samt høj silkehat. Man stillede op ud for sølvbrudeparrets soveværelse for at vække dem. Der blev sunget en morgensang,og der gik lidt tid, inden man så noget til dem, for det skulle gerne se om som de sov, hvad de nu ikke gjorde. Da de endelig hviste sig, blev der råbt tillykke med dagen, hvorefter gæsterne blev inviteret ind til morgenkaffe.
Selve festen blev holdt i forsamlingshuset da det ikke var alle, der havde plads til at holde festen hjemme. Der var nogle, der lejede et træhus. Det gjorde min far og mor til deres sølvbryllup. Huset blev stillet op på gårdspladsen i forlængelse af garagen, så man kunne gå ud i hyset uden at skulle udenfor. Alle vinduer skulle mørklægges,da det var under krigen, og der skulle også en tilladelse til fra den tyske kommandant i Nyborg. Den var far ude og hente på Industrien, hvor tyskerne havde hovedkvarter. Her fik far også et opslag med, som skulle hænge i huset, så alle kunne se det.

Sølvbryllup
Dagen før festen kom Marie Kogekone fra Bovense. Hun startede med at gøre klar til at koge suppen, den skulle nemlig koge i 8 timer. Når suppen var kogt, skummede man fedtet af, men for at der kunne være perler på suppen kom Marie en pakke smør i. Når Marie var ude at snakke med folk om, hvor meget kød der skulle bruges til suppen, forlangte hun et bestemt antal kilo, alt efter hvor mange gæster der var inviteret.
Der var nogle der syntes, at det var rigeligt hun forlangte. Det er der ikke noget at gøre ved, sagde Marie, ”men så kommer i til at se jer om efter en anden kogekone.” Marie overnattede hos os, og når vi skulle spise til aften ville hun gerne have et stykke med spegepølse. Det var på grund af, at hun havde gået og lugtet til al den gode mad.
De gæster, som kom fra Odense og København kunne ikke komme hjem om natten, da der hverken kørte tog eller busser, og der var også udgangsforbud efter kl. 20 på grund af krigen. Men det havde far og mor fået ordnet sådan, at de kunne sove ved nogle af de gæster, der var med fra Aunslev.
Hos Petrea og Søren Nielsen på Mensalgård, boede Anina og Laurits Pedersen fra Odense. Laurits var ejer af Tigersko i Odense. Farbror Camillus og Marie boede hos Annine og Marius Nielsen i Skovgyden. Svend og hans kone boede hos Astrid og Jens Hansen på Onkelsminde.

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du bidrage til historien?
Skriv din kommentar i formularen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.