Det første sogneforstanderskab

Ved lov af 13. august 1841 – Anordning om Landkommunalvæsnet – fik landsognene et politisk organ kaldet sogneforstanderskaber. De var ansvarlige for fattig-, skole- og vejvæsenet. De skulle være med til at sikre god politiorden og støtte sognefogederne i deres indsats mod tiggeri og løsgængeri. Valgbare var alle sognets mandlige beboere, der ejede mindst én tønde hartkorn eller forpagtede en ejendom på mindst seks tønder hartkorn, og var mindst 25 år gamle.
Sogneforstanderskaberne blev i 1867 afløst af sogneråd.

Den 24. december 1841 holdt det nyvalgte sogneforstanderskab for Quislemark Pastorat sit første møde i Quislemark Præstegård.

Som ejer af mere end 32 tønder hartkorn var lensgreve Ludvig Holstein og pastor C. Schøning Tryde som sognepræst på forhånd sikret en plads i dette sogneforstanderskab. Ludvig Holstein havde som godsejer også fået plads i andre sogneforstanderskaber. Det blev åbenbart for tidskrævende. I hvert fald sendte han til det fjerde møde og de senere møder en substitut.

De valgte medlemmer var gårdmændene Rasmus Geertsen i Quislemark, Hans Hansen, Taarnmark Mark, sognefoged Christen Hansen, Quislemark, Niels Rasmussen, Skafterup, Lars Nielsen, Nyerup, og Ole Olsen, Taarnmark.

Første punkt på dagsordenen var valg af formand. Syv sogneforstandere pegede på pastor C. Schøning Tryde. Han havde hidtil været formand for fattigkommissionen og skolekommissionen. Formandsvalget gjaldt for et år.

Efter anordningen skulle han som sognepræst forelægge fattig- og skolevæsenets sager på sogneforstanderskabets møder. Også selv om han ikke var blevet valgt som formand. Sognepræsten havde også pligt til at overføre, hvad sogneforstanderskabets besluttede vedrørende fattig- og skolevæsenet, til fattig- og skolevæsenets protokoller. Han førte al korrespondance i sager vedrørende fattig- og skolevæsen og administrerede disse områder mellem møderne.

Efter valget af formand, gik man over til fordeling af skoleforstanderforretningerne. Quislemarks skoleforstanderforretninger gik til gårdmand Rasmus Geertsen af Quislemark, Frederiksmindes til gårdmand Hans Hansen og Skafterups til gårdmand Niels Rasmussen i Skafterup.

Sognefoged Christen Hansen i Quislemark overtog fattigforstanderforretningerne for Quislemark Sogns vedkommende, gårdmand Ole Olsen fattigforstanderforretningerne i Taarnmark Bye og Fjurendahl Hovedgård med tilliggende og gårdmand Lars Nielsen fattigforstanderforretningerne i Skafterup og Nyerup Byer.

Lensgreve Ludvig Holstein fik også overdraget et sagsområde. Desværre er det ikke muligt i protokollen at tyde, hvilket sagsområde det drejede sig om. Formentligt var det økonomien.

Sogneforstanderne vedtog at holde det næste møde den 24. januar 1842 om eftermiddagen kl. 2 i præstegården og i øvrigt at holde møde på den mandag, som går nærmest forud for fuldmånen om eftermiddagen kl. 2.

Til sidst overdrog forstanderskabet det til sognepræsten at anskaffe en protokol af passende størrelse.

Den var anskaffet til mødet den 15. marts 1842. Prisen var 2 rigsdaler og to skilling.

Sogneforstander, gårdmand Rasmus Geertsen, var fæster af Korsagergård. Født 1800 i Quislemark som søn af gårdbeboer og bonde Geert Hansen og Kirsten Rasmusdatter. Han var gift med Maren Kirstine ChristensDatter fra Vallensved Sogn. Rasmus Geertsen døde 78 år gammel i 1878 og blev begravet på Quislemark Kirkegård.

Sogneforstander Christen Hansen havde Fladagergård i fæste. Som Rasmus Geertsen født i Quislemark. Ved folketællingen i 1834 er han kun 32 år gammel blevet sognefoged og gårdmand. Han var gift med den tre år yngre Birthe HansDatter fra Karrebæk Sogn. Den 6. oktober 1845 døde han kun 43½ år gammel.