Landsbyhistorier.dk

Salmedigter og godsejer

1687-1702 var magister Didrik Grubbe sognepræst i Kvislemark-Fyrendal. Navnet Grubbe antyder, at han var adelig. Men det var han nu ikke. Hans far var skrædder i Store Heddinge. Han blev født i 1656, kom på Køge Latinskole og i 1678 på Københavns Universitet. Efter endt eksamen blev han huslærer hos vicekansler Holger Vind på Harrestedgård. Vind ejede også Gjeddesdal og ejendomme i og ved København.

Ved siden af sit virke som huslærer studerede Grubbe og digtede salmer. 1684 udgav han første del af ”Sjælens Åndelige Harpeklang” og tolv år senere anden del. Den var tilegnet Christian V. Nok i taknemmelighed over, at kongen havde givet sin tilladelse til ægteskabet med den adelige jomfru Anne Elisabeth Vind.

I 1684 blev han kaldet til sognepræst i Kvislemark-Fyrendal Sogn. Han blev en hyppig gæst på Harrestedgård. Enkefru Margrethe Gjedde satte pris på ham. Datteren, jomfru Anne Elisabeth Vind, og den ti år ældre Diderik Grubbe blev forelsket i hinanden. Moren ville ikke gå med til, at hendes datter blev gift med den borgerlige Grubbe. Jomfruen gav ikke op. Hun skrev to breve til kongen og fik dennes tilladelse til at råde over sin fædrene arv og at ægte Grubbe. Kongen bestemte, at vielsen kunne ske i Kvislemark Præstegård uden forudgående trolovelse og lysning fra prædikestolen.

En dag i oktober 1690 kørte hun fra Harrestedgård til Kvislemark Præstegård. Vielsen fandt sted i en af præstegårdens stuer. Herredsprovst Poul Munchgaard, Herlufsholm, forrettede vielsen. Den blev overværet af nabopræsterne og flere degne samt nogle bønder fra Kvislemark.

Rent tilfældigt havde Harrestedgårds kusk et ærinde at forrette i Kvislemark på bryllupsdagen. Han fik besked på at fortælle fru Margrethe Gjedde om brylluppet. Hun blev vred. Fru Margrethe Gjedde gik til Harrested Birketing og Fuirendal Birketing. Derefter fik hun kongen til at nedsætte en undersøgelseskommission. Hvis det stod til hende, skulle Didrik Grubbe miste sit embede og datteren sin fædrene arv. Sagen endte med, at Didrik Grubbe blev dømt til at betale 300 rigsdaler til fattige præsteenker i stiftet. Ikke på grund af ægteskabet. Det havde han jo kongens tilladelse til. Men han havde jo opført sig upassende ved bag fru Margrethe Gjeddes ryg at snige sig ind til jomfruen ved nattetide. Herredsprovsten, som havde forrettet vielsen, blev frikendt.

I 1693 fik Didrik Grubbe skøde på Gerdrup Hovedgård i Eggeslevmagle. Det var hustruens fædrene arv. Selv købte han ødegårde af kronen og andre gårde. Han oprettede Lyngbygård. Efter hans død fortsatte enken med opkøb af jord. Han døde af skørbug, svindsot og vattersot 42 år gammel og blev sat i en åben begravelse i Boslunde Kirke.

Anne Elisabeth Vind var også en dygtig godsadministrator I de tolv år ægteskabet varede, fødte Anne Elisabeth Vind ni børn i Kvislemark. Anne Elisabeth Vind døde i 1727 og blev gravsat i Boeslunde Kirke ved siden af sin mand. Kisterne blev i begyndelsen af 1800-tallet fjernet fra kirken og begravet på kirkegården.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.