Landsbyhistorier.dk

Flittig og streng præst

Fra 1823 til 1861 var Claus Schønning Tryde sognepræst i Kvislemark Fyrendal. Slægtens stamfader var sognepræst i Tryde og Spydstrup i Skåne og gav sine sønner efternavnet Tryde. Wibergs præstehistorie nævner otte præster i den slægt.

Claus Schønning Tryde var tilhænger af en statskirke og dermed en sognepræst ganske efter biskop J. P. Mynsters hjerte. Efter en visitats beskrev J. P. Mynster Kvislemark-Fyrendal som et landsogn “comme il faut”.

Tryde var en arg modstander af mormonisme, gendøberi, gudelige forsamlinger og andre sekter. I hans embedstid meldte kun et sognebarn sig ud af folkekirken for at blive gendøbt i Kalkbrænderihavnen. De gudelige forsamlinger bekæmpede han også med næb og klør. Lærer Søren Torbensen i Skafterup fik hårde ord, da den første gudelige forsamling i Fyrendal Sogn blev holdt på skolen i 1832. Havde Tryde meldt ham til myndighederne, havde det nok kostet bøde eller fængselsstraf. Det gjorde han dog ikke.

Grev F. A. Holstein-Holsteinborg gav den arme lærer det gode råd at henlægge de næste gudelige forsamlinger i Bisserup. Her var sognepræsten mere forstående.

Greven var dybt interesseret i kirkelige anliggender. Det var lykkedes ham at få ansat en række reformivrige præster ved de kirker, han ejede bortset fra Kvislemark og Fyrendal kirke. Præsterne satte spor. Biskop J. P. Mynster kaldte lidt hånligt Sydvestsjælland for “det hellige land”.

Pudsigt nok må godsejeren selv have foreslået kongen Tryde til embedet. Indtil 1809 havde godsejerne retten til at bestemme, hvem der skulle være sognepræst. En del godsejere, herunder besidderen af Holsteinborg Gods, denne ret frem til grundlovens vedtagelse i 1849.

Nok så heldigt var det, at Bisserup blev overført fra Kvislemark-Fyrendal Sogn til Holsteinborg Sogn, da Tryde trådte til. Det havde kongen besluttet efter forslag fra godsejeren og vel at mærke, førend der var tænkt på Tryde. Da de gudelige forsamlinger kom til at stå stærkt i Bisserup, ville det have ført til en masse ballade og vel også retssager.

Politiker
Indtil 1841 var Tryde som sognepræst født formand for skolekommissionen og fattigkommissionen og efter 1841 forelagde han som født medlem af sogneforstanderskabet alle sager vedrørende skolevæsenet og fattigvæsenet, ligesom han førte korrespondancen og protokollerne.

På det første møde i sogneforstanderskabet for Kvislemark Pastorat valgte de syv øvrige medlemmer ham som formand. Takket være hans omhyggelig føring af protokollen har vi i dag et godt billede af sogneforstanderskabets virke i de første år.

På et ekstraordinært møde i marts 1843 fik Tryde sogneforstanderskabet til at vedtage, at medlemmerne ville bestræbe sig på at forebygge og forhindre ungdommen at løbe på gader og veje med utilbørlig leg og spøg om aftenen og ved nattetide. Man vedtog tillige at anmode birkedommeren om at lade de derhen hørende anordninger bekendtgøre med tilført advarsel til ungdommen samt i nødstilfælde at drage de skyldige til ansvar straf efter loven.

I 1843 beordrede garnisonen i Næstved bønderne til at køre sig fra Næstved til Slagelse pinsedag 1843. Det havde garnisonen dengang ret til… Sogneforstanderskabet protesterede. Tryde gjorde opmærksom på, at det ville forhindre folk i at komme i kirke.

Hvis det stod til ham, var helligdagsordningen blevet lavet om. Hverken myndigheder eller privatpersoner skulle blande sig i, om den enkelte borger ville gå i kirke eller ej. Ingen måtte gribe ind i en anden mands ret til at have sin helligdag uforstyrret til gudelig brug.

Skolevæsenet
Tryde besøgte jævnligt skolerne, og han gik i detaljer. Sikkert til stor irritation for lærerne.

Men han kunne også tale lærernes sag. Han fandt det urimeligt, at de uden et vederlag skulle uddele folketællingslister.

Allerede dengang var der aftenskoleundervisning. I J. P. Mynsters visitatsbog kaldet aftenlæsning. Lærerne underviste i skrivning og læsning samt geografi. Tryde holdt bibellæsning og underviste i astronomi i Kvislemark, Frederiksminde og Skafterup skoler. Der var stor interesse for astronomi, skrev biskoppen efter en visitats.

Tryde var en dygtig embedsmand. Da biskop Mynster og provsten opfordrede ham til at overtage et provsteembede, nægtede han det. Begrundelsen var, at så fik han ikke fik tid til at varetage sit embede så samvittighedsfuldt, som han ønskede det. Som provst måtte han give afkald på den stille syssel med embedets sager i sit studereværelse.

Visitatser
Dengang var visitatser en stor begivenhed i de små landsogne. Den angik alle husstande, fordi der var mødepligt i kirken, når biskoppen holdt sin visitats. De fleste sognepræster og lærere så nok med en vis bæven frem til den inspektion af deres virke. I et enkelt sjællandsk pastorat var det skik at ringe med kirkeklokkerne, når biskoppen passerede sognegrænsen. Det var vist ikke tilfældet i Kvislemark-Fyrendal sogne.

I 1835 holdt biskop J. P. Mynster sin første visitats i Kvislemark-Fyrendal sogne. Han ankom standsmæssigt i karet. Som altid foregik kirkevisitatsen i Fyrendal Kirke. Biskoppen havde i detaljer i en særlig instruks fastlagt, hvordan visitatsen skulle gennemføres. Menigheden havde pligt til at møde op.

Sognepræsten Tryde holdt en meget god, kristelig, grundig og smuk prædiken med liv og kraft. Han katechiserede ret godt. Ungdommen svarede særdeles vel, skrev biskoppen i sin visitatsdagbog.

Det var måske, fordi Tryde holdt konfirmationsforberedelsen tidligt om morgen. De kommende konfirmander måtte vist nok møde op kl. 6 til forberedelse.

Otte år senere kom biskop J. P. Mynster igen på visitats. Pastor Tryde holdt en meget god, kristelig prædiken med mange gribende Steder. Foredraget var frit og hjerteligt, men noget for langsomt, skrev biskoppen.

Knapt så godt gik det ved visitatsen i 1851. Tryde prædikede oprigtigt og kristeligt, men for langt og vrøvlsomt. Enkelte Steder ret gribende. Katechisationen måtte for tidens skyld afkortes. Stemmen var blevet svagere, men foredraget tiltaler ved en vis troskyldighed, konstaterede biskoppen.

Retssag
I Trydes forgængers embedsperiode nægtede beboerne i Brandholt at betale præstegårdstiende af den såkaldte Brandholtlod. Forgængeren gjorde intet ved det, selvom han havde retten på sin side.

Tryde var ikke så konfliktsky. En forringelse af kirkens økonomi ville han ikke acceptere.

Han gik rettens vej og vandt. 100 rigsdaler fik han tilkendt. De penge blev i 1843 gjort til grundfonden i et legat for skolelærerenker og skolelæreres børn i Kvislemark-Fyrendal. I 1952 var legatet vokset til ca. 16.000 kr. . På sine gamle dage gik Tryde knapt så hårdt til værks. I Liber Daticus indrømmer han, at det havde knebet med ihærdigheden til at inddrive alle skyldige beløb.

Præstegårdens beboere
Der var masser af plads i den gamle præstegård, som brændte i 1861, hvor Raaschou havde afløst Tryde. Tilsyneladende var der også et enkesæde.

Claus Schønning Tryde var søn af sognepræsten i Gimlinge Just Adam Holst Tryde og Cecilie Schønning og født 1890. Student fra Slagelse Latinskole 1809 og teologisk kandidat 1815. 1818 giftede han sig med Magdalene Orten Bøving, datter af apoteker Bøving i Fåborg. Hun døde 1872.

Deres eneste barn var Johanne Georgine Vilhelmine Cecilie Tryde. Hun blev gift med købmand Eggert Achen og fødte sønnen Johannes i præstegården. Da sønnen blev fremstillet i kirken i 1854, var faren i Australien.

Plejesønnen Jens Orten Thorvald Bøving var født på Den Kongelige Fødselsstiftelse i København. Forældrenes navne var ukendte. Han stod senere til søs, men var i 1850 igen bosat i præstegården.

Der var andre plejebørn i præstegården. Ved folketællingen i 1840 er Elise Magdalene Claudine Tryde., 14 år, opgivet som plejedatter. Fem år senere er broderdatteren den 15-årige Ingeborg Catrine Tryde plejedatter. Hun er født i Hyllested Sogn. I 1850 er den 14-årige Magdalene Frederikke Bøving fra Fåborg plejebarn. Hun var datter af afdøde gæstgiver Jens Orten Bøving og ligeledes afdøde hustru Karen Pedersdatter af Fåborg. Hun blev konfirmeret i Fyrendal Kirke.

Hans far, Just Adam Holst Tryde, var sognepræst i Gimlinge indtil afskeden i 1833. Hans mor Cecilie Schønning døde i 1822. Hun var første gang gift med sognepræst J. N. H. Achen i Gimlinge, der døde i 1785. I det ægteskab var der to sønner, Peder Henric og Michael Christian, henholdsvis 4 og 3 år ved folketællingen i 1787. I 1786 giftede hun sig med Just Adam Holst Tryde. Var de ikke blevet gift, skulle Tryde have betalt enkepension til hende. I ægteskabet med Tryde fødte hun seks sønner og tre døtre.

Da Just Adam Holst Tryde blev afskediget, flyttede han ind i Kvislemark Præstegårds enkesæde sammen med to slægtninge, enken Cathrine Marie Tryde, der levede af sin pension, og hendes datter Ingeborg Marie Elisabeth Tryde.

Igennem alle årene havde Claus Schønning Tryde et nært forhold til broderen Frederik Vilhelm Tryde, hvis børn han døbte og konfirmerede. Frederik Vilhelm var examineret jurist, i en periode forvalter på Snedinge og møller i Hyllested. Senere blev han ejer af proprietærgården Nøjsomhed i Kongens Lyngby og fragtmand.

I 1845 har enken Elisabeth Buchholz, hendes datter og en tjenestepige bosat i præstegården. Enken betegnes som kapitalist.

Sognepræstens søster Georgine Nicoline Tryde boede i præstegården ved folketællingerne i 1850 og 1855.

Mellem 1855 og 1859 slog capellan pro persona Kristen Prom Gad og hustru Fridoline Kristiane Kornerup sig ned i præstegården. I 1859 fødtes sønnen Johannes Gad.

Præstegården krævede et stort folkehold. Jordtilligendet var på mere end 150 tønder land.

I 1840 var fire tjenestepiger og fem tjenestekarle. Ved den efterfølgende folketælling er der en husjomfru, en tjenestepige og to tjenestekarle. Forskellen skyldtes, at præstegården nu havde fået en forpagter, Carl Holme. Han klarede sig med tre tjenestekarle og to tjenestepiger.

I 1850 er der to tjenestepiger og to tjenestekarle. Fem år senere er der fem tjenestepiger og – karle.

En af dem var den 78-årige enkemand Rasmus Jensen. Han begik selvmord året efter. I kirkebogen står, at han fik nådsensbrød i præstegården, hvor han havde tjent og opholdt sig i 27 år. Døde som selvmorder ved strikken muligvis af livslede. Blev begravet uden jordpåkastelse.

I 1860 er der kun to tjenestepiger og en karl i præstegården.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.