Landsbyhistorier.dk

Per og Kirstine – morfar og mormor

Per og Ane Kirstine boede 26 år ved Saltø, hvor de byggede et af de 8 statshuse der er ved Saltø. Senere købte de et hus i Søndergade i Hyllinge hvor de boede da kræfterne ikke slog til mere.

Svensson blev født som nr. 4 ud af en søskendeflok på 7, Kirstine som nr. 4 af en søskendeflok på 6 så der har sikkert ikke været meget at slå til søren med, de kom begge ud at tjene tidligt. Svensson blev konfirmeret i Silhøvda kirke den 13 maj 1893, og han stak af hjemme fra i 1895 og kom til Amager uden en klink på lommen.

På havnen mødte han en Svensker som gav ham mad, en skilling og gav ham mod til at forsætte rejsen. På amager blev han ansat af godsejer P.O. Bager i ST. Magleby. Efter at have været på Amager nogle år blandt andet som gartner hos O. Olsen, rejste han videre til Skjoldnæsholm hvor han tjente som malkekarl og andet forfalden arbejde, der fik han 170 kr. for at være fra den 1 maj 1896 til 1 november 1896.

Herfra går det videre til Beldringe gods Præstø. Men på Beldringe indtræffer der en mindre forselse der giver 5 dage på vand og brød. Forløbet er således:

De kørte roer ind og morfar var i stalden, udenfor går de andre karle, Morfar kaster en roe ud gennem vinduet og er lige ved at ramme forvalteren. Forvalteren kommer ind i stalden og retter en bebrejdelse i mod han og da morfar svarer igen og langer ud efter forvalteren med en greb, og rammer ham i hovedet, denne får et blåt øje og et flækket øjenbryn, han havde kun haft til hensigt at ramme ham på armen, forklarede han senere i retten.
Forvalteren fik ikke men af slaget. Morfar fik 5 dage på vand og brød og skulle betale omkostningerne – 20 kr. Morfar appellerede til overretten som kun stadfæstede dommen.

Efter dette blev han fodermesterlærling på Højderagergård, Slangerup, og så gik turen ellers rundt omkring i landet, bla. hos en skovfoged i Lemvig og efter forskellige pladser kom han til Transbygården ved skælskør.

Her lærte han Ane Kirstine at kende. Hun er født i Magleby og boede sin barndom i fattiggården til hun kom ud at tjene. Hun havde mere stadighed over sig, da hun kun havde haft plads på to gårde på Glænø Brylluppet stod på hendes 21 års fødselsdag. I en tid boede parret i skælskør hvor morfar var med til at støbe vandbeholderen på møllebakken, men de vendte senere tilbage til Transbygården.
På Transbygården fik han 1,34 kr. om dagen med en arbejdstid fra 5.30 til 19.00 og der skulle bestilles noget ellers var der nok anden hjælp at få, fortæller morfar.
Mormor fortæller at hun var glad når hun havde hjulpet til med vask og strygning på gården og på to dage tjent en daler.

Da ægteparret i anden omgang vendte tilbage til gården var det som fodermesterpar, og der blev givet 1 kr. for hver kalv der kom til at leve og tillige var der procenter at hente for mælken. Det lykkedes for parret at spare lidt op og det var for disse penge at de købte et sted i Tystofte.
Men det faldt sammen med første verdenskrig og det var sløje tider, morfar fortæller at hønsene døde simpelthen af sult og vi kogte suppe på et kohoved og tilføjer at sådan føde vil han meget nødig spise i dag.

Men tiderne ændrede sig og fra at have de bare næver og kun lige til dagen og vejen manglede de ikke noget på deres ældre dage. Morfar fortæller at når han gik i Vedskølle brugsforening og handlede, fik han alt hvad han kunne slæbe hjem for en femmer og nu får man hvad der kan ligge i en vestelomme.

Efter 4 år i Vedskølle hvor han arbejdede i haven på Basnæs søgte de statslån og byggede deres landejendom ved Saltø gods og var der igennem 26 år, indtil helbredet ikke kunne mere og de rejste til Hyllinge. Man kunne ikke høre på Per Edvard Svensson at han var svensk, da mormor traf ham talte han jysk.

Disse to mennesker har været meget for hinanden gennem mange år i medgang og modgang og selv om livet var slid og slæb fortrød de ikke noget og følte ingen bitterhed mod livets tilskikkelser. Per Edvard Svensson fik dansk statsborgerskab i 1910 og de ligger begge begravet på Hyllinge kirkegård. De fik 6 børn alle opkaldt efter morfars svenske familie. Gerda Hulda Hellene Olsen, Karl Otto Lundkvist Svensson, Holger Svensson, Svend Holger Svensson, Grete Karen Sevia Larsen og Olga Gertrud Larsen.

 

2 replies
  1. Irene Larsen siger:

    Hvor er det spændende at læse om min mands familie. Det er godt der er nogen der samler op på de gamle minder, vi læser det begge med stor interesse.

    Bliv ved Conny.

    Svar
    • Conny Larsen siger:

      Tak for kommentaren, det er godt det rammer så mange mennesker, det er min lille hyldest til den gode jævne mand, der har holdt Danmark i tykt og tyndt.

      Mvh Conny.

      Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.