Landsbyhistorier.dk

Historien om skytten Jacob Lange

Jacob lange var den første skovrider ved Saltø gods, og boede i det hus som skovfoged Fris boede i. Dette er i 1780erne hvor skovriderboligen endnu ikke er bygget.

Jacob Lange var født i 1737 og gift med Anne Andersdatter, født i 1731. Historien om Skytten Lange som går med hovedet under armen i Saltø skov, har jeg stykket sammen af nogle beretninger fra skovrider  Jens Frederik Hegen, han var skovridder efter alle Kann-erne i 1888.

Jacob Lange var en mand der kunne lide at gå i skoven med sin bøsse, nyde tomheden og den fredelige idyl, kun brudt af bøssens knald. Han var ivrig jæger og hans arbejde på det område var meget væsentlig. Da godsejeren på Saltø bad ham om at udføre skovarbejde, plantning og lignende, sagde han til godsejeren, at det ville han ikke, han var jæger og ville ikke have tomheden og idyllen forstyrret med andet end bøssens liflige knald. Godsejeren ansatte en anden skovridder en af de første der hed Kann, men lod Lange blive som skytte.

Lange kunne ikke forlige sig med at nogen invaderede hans skov, og slet ikke en ny skovrider, så han rejser og slår sig ned i 1801 i Steenbæksholm, som skrædder med et jord lod.

Efter hans død, gik historierne om Lange og hans sammenstød med godsejeren, og blev udviklet til at han stadig går og passer på sin skov og hvis du forstyrrer skoven for meget, kommer han med sit hoved under armen og skræmmer dig ud af skoven.

Skovridderboligen blev for øvrigt bygget i begyndelsen af 1800 tallet.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.