Satte tapet op om natten

Når muligheden bød sig, arbejdede Bedstefar, Jens Andersen Møller, på Dania for at styrke økonomien. Både i spidsnæsede træsko og i de noget varmere træskostøvler, han brugte om vinteren, var vejen over Hien så lang, at man kunne blive hægen efter en snaps på halvvejen. Derfor havde Bedstefar og et par andre for en sikkerheds skyld anbragt en flaske snaps midtvejs ude i Hien. Snaps var billig den gang. Man har ligefrem hørt om respektløse kvinder, der brugte snaps til at pudse vinduer i.

Pastor Nørgaard var en meget venlig og rar mand. Han besøgte ofte ældre mennesker – også Bedstefar, så kunne det hænde, de fik sig et slaw whist, for både pastor Nørgaard og Bedstefar var inkarnerede kortspillere – og piberygere.

Efter Elines død i 1947 boede Bedstefar og Kristian alene i huset. Jeg flyttede først ind på ejendommen, da Kristian og jeg blev gift den 21. maj 1949.

En nat midt i oktober 1966 blev Bedstefar så syg, at det blev nødvendigt at ringe efter dr. Fuglsang. Han kom lige fra høstfesten på Overgård i sit mørke selskabstøj. Bedstefar var så syg, at han døde den følgende torsdag.

I de hjem, hvor det kneb lidt med pladsen, var det almindeligt, at kisten med den afdøde blev ført til Sem Kirke, hvor den stod indtil begravelsen. I vores tilfælde fik vi et problem, idet Bedstefar var død dagen efter en kone i Sem, så pladsen i kirken allerede var optaget.
Efter begravelsen ville vi gerne, som man plejede, afholde en mindesammenkomst i forsamlingshuset, men der var også optaget, så vi måtte finde en anden løsning.
Ude i laden hængte sønnerne sort plastic op, så der blev et lille aflukke. Da det var pyntet op med lys og blomster, blev kisten båret der ud. Vi holdt vagt ved kisten om natten, indtil den blev ført op til kirken umiddelbart før begravelsen.

Bedstefar havde levet hele sit liv på egnen, så vi kunne regne med, at flere af kirkegængerne ville deltage i mindesammenkomsten.
Det kunne knibe med plads i vore små stuer, så vi besluttede at slå skillerummet mellem Bedstefars og pigernes værelse ned. Kristian kørte til Mariager og købte nyt tapet, som jeg satte op natten mellem lørdag og søndag.
Vi var måske ikke helt udhvilede, men vi nåede da det hele, så vi kunne invitere følget hjem til kaffe efter begravelsen.