Ka do’ stik’ den Magda?

I 1940 blev Kristian Andersen Møller indkaldt til hæren, men på grund af tyskernes besættelse af Danmark, var han kun indkaldt i kort tid, inden han blev hjemsendt.

Allerede i 1939 havde han overtaget ejendommen efter sin far, der havde ejet den siden 1908. Hans forældrene blev boende på ejendommen til deres død. Bedstemor, Eline, der var en søster til Maren Jensen i Sem, døde i juni 1947.

Samme år brændte Vestergård i Sem. Da ejeren Vagn Rasmussen ikke ville genopbygge gården, købte Kristian noget af jorden – samtidig byggede han nyt maskinhus og udvidede laden. Min far var med til at lægge nyt tag på Hadsund Realskole. De gamle tagsten købte Kristian for 100 kr. Da de var rensede, havde han et nyt, billigt tag til laden. Det holder endnu – 2004.

I slutningen af krigen fik jeg plads på Enghavegård i Edderup. Jeg arbejdede fra kl. halv seks om morgenen til kl. halv otte om aftenen. At det var effektiv arbejdstid, sørgede Dorthe for. Af lønnen, der var på 1.100 kr. havde jeg 800 kr. tilbage, da året var gået. Der var ikke så langt hjem til Bjerre ved Udbyneder, men det var nu ikke nogen fornøjelsestur at cykle hjem på trædæk og hullede grusveje. Desuden var der indkvarteret tyske soldater i både Kastbjerg, Havndal og Udbyneder, så jeg var utryg ved at cykle.

Jeg var meget interesseret i gymnastik, så efter krigen søgte jeg og blev optaget på Snoghøj Gymnastikhøjskole. Det fik jeg stor fornøjelse af, da jeg senere begyndte at lede gymnastikken for damer og piger i forsamlingshusene i Sem og Skrødstrup.
Især på dameholdet i Sem var der en meget munter stemning. Landbokonerne hørte jo ikke just til de tyndeste, så undertiden hørtes en let stønnen, når fingerspidserne skulle nå gulvet. En aften hørtes en anden lyd. Det var Johanne. Hun klarede som sædvanlig situationen med en rask bemærkning. Idet hun slog hænderne sammen, vendte hun sig om mod sidemanden, Magda Møller fra Grove, og sagde: Ka’ do stik den, Magda? Det kunne Magda ikke, men der gik adskillige minutter, inden undervisningen kunne genoptages.

Husholdning var måske ikke lige Kristians stærkeste side, så i 1948 begyndte jeg at komme fast til Sem tre dage om ugen for at passe hus. Den ordning fortsatte, indtil jeg flyttede ind som kone på ejendommen lige efter vort bryllup i Sem Kirke den 21. maj 1949. Huset var ikke stort, så efterhånden, som vi fik børn, blev der lidt trangt med pladsen. Bedstefar boede i en lille stue ved siden af pigernes værelse. Der var ingen dør mellem værelserne kun en portiere – et tykt gardin.

Bedstefar var en mand, der havde sin egen vilje. Han elskede at spille kort. 14. juli 1963 holdt vi barnedåb og 90 års fødselsdag i Sem Forsamlingshus. Der var indbudt 90 gæster til eftermiddagskaffe. Efter kaffen var det meningen, at vi alle skulle følges til Sem Kirke for at overvære dåben. Bedstefar ville hellere blive i forsamlingshuset og spille kort med bl.a. Jens Juul.

Omkring 1950 blev Kristian rejseleder i Mariager Husmandskreds. Han skulle arrangere busture. De var meget populære. Der var ikke så mange, der havde bil selv, så turene gav mulighed for nemt og billigt at komme ud og se nyt. Man fik et afbræk i dagligdagen, oplevede naturen og et hyggelige samvær med kolleger og andre mennesker. Mange af turene gik til særligt velholdte eller nye statshusmandsbrug, så deltagerne kunne få ny inspiration til det daglige arbejde. Andre ture gik til Kalø, Hohøj, Dania eller Overgård.
Undertiden blev der arrangeret ture af 2-3 dages varighed til Nord- og Vestjylland. Vi så kirker og museer, oplevede mejeribrug på Fanø, var på Skamlingsbanken, kom i cirkus og så Holliday on Ice i Ålborg. Det var oplevelsesture, vi talte begejstret om længe efter.
På disse ture var det nødvendigt at samarbejde med de stedlige husmandsforeninger, for pengene var små, og udgifterne måttes begrænses så meget som muligt. Deltagerne blev indkvarteret lokalt. Det kom der mange gode bekendtskaber ud af. Fælles for alle turene var afslutningen – kaffe eller spisning på Hvidsten Kro.
Vi måtte selvfølgelig hjælpe med indkvartering, hvis en husmandsforening udefra arrangerede en større tur til egnen omkring Mariager, Arbejdet som formand for husmandsforeningen førte med sig, at Kristian på et møde på Afholdshotellet i Mariager blev valgt til distriktsforstander i Husmandsbrandkassen. Det var almindeligt, at den, der blev valgt, gav kaffe til hele forsamlingen. Det kom lidt bag på Kristian. Da han kun havde 100 kr. med, måtte han i banken for at hente de resterende 200 kr.

Efterhånden, som han fik kunder i hele Jylland, var det ikke nødvendigt at tage ud for at tegne forsikringer. Folk ringede selv, hvis de havde brug for en ny forsikring.

I 1973, da de tre forsikringsselskaber, Norden, Dannebrog og Fremtiden blev slået sammen til et forsikringsselskab under navnet Tryg, sad Kristian i hovedbestyrelsen. Da han ikke var tilfreds med de nye ansættelsesvilkår sagde han op til 1. januar og blev ansat som inspektør i forsikringsselskabet Himmerland med hovedkontor i Års. Det arbejde han beholdt til sin død i december 1984.