Landsbyhistorier.dk

Ilden løb fra ham

Far, Rasmus Petersen og Mor boede først på en ejendom i Skrødstrup. For at få enderne til at nå sammen, var det i begyndelsen nødvendigt, at Far gik over heden for at arbejde på Dania, når der var arbejde. Undertiden måtte han arbejde om natten. Når en kuldamper kom, skulle kullene losses uanset tidspunktet – og de, der kom først, fik arbejdet. Det var ikke helt ufarligt. Kulstykkerne kunne være meget store, så blev der tabt noget, var det med at komme af vejen i en fart. Det hændte, at vi gik min far i møde, hvis vi vidste, hvornår han kom hjem. En aften blev vi lidt forskrækkede, da vi så ham komme gående med en stor forbinding om hovedet. Han var blevet ramt af et stykke kul, der var faldet tilbage i lasten.

I 1926 byttede min far og mor ejendom med Ole Hansen, der boede på en lille ejendom i Narsiem – Nørre Sem. Den gang fyrede man med tørv og træ, så ejendomme, der havde et stykke tørveeng, var eftertragtede. Ole flyttede til Skrødstrup, hvor han fik vores ejendom med tørveeng, mens Far overtog matrikel nr.16a i Nørre Sem. Den var på 12 tdl. – lidt større end ejendommen i Skrødstrup, og der hørte en god stump uopdyrket hedejord til. Nu var det slut med at arbejde på Dania, for der var nok at lave hjemme, og mere blev der. Far købte yderligere 20 tdl. af Chren Visti, da han solgte jorden fra sin ejendom i Sem, inden han flyttede tilbage til Overgaard.

Der lå en lille grusgrav i vores hede, som vi ikke selv benyttede. Det hændte, at Ajs Finn og Mads Hansen fik lov til at harpe noget grus. Engang ville Ajs brænde lidt lyng af omkring grusgraven. Ilden løb fra ham og fortsatte ind over heden. Det var nu ingen katastrofe, hvis et lille stykke hede brændte af. Det betød bare, at der voksede nye, friske revling- og lyngris op, der kunne bruges som foder til dyrene, hvis det behøvedes. Men ingen brød sig selvfølgelig om hedebrande, der ikke var under kontrol.

For min far betød branden, at han blev fri for selv at brænde lyngen af, inden han gik i gang med at opdyrke heden. Det var et meget stort arbejde. Det foregik den gang med simple redskaber. En hakke, en spade til at grave omkring træernes rødder med og en hest, der kunne trække rødderne op.

Min far sled med at opdyrke heden. I begyndelsen alene, men da jeg blev omkring 13 -14 år, begyndte jeg også at hjælpe til.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.