Aunslev - Carlsberg

Karen Thulesens familie

Min mor kom fra Svendborg, hvor hendes far var tømrer. Jeg har aldrig kendt min morfar og mormor. Min mormor døde i barselssengen, efter hun havde født en pige. På det tidspunkt var der en onkel hjemme fra Amerika, han og hans kone havde ingen børn, så de tog den nyfødte med til Amerika, de adopterede hende også. Min mors søster fik 3 piger, som jeg har set billeder af. Det er altså mine kusiner, men jeg har aldrig haft forbindelse med dem. Min far og mor havde en bekendt som hed Karen, hun har besøgt familien i Amerika.
Min morfar giftede sig igen, så mor nu fik en stedmor. Efter hvad min mor har fortalt mig, var hun ikke særlig rar. Når de skulle spise, fik mor en bog under hver arm, hun skulle lære at holde albuerne ind til kroppen, når hun spiste.
Mor fortalte også engang, hun havde været i byen og var kommet hjem, efter at de var gået i seng, der var mørkt i huset, var hun blevet meget bange. For da hun ledte efter kontakten for at tænde lyset, fik hun fat i en kold hånd, som stedmoderen holdt over kontakten.
Da stedmoderen døde og skulle begraves i Svendborg, skulle min far og mor med. For at Poul og jeg ikke skulle være alene hjemme, havde de fået farbror Marius til at være hos os, til de kom hjem. Marius, som kunne være lidt lun, spurgte far og mor, da de kom hjem, om de nu havde stampet hende ordentlig til.

Min mor havde 3 ældre søskende: Helga, Julie og Alma. Helga blev aldrig gift, men fik en datter Bente. Det siges, at det var farbror Camillus, der var far til hende. Helga arbejdede på et vaskeri i København så derfor var det svært for hende at få passet Bente, og da onkel Hans og moster Alma ingen børn havde,  tilbød de at bente kunne komme over til dem.
Bente flyttede til København, da hun blev 18 år, hvor hun efter nogle år blev gift med Lasse. De fik ingen børn, men adopterede en dreng (Søren).
Julie blev gift med Viggo Christensen. De boede mange forskellige steder. Da de blev gift havde Viggo en købmandsforretning i Refsøre, og senere blev han brødkusk på Kongshøj Mølle. Det sidste sted de boede, var i Bogense, hvor Viggo fik et øldepot (Carlsberg). CarlsbergDet var et godt sted at komme på ferie, da vi kunne drikke alle de sodavand, vi havde lyst til.
Viggo og Julie havde 3 drenge: Aksel, Ove og Ejnar. Aksel kom i bagerlære i Nyborg, hvor han blev udlært konditor. Det havde vi megen glæde af i Aunslev, når han til jul kom og lavede konfekt. Aksel arbejdede i Tyskland 1939-40, og her lærte han en pige at kende, som hed Erna. De flyttede til danmark og blev gift. Jeg tror, de giftede sig for, at Erna kunne blive dansk statsborger. De fik en datter Heidi.
Efter deres skilsmisse rejste Aksel til Grøndland, hvor han passede et lille elværk. Han hjalp også fiskerne, når de kom i havn med deres fangst af laks. Mens Peter var på Grøndland, besøgte han Aksel. Peter har også haft forbindelse med Aksels datter Heidi. Far har fortalt, at Viggo ikke var far til Aksel. Der kom en gæst på besøg hos Groth Christensen, han kom gerne flyvende, og far mente det var ham, der var far til Aksel.

Ove var ansat i Marinen. Han blev senere vicevært i en ejendom i København. Han var med i modstandsbevælgesen, og jeg kan huske, at han kom over til os, da det blev for varmt til, at han turde blive i København. Han havde ingen papirer på sig, så jeg var med ham ude ved Aksel Frederiksen for at få lavet et pasfoto, hvor efter han fik lavet nogle nye papirer på kommune kontoret.
Far mente heller ikke, at Viggo var far til Ove. Ejnar var vist ægte nok. Ejnar blev udlært maler, og han blev også en dygtig kunstmaler. Han har lavet mange fine malerier, men vi kunne aldrig købe nogle af ham. Han har også dekoreret en væg i en skole i Bogense med H.C. Andersens eventyr.
Tippe, som Ejnar blev kaldt var en festlig fyr. Han havde en folkevogn (Rugbrød), som var lavet så han kunne bo i den. Engang spurgte han sin mor, om de ikke skule køre til Paris. Det var hun med på, så de startede bilen og kørte, der var ikke så mange forberedelser.
Ejnar var med i modstandsbevægelsen, hvorfra han får pension. Han fik også lov at bo i et gammelt hus, som hørte under Gyldensten. Ejnar døde i 2001, og kort tid efter brændte Burskovhuset.
Alma blev gift med Hans Rasmussen. Han var andenlærer i Bovense skole,og da lærerlønnen dengang ikke var for stor, tjente han lidt ekstra ved at cykle rundt i omegnen og solgte cigarer. Han blev senere ansat som førstelærer i Regstrup Skole, hvor han blev en meget afholdt lærer. Han var en af de første, der fik indført sløjd som skolefag. Som lærerpar var de altid inviteret med,når bønderne holdt deres årlige pølsegilder.
Nu var der det særlige ved Regstrupperne, at de var meget præcise, når de var inviteret til gilde. Det var der en af bønderne, der havde lært dem. Han blev kaldt Løjtnanten. Han kom til Regstrup på en efterårsmanøvre, og her lærte han Dorthea at kende. Hun var datter af en landmand på den sidste i Regstrup på venstre hånd, når vi kommer fra Aunslev. De blev gift og overtog gården efter hendes forældre. Han var en meget precis herre, som gerne så, at folk kom til tiden, når de var inviteret til spisning. Men det skete engang, at Andersens nede fra Bakkely, først kom da gæsterne var nået til desserten. Han bød dem velkommen og sagde: Vær så god og sid ned og få noget dessert. Efter den velkomst kom dem fra Bakkely ikke til Løjtnanten mere. Når Løjtnanten og hans kone skulle til Nyborg og handle foregik det den gang med hestevogn. Når Løjtnanten holdt for døren, og Dorthea ikke var der til den tid de havde aftalt, kørte Løjtnanten.
Far har også fortalt,at engang han havde handlet med Løjtnanten, og de var blevet enige om prisen, skulle de ind og have en gang at drikke. Løjtnanten forlangte en kande øl på bordet, og da hans kone ikke reagerede første gang, slog han i bordet og råbte:” Jeg sagde øl”, og som far sagde: ”jeg skal love for, at Dorthea kom ned i kælderen i en fart.” Hun smuttede ned under køkkenbordet i sådan en fart, at far blev helt forskrækket.

Helga, Alma og min mor tjente samtidig på Bovense kro, hvor der også var købmandsforretning, min mor fortalte, at hun engang kom tovligt af sted. Hun skulle ned i kælderen for at hente sirup, der var i en tønde, man kunne tappe fra, men hun glemte at lukke for hanen så alt siruppen løb ud på gulvet. Kroen fik ofte besøg af folk fra Nyborg, som kom kørende i hestevogn søndag eftermiddag for at drikke kaffe. Bovens Kro 1916

Holmskov,som ejede kroen, handlede med heste. Min far, som kom på kroen, nok fordi han var forlovet med mor, var sommetider med Holmskov på handelen. De kørte rundt med hest og vogn, og far fortalte, at de nogen gange var væk i flere dage, så det har været nogle ture, de har taget.

Min mor har tjent på Skalkendrup Central, der blev passet af en skrædder, og derfor blev han kaldt Centralskædderen. Da mor kom dertil, var der ca. 100 numre. Tavlen med numrene stod i spisestuen, og her ved bordet sad skrædderen af og til og fik sig en kaffepunch sammen med nogle af byens bønder og også gerne med smeden. Hvis så telefonen ringede tog han røret og sagde: ” kalde” (??), så kunne folk bare vente, til han var færdig med sin kaffepunch.

Min mor har også tjent på Mensalgård i Aunslev. Min mor var kun 18 år da hun blev gift med far. De flyttede ind i min fars fødehjem, hvor de boede sammen med min farfar og hans mor, som blev 90 år.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.