Landsbyhistorier.dk

Slægten på Holmskovgaard

Denne Gaard laa forhen lige Vest for Nr. 6, hvor denne nu har Have.

Søren Christensen, der var Fæster i 1688 er sandsynligvis Søn af Christian Sørensen der nævnes 1664.

Byrial Justesen skyldte i 1707 i Landgilde 7 Skp. Rug og 7 Skp. byg. Han gik fra Gaarden i 1723 af Armod, men døde, først i Torsted 1733.

Christian Lauridsen Aade (Fb. 18/6 1726) var fra Odde i Als Sogn (Christen er født i 1696 på Oddegaard i Als sogn. I 1723 købte Christopher Due, Torstedlund et par heste af Fr. Arenstorff, Overgaard som var opstaldet på Oddegaard. Det blev aftalt at sende en bonde til Torstedlund med dem, og det blev Christen Laursen. Enden på handlen blev imidlertid at den 27 aarrige unge karl fulgte med i lidkøb, for Christopher Due manglede en fæster til Byrials Justesens gård nr. 5 i Torsted. Besætningen var kun paa 4 Bæster, 2 Føl og 3 Fæhøvder; men da Godset forlangte, at der altid skulde være 6 Hoveriheste paa hver Helgaard, fik han tillige 2 gode Øg Bæster og 2 Køer samt Vogn og Plov. Rollinghuset paa 8 Bindinger skulde repareres paa Loft Vinduer og Døre. 4 bindinger Lade skulde bygges til den gamle, der med 9 Bindinger Fæhus med ny skulde tækkes, alt paa Herskabets Bekostning. Han var gift med Maren Bendixdtr., med hvem han havde 3 Sønner. Hun døde efter en Barnefødsel 1739, 42 Aar 1 Md. 2 Uger gl.; men samme Aar giftede han sig atter med Else Knudsdtr. fra Torstedlund, der efter at have født 7 Børn døde 42 Ara gl., i 1753. Christen Aade eller Ode synes derefter at have forladt Sognet efter begrundet paa Alder og Skrøbelighed at have afstaaet Gaarden til Sønnen, skriver Th. J. i bogen om Slægten paa Holmskovgaard.

Laurs Christensen Odde (Fb. 28/4 1754), der var gift med Karen Jensdtr.. De havde 5 Børn, inden Faderen døde d. 12/1 1763, 38 Aar gl. Da de havde en Gæld til Herskabet paa 51 Rdr., lovede Enken at hun kunde vedblive at sidde paa sin salige Mands Fæste, af yderste Flid at forbedre Gaarden. Dette skete 8. Marts, og allerede 12. maj trolovede hun sig med.

Christen Nielsen Ræbild (Fb. 8/9 1763) af Aarestrup, og de holdt Bryllup d. 23. Oktbr. De fik en eneste Datter, Ellen. Han døde 20/9 1805, 74 Aar gl.

Christen Jensen Otte var fra Haverslev, havde været Soldat og blev samme Aar gift med Ellen. I Ægteskabet var 4 Døtre og 3 Sønner. Han døde 4/12 1821, 62 Aar gl., og Sønnen. Otte- Slægten var temmelig talrig og hørte hjemme særlig under Nørlund Gods i 1700erne. De havde Ord for at være stærke Folk, og naar de gjorde Hoveri, turde man ikke behandle dem som mange andre godmodige Hovbønder; thi flere af dem kunde faa i Sinde ”at tage igen”. En Bonde væddede med Ladefogden paa Nørlund, at han kunde bærer 3 Tdr. Rug med sig hjem til Skaarup. Paa toppen af bakken Syd for Ladegården mødte han Borgfruen, der bød ham lade Sækkene staa paa Stedet. Hun troede, at Han havde stjaalet dem. Han fulgte med tilbage til Gaarden¸ men her fik hun Forklaringen af Ladefogden, der efter Forhøret fik Ordre til at køre Sækkene fra Stedet, hvor de stod, til otte Gaard i Skaarup som var hans ejendom.

Ole Christensen Otte, født 1801, var Fæster, indtil han i 1832 købte Gaarden af Rasmus Conradsen for 900 Rdr. Da Gaardbygningerne var Gamle, tænkte Ole Otte paa at flytte Gaarden ud paa Marken. Hans Kone Karen var ikke enig med ham heri; thi hun vilde blive i Byen. Han lavede Kjældhul paa Marken, men hun truede med at vilde dække det til igen. (Sådan skriver Th. J. i forannævnte Slægtsbog):
Bygningerne var ældgamle – de ældste fra 1600erne. Ole havde derfor planer om at flytte gården ud på marken, men Karen var ikke så begejstret for at flytte ud for som hun sagde “Der kunde al slags skitinger rigtig tage magten fra dem, og hun ville hellere købe et hus eller sidde i en lejestue inde i byen end være gårdmandskone ude på marken. En begivenhed kom dog Ole til hjælp. En nat i 1830erne havde en røverbande paa 5, der huserede rundt om i Himmerland med urmager Johannes Nielsen i spidsen udset sig Jens Randers’ Gaard som et godt sted at bryde ind, thi der var “Moneter i gården”. Indbruddet mislykkedes, thi Jens Randers var aale oppe om morgenen, hvorved hele overfaldet opgaves i vild flugt vesten ud af Torsted By. Det var den samme bande som natten mellem den 12.-13. november overfaldt Niels Sørensen Mortensen på (gård Nr. 3 E) Viergaarden i Ersted.). Karen døde imidlertid, og samtidig byttede han Mark og Kær med Jens Christensen Randers, hvorefter han i 1838 opførte den ny Gaard lidt længere mod Nord, hvor den endnu har sin plads. Ole Otte var meget flittig, han opdyrkede Kæret og udvandede det ved brede Grøfter, som han selv gravede. Ofte begyndte han sin Arbejdsdag Kl. 3 om Morgenen. Han var vittig og slagfærdig. En Dag, da han gravede, kom en Mand og fortalte, at en af hans Kvier sad druknet i en af hans brede Kanaler paa et bestemt Sted. ”Naa” sagde Otte, ”det var kedeligt! Men hvad det er lige der, A skal ha’ lavet en overkørsel, og den fylder jo ogsaa op!” Rundt om Gaarden plantede han. Et af hans Træer, der staar ved Indkørslen, er nu Sognets Største. (Iflg. forannævnte Slægtsbog: er Ole født den 5. juli 1801 og gift den 20. september 1829 med Karen Nielsdatter født 1801. De fik 3 børn:
– Ellen Marie (* 4.04.1830) gift med Jens Peter Hansen, smed på Albæk, senere Gaardmand i Rosted.
– Anne (* 17.11.1832) død den 15. marts 1933 ¼ år gammel.
– Christen (* 5.01.1835) overtog fødegården.

Ole Christensen Otte døde den 16. december 1868.

Christen Olesen blev hans Efterfølger. (Iflg. udpluk fra forannævnte Slægtsbog) skriver Th. J.:Om Skolegang. Det er først nu med Christen Olesen Otte og hans Søster, at vi kan faa lidt at vide om, hvor meget Børnene fra Gaarden gik i Skole. I Aarestrup er der holdt Skole fra 11.2 1648. Fra dette Aar har Torsted Børn slet ikke søgt Skolen. 200 Aar efter stod det meget sløjt til med Torsted børnenes Undervisning. Christen og Laurs Aades Børn fik Undervisning hos Husmand Søren Simmonsen i Torsted. Han fødes Aar 1707 og døde 8/6 1759, kun 52 Aar gl. Denne ”Skoleholder” var ustuderet, men optræder ofte som Fadder til nyfødte. I 1757 gik ingen Børn fra Torsted i Skole i Aarestrup, men det meddeltes at Folk gav Søren Simmonsen Betaling for at Undervise deres Børn. Først efter Skoleloven af 1814 er Torsted børnene søgt til Aarestrup Skole. Til Lars Peter Krabsen (1836 – 52) gik Ole Ottes Børn Ellen Marie og Christen Olesen i Skole, thi da holdtes ikke mere Skoleholder i Torsted. Lars P. Krabsen var en af de udueligste Lærer Skolen har haft, og Folk var umaadelig ligegyldige med Deres Børns Skolegang, hvad ogsaa ses af skemaerne over Ellens og Christens mødte Skoledage for ca. 100 Aar siden i 1830erne.

Christen var Dragon i Randers i 1850erne og indkaldt i Krigen i 1864. Det var kun kort Tid efter at Chr. Olesen havde aftjent sin Værnepligt, at han lærte Ane Marie Larsdatter at kende. Hun var født i Diørup i Bislev Sogn, d. 16. Oktober 1836 og var Datter af Husmand Lars Nielsen og Hustru Ane Marie Nielsdatter. Hun har saaledes sin Moders Navn, men hun mistede Moderen, da hun var 4 Aar gammel. 7 aar gammel kom hun derfor ud at tjene i Krybily. Hendes Bestilling var at passe 1 Ko, som hun skulde lade græsse langs Vejkanten. Derefter blev hun Faarehyrde paa Heden paa en Gaard i Brasted eller Byrsted. Om Vinteren var hun i sit Plejehjem hos en Moster i Diørup og gik saa i skole hos Degnen Lars Jacobsen i Bislev. Mosteren fik Pjalter fra Nibe. Disse Skulde sprættes op og leveres tilbage til Papirfabrikken, hvor de anvendtes til Fremstilling af Papir. Naar de havde et Parti færdigsprættet, kørte Ane Marie Læsset paa Trillebør fra Diørup til Nibe. Paa Hjemvejen blev hun af og til drillet af Nibedregene. Særlig slemme var Doktorens Knægte, der vilde vælte Trillebøren for hende. Paa disse Ture traf det sig, at hun paa Vejen blev indhentet af en kørende Mand. Han tog hende op paa Vognen at Age, og Ane Marie fortalte siden, at skønt hun ikke fik at vide, hvem Manden var, saa mente hun, at det var Ole Otte, der blev hendes Svigerfader. Efter sin konfirmation tjente hun hos et Søskendebarn i Hjeds. Her var det, at hun kom i Skrædderlære, og da hun havde lært tilstrækkeligt, tog hun på egen Hånd ud at sy for Folk i forskellige Hjem, hvor Skrædderpigen så foruden Syløn fik Kost og Logi. Det var i 1857, at hun Ane Marie – kom til hendes Morbroder Christen Knudsen på Torsted Mark for at sy. Derfra kom hun ned til Olle Otte, men den syning resulterede i, at hun blev Husholder for ham i Gaarden, og saa fik Sønnen Christen Lyst til hende. De blev viet den 9. Oktober 1857 i Aarestrup Kirke Christen 22 ¾ Aar og Ane Marie 22 Aar gammel.

De overtog Gaarden i følge skøde af 16. Maj 1863 og berigtigede købesummen ved at udstede Aftægtsbrev til mig (Faderen) af Capitalværdi 1675 Rdr. og meddele min Svigersøn Gaardmand Jens Peter Hansen (Smed) i Rosted sin Panteobligation for 500 Rdr. som aftalt. Det blev Christen Otte forundt, at han i de 36 Aar, han var Mand i Gaarden, saa at sige byggede hele Gaarden op fra Ende til anden. I Ægteskabet fik de 8 børn:
– Karen (*25.05.1858) gift med Chr. Vestergaard fra Bravlstrup, købte gård i Giver.
– Kirstine (* 10.11.1860) hun døde 14 Aar gammel.
– Ole (* 2.03. 1862) blev gift i Brostrup og købte Boelsted i Brunholm.
– Ane (*16.06.1864) hun døde 13 Aar gammel.
– Ane Marie (*8.12.1866) gift med Jens Randers, Damgaard, Aarestrup
– Larsine (*10.03.1869) hun døde 22 Aar gammel.
– Jens Christian (*28.06.1872) gift med Sabine Fischer og Ejer af Suldrupgaard.
– Louise Christine (*27.12.1875) gift med Christen Jakobsen, overtog hjemmet
Christen Olesen Otte døde den 14. Octbr. 1902, 76 ¾ Aar gl. Ane Marie den 1. august 1930, 94 Aar 9 mdr. 15 Dage gl.

Christen Jacobsen, overtog Gaarden i 1899. Til Gaarden hører ca. 100 Tdr. Land. Paa en Hedelod paa ca. 23 Tdr. Land byggedes Hedegaard i 1927 til en Søn, Kristian Jakobsen. Han blev valgt ind i tilsynsrådet for Aarestrup Sparekassens i 1939 og afløstes af sønnen Kristian i 1941. Christen Jacobsen, der er født den 29. October 1869 i Tøtttrup, som Søn Ane Kirstine Jensen af Sønderup og Jacob Christensen Otte og blev den 6. Oktober 1899 gift med Louise Olesen i Aarestrup Kirke og Forloverne var: Folketingsmand Gaardmand Jens Jensen Sønderup og Gaardmand Christen Olesen, Torsted Mark.
Christen Jacobsen og Louise Olesens Bedstefædre var Brødrene Christen Christensen Otte, født i Holmskovgaard 26/6 1796 og Ole Christensen Otte, født sammesteds 5/7 1801 og begges Oldefader var saaledes Christen Jensen Otte (se 5 T 7).

Brylluppet.
Det var et smukt Bryllup Christen Olesen Otte gjorde for sin yngste Datter Louise. Hele Familien og hele Torsted by var Gæster. Musikanter fra Støvring blæste Bryllupsgæsterne velkommen, da de mødte op til Frokosten i Holmskovgaard og et langt Vogntog kørte hele Brudeskaren ned Gennem Torsted By mod Torstedlund og gennem Skoven til Aarestrup Kirke, hvor Musikken spillede for Kirkedøren. Pastor Koch forrettede vielsen og Lærer Flyger ledede fra Orglet et Kor paa 4 – 5 Piger, der sang. Præst og Degn fik et stort Offer, inden Brudefærden fortsatte hjem til Gaarden, hvor Lærer Holst sang for ved Middagen. Om Aftenen dansedes lystigt i Storstuen baade af unge og ældre. Sigvard Andersen Torsted Nygaard bød sin Kone Madam Andersen op saa Mange Gange, at hun undslog sig, men saa sagde han: Ja, vil du ikke saa tar jeg en anden” Ja, man blev ved paa gammel vis til helt ud paa Morgenstunden.

Christen Jakobsen fik skøde på gaarden den 24. Oktober 1899 for Værdien 14000 Kr. for fast Ejendom og 11000 for Løsøre som berigtiges ved køber overtager 1. Prioritetsgæld stor 6000 kr. til Spare og Laanekassen, Nibe, dels betalt kontant og udstedt Panteforskrivning for ialt 10,000 kr. dels ved særskilt Kontrakt forpligter sig t til at svare mig og Hustru Ane Marie Larsen en til 3500 Kr. kapitaliseret Aftægt. Slægtsbogen der er på 160 håndskrevne A 4 sider indeholder endvidere oplysninger om: Louise Olesens Barndom og Ungdom., Christen Jakobsen og Louise Olsens fælles slægtsforbindelser (Oldefar), Chr. Jacobsens Slægt i Tøttrup Østergaard, hans Barndom og Ungdom, Skolegang, Hyrdelivet, Konfirmationen i Suldrup Kirke og Højskole alt fortalt af dem personlig. Afskrift af Skøde og Aftægtskontrakt. Driften af gården med oplysninger besætning fra 1900 – 1942, om de præmierede Heste og Kvæg over 30 præmier fra 1905 til 1939. Mælkeleverancer fra 1911 til 1939 og Levering og priser på Slagterisvin samt bygningsfornyelser og maskinanskaffelser.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.