Torsted - Joen den vildtbefarnes sten

Joen den Vildtbefarnes Sten

Det var først efter mange lange Overvejelser, at jeg i det hele taget vovede mig til at tænke paa at udføre en Mindesten om den første kendte Person i Aarestrup Sogn, nemlig Joen Viffert, der ejede Torstedlund i 1300erne.Joen den vildtbefarnes sten
Jeg talte med Maler Rebstrup paa et Aftenbesøg i Torsted hos Ham, om de i Torsted By kunde have lyst til at faa en Sten opstillet der ved Byen, f. Eks. paa Wol Høw. Jeg talte da om, at der skulde være et Billede af den vidtbefarne Mand og nedenunder skulde der, hvis Stenen kunne komme til at staa paa Højen, hvorfra der er en vid Udsigt, skulde Indskriften være: ” Herfra saa Joen den Vidtbefarne for første Gang ud i Verden”” Stenen skulde staa saaledes at Personen saa Syd paa. Jeg skrev til Nationalmuseet, om det kunde tillades, at vi opstillede en historisk Bautasten paa Kæmpehøjen, men de skrev tilbage, at vel ønskede de, at der kunde opstilles historiske Sten, men ikke paa Kæmpehøje. Volhøj var fredet faa Aar før. Da det altsaa ikke kunde tillades tænkte jeg paa flere andre Steder, f. Eks. paa Toppen af Junker Stens Bakke, paa Toppen af Ersted Kirkebakke eller inde i Skoven paa Enden af Elkjærs Dige.

Torstedboerne sagde ja til Forslaget og saa skulde de hente den derover, naar den var færdig. Martinus Støvring, Ersted havde opstillet to høje Sten paa hver Side af sin Vej, der hvor den gaar ud i Erstedvejen (Nu Haverslevvej 54 (8 E 8)). Jeg havde flere Gange i al Stilhed undersøgt den ene, som jeg mente egnede sig godt. Jeg kunde dog ikke blive klar over, om det kunde gaa an at opstille Stenen et andet Sted. Imidlertid bestemte jeg, at lade ham afgøre Sagen. Jeg vilde byde ham 50 Kr. for begge Sten eller 25 Kr. først for den ene og fik jeg siden Brug for den anden, vilde jeg ogsa købe den. Det var ved Juletid i 1933, at jeg gik ud til ham og spurgte om han vilde sælge Stenene. Det sagde han straks ja til. Resultatet blev at jeg skulde give ham 30 kr. for den tykkeste, og saa skulde han ved Lejlighed køre den op til mig og levere den ved Bilgaragen. I 1932 havde han fundet een stor Sten ca. 400 m nord- nord-vest for hans Gaard paa Højmarken. Den opløste sig let ved nogle Slag med en Stenhammer i 4 Større flade Sten, hvoraf den ene dog blev slaaet helt itu og en anden var kortere ca. 2 Al og kun 3 Tommer tyk medens de to andre var 67½ Tommer lange og ca. 33 Tommer brede og en ca. 8 og 10 Tommer tykke. Det var de to største, der stod ved Vejen.

Den største af disse kom han saa kørende med op til mig d. 22. Januar 1934 og i Løbet af Vinteren udsmykkede jeg den med et Mandspotræt lidt ophøjet. Stenen var meget haard at arbejde i og indeholdt en del Flint. Særlig haard er den foran Joens Ansigt, og det tog adskillige tusinde Slag for at lave Fordybningen der. Ingen Mejselæg kunde holde og jeg bankede derfor Stenen ud med mange Slag af min haarde og gamle Sømhammer, om hvilken Snedker Andreas Larsen sagde, at dens Bane, havde han aldrig truffet Mage til i nogen anden Hammere han i hans lange Liv havde kendt.

Joen skal forestille en ung Mand med Storkefjer i Hatten og en Hasselkæp fra Skoven over Skulderen. Fjeren og Kæppen er parallelle for at fremhæve Billedet og Landevejens parallelle Sider, ad hvilke den vidtbefarne har færdes. Jeg har tænkt mig hans vidstrakte Vej gaaende ogsaa mellem Fjeren og Kæppen. Mens han gaar ser han fremad og holder Kæppen med højre Haand. Paa Ryggen har han en Ransel. Hans Kasketfacon er taget med Henblik paa en Kasket som bære af en Person paa et Billede tegnet af Rasmus Kristiansen: Marked ved Falsterbro i ca. 1300. Under Billedet staar Jonas Wifferdsz, den vidtbefarne levede paa denne Egn til Anno ca. 1400 e J. H S. (Jesus Homenium Salvator —n— Aaget og IHS er taget fra den gamle Stolpe med Aarstallet 1716 som for nogle Aar siden fandtes i P Boiers Hus i Aarestrup.

Paa hver Side af Jonas Wifferdsz ses 3 Ringe. Det er Joens og hans Slægts i lige Linie en for hver nemlig Viffert Joens, Iver Viffertsen, Matties Joensen, Joen Madsen og Niels Joensens Ringe. De var alle Far og Søn efter hinanden.

Paa Bagsiden er hugget et ca. 4 Tommer bredt Baand begrænset af 2 Linjer, der tilsammen er 9 ¾ Al. I Bæltet eller Baandet staar udhugget Torstedlund, Rebstrup, Albæk, Lindenborg, Viffersholm. De Garde ejedes af Joens Slægt. I Midten ses et tredelt Skjold, og nedenunder det en kort Sabel. Her er tænkt paa Niels Joensens Sabel, der skal have hængt i Kirken i ca. 258 Aar efter hans Død., den var dog meget længere (ca. 44 Tommer ca. 116 cm). Sablen har samme Længde, som den de tyske Tropper glemte i Hyldgaard, da var her i 1864.

Forneden til venstre staar 14 Pr. 3.2.se prædikens Bog: ”En Slægt gaar, og en Slægt kommer, men Jorden staar evindelig” og ”Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante, og en Tid til at oprykke det plantede”. Tillige staar Mt.6.1 ”Vogter Eder, at I ikke give eders Almisse for Menneskene for at ansees af dem, ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlen” Dette sidste Skriftord har jeg sat, da det stod meget for mig i den Tid da jeg besluttede at udføre denne Sten.

I Stenens Top for oven ligger Vesselhornene fra Vifferternes Vaaben, nemlig de to Svanehalse, der bider i en gylden Ring. I kanten af Sydspidsen ses en større Kirkeklokke (Aarestrup) med Tallet 4.1 = Joens mandlige Efterkommere. Herunder to Firkanter der skal forestille en Luthers Katekismus. Paa det ene Blad staa M paa det andet N. Det er Mester Niels der underviste Niels Joensen i Hobro det første Barn der lærte Luthers Lære her i Sognet. Her staar ogsaa Bogstaverne H. J. L og hvad det siger, har jeg glemt og vil ejheller undersøge, hvad de siger. Paa Nordkanten ses Dronning Margrethes Krone; thi i hendes Tid levede Joens – og under denne en mindre Kirkeklokke (Suldrup), der ringer over Tallerne 25 Joens kvindelige Efterkommere. Endvidere + 1601 hvilket Aar den sidste Mand Batzer paa Rebstrup døde og dermed slægten. O. S. Bogstaverne, de gaadefulde kan sige Hil os!

Jeg arbejdede paa Stenhugningen fra d. 22. Januar til 1. Maj 1934.

Allerede i April Maaned havde Torstedboerne og jeg aftalt at Stenen skulle sætte paa Skrænten ved Vejen paa Bakken der gaar nord op fra Byen ca. 3 Al nedenfor Ingvard Andersens Mark og ca. 5 Al fra Vejkanten. Murer Anders Andersen fra Aarestrup havde lovet at støbe Fundamentet og Jacob Jacobsen, Ingvard Otte, Jens Chr. Hansen og Christen Randers og vist ogsaa den gamle Henrik Randers (Efterfølgende forklaring er indsat af indsenderen: Hverken Christen eller Henrik hed Randers men Jensen, idet det kun var min farfar der havde erhvervet kaldenavnet RANDERS. Christen (som også blev kaldt Mortensen Chresten) var søn af Henrik, som var bror til min farfar Jens Chr. Randers der i 1906 fik tilladelse til at føre familiens kaldenavn.) med. Vi hentede Sten bag Gd. Petrea Mortensens Lade af hendes stenbunke, hvor vi maatte tage hvad vi havde Brug for. Hullet til Fundamentet blev gravet et Par Alen dyb for, at Frosten ikke skulde naa ned under det. Det blev i det hele taget gjort meget godt. Fundamentet var derfor tørt da Stenen blev hentet d. 1. Maj om Eftermiddagen med Ingvard Andersens to hvide jyske Heste. Foruden han var Hmd. Jens Rebstrup, Christen Randers og Jacob Jacobsen i Vestergaard med herovre efter Stenen. Vi drak Kaffe her og kørte saa med Stenen til Torsted, hvor Murer A. A. samt Jens Christian og Bolsmd. Karl Jensen (Knudsen) ogsaa hjalp til. Ingvard Andersen kørte ind paa sin Mark, saaledes at vi fik Stenen ned fra Toppen af Skrænten og saa gled den ganske langsomt ned paa Fundamentet, hvor vi kilede den fast med smaa Stenkiler og Murer Anders Andersen slog Cement i. Alt skete uden Uheld af nogen Art og stenen har staaet urokket nu i 8 Aar.

Den 6. maj 1934 var der stor fest (se Artikel i Aalborg Stiftstidende) ved Afsløringen af Stenen, hvilken foretoges af den 11 Aarige Christen Otte fra Ottegaard i Overværelse af en 230 Menneskers stor Forsamling, som Maler Rebstrup bød Velkommen, Torsted Skolebørn under Ledelse af Lærer Furbo sang: Dejlig er Jorden og Med Ransel paa Ryggen, Jeg elsker de grønne Lunde og Nu har vi Maj alt før og efter mit Foredrag om Joen den vidtbefarne og hans Slægt.

Til stede ved denne Højtidelighed var den rige Original Particulier Chr. P. Jensen, født i Katlbygaard boende i Jelling). Han var prydet i gammeldags Bondedragt, behængt med 103 Smykker i Guld, Sølv og Ædelstene og havde vist 4 Guldure paa, hvoraf et havde tilhørt Fr. d. 6, et Napoleon o.s.v. Han gjorde megen Lykke. Holdt Tale ogsaa for mig sigende at mit Hjerte var som Ædelstene og Diamanter og mine Evner Ord og Tale var som et Overflødighedshorn i min Haand indeholdende Guld og Sølv o. s. v. J. Rebstrup, Jensen og jeg blev fotograferet sammen med Joen.

I Rebstrups Lade blev ved Kaffebordene sunget Guds Ord det er vort Arvegods og Fru Ingvard Andersen havde skrevet en sang:

1. Vi kan holde Fest paa ny,
vi har faaet en Mand til By
Ikke ret af samme Slags,
som vi er vant at færde iblandt.

2. Johansen straks Ideen fik,
huggede han paa en Prik
som Skaber og og ret forstod
at han var hjemme i den gamle By.

3. Manden han er stærk og sej
han staar højt i Nøj og Naj!
Gaar nu op og gaar nu ned
Altid vi Manden for os ser.

4. Vi kan sagten synge frit
for vi ham til Gave fik.
Derfor da et Hurra
runge for Johansen, som os Manden ga!

d. 1/7 1934 holdt Foredrag paa Volhøj om Stenen for 55 unge Mennesker.

Den 24. og 25. August 1942 malede jeg i det herligste Solskinsvejr Stenen. Jeg havde aldrig været ret glad for den, da den var saa utydelig, og jeg synes nu, at den er meget bedre end forhen. Skjoldet maledes (her er der en tegning af et skjold – delt i tre felter 2 foroven og et forneden) 1. blaat 2. hvidt 3. rødt = Viffernes Farver. Svanehalsene hvide med sorte Knopper, gult Næb med røde Rande og gule Øjne. Ringen gylden (med rød Sten).

I Marts 1950 indhuggedes Navnene Axelvold og Brobukke.

         

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.