Karl på Onkelsminde

Da jeg havde tjent 1½ år ved Søren Nielsen, flyttede jeg ned på Onkelsminde, hvor jeg var i 1 år, fra 1/11 1943 til 1/11 1944. Den dag jeg rejste fra Søren Nielsen, var jeg inde hos ham for at få de sidste penge, jeg havde til gode. Der var 50 øre for meget, og jeg kunne ikke give tilbage, så jeg måtte hen i Brugsen for at få vekslet.
På Onkelsminde var vi 3 karle, en gift fodermester, der var også en gammel ungkarl, som passede hestene. Det var rart for karlene, så var de fri for at fodre af kl.9 om aftenen.
Onkelsminde havde jord helt ud til Vindinge Å hvor der var nogle dejlige enge med et rigt fugleliv, men alt dette forsvandt da motorvejen kom.
Her blev kvierne lukket ud om foråret, hvor de gik hele sommeren, og der skulle ikke køres vand ud til dem, da de kunne gå ned til åen og drikke. De heste, man ikke skulle bruge om sommeren, blev også lukket derud. Der blev kun en hest hjemme, som skulle bruges, når der skulle radrenses roer.

Åen skulle vi rense 2 gange om året ud for det stykke jord, som gik ned til åen. Der blev lagt en bom tværs over åen for at stoppe den grøde som vi gik ude i åen og slog af med en le. Inden hele området blev afvandet, stod engene hele efteråret og vinteren under vand. Derfor var der et stort andetræk om efteråret, som jægerne havde megen glæde af både morgen og aften.
Når vinteren kom, og det blev frostvejr, frøs engene til, så der blev fint at løbe på skøjter. Det var vi mange fra Aunslev der benyttede os af. Vi kunne faktisk løbe fra Hjulby Sø og helt over til Ullerslev. Jens Hansens far var stadig med i arbejdet, selv om han var over 80 år.
Engang, da han var gået ud i marken for at flytte et får, skulle han kravle over et pigtrådshegn. Her blev hans bukser hængende, men da der var strøm i tråden, turde han ikke røre ved den, så han lod bukserne hænge og gik hjem til gården i underbukser, det blev der grinet meget af.

Da jeg havde tjent et år på Onkelsminde, mente far at det var bedre at jeg kom i lære som slagter, det var nok ikke det, jeg havde allermest lyst til, men landmand blev jeg nok ikke, selv om jeg syntes det var en god tid jeg havde som karl ved landbruget.

Jeg havde tænkt meget på at blive forstmand, men der skulle en studentereksamen til, og det med at læse var ikke noget for mig, jeg var nok for doven. Resultatet blev at jeg kom i lærer som slagter, hjemme ved min far, men for at lære at slagte, og da vi ikke havde noget slagtehus hjemme, cyklede jeg 2 dage om ugen til Nyborg offentlige slagtehus, hvor jeg kom til at slagte sammen med svende, som var ansat ved slagtermester Johannes Rasmussen Ellinge.
Til svendeprøven skulle jeg slagte en ko, en kalv og et lam, og det skulle inden for en bestemt tid. Da jeg havde fået mit svendebrev, blev jeg indkaldt som soldat, hvor jeg kom til at ligge i Haderslev, da rekruttiden var overstået, blev vi overflyttet til Oksbøllejren, hvor der var 38000 tyske flygtninge. Vi var et kompagni på vagt i et døgn, hvor vi opholdt os i nogle små vagthuse hvor vi fyrede med tørv. Der var nogle af flygtningene som arbejdede uden for lejren, de blev hentet i lastbiler, og når de kørte ud af porten skulle vi tælle hvor mange der var på bilen, nogen gange forlangte vi at de skulle stå ned af bilen, det blev de meget sure over, men så fik de samme tur når de kom tilbage til fyraften.