Landsbyhistorier.dk

Rigsråd Gunde Rosenkrantz

Rigsråd Gunde Rosenkrantz var en farverig person. Lensmand, rigsråd fra 1653, godsejer, bogsamler og forfatter af både religiøse og politiske skrifter. Han skrev skarpt og bidende både på dansk og latin. Ved fredsslutningen i 1660 gjorde den svenske konge det til en betingelse, at hans politiske skrifter skulle tilintetgøres.
Han havde studeret i Giessen, Strassbourg, Helmstedt og Leiden.

Han samlede på godser og handlede med dem. Han skal ikke have været så nøjeregnende med midlerne, når det drejede sig om at skaffe sig mere jordisk gods.

Godsspekulant er vist en passende beskrivelse. Over for bønderne var han hård og krævende. Da han i 1657 havde svært ved at betale renterne på sine mange lån måtte han bortforpagte Vindinge.

I 1646 aftalte Gunde Rosenkrantz med præst og degn, som endnu boede i Vindinge, at de skulle flytte til Quislemark. Præstegårdens jord og degnelodden i Vindinge blev lagt ind under herregården.

Bogsamler
Hans far, den lærde Holger Rosenkrantz havde på Rosenholm et enestående bibliotek. Da Wallensteins tropper hærgede Jylland i 1627, blev samlingen ført til Tyskland. Efter fredsslutningen kom den tilbage. Ikke helt uskadt.

Da faderen døde, blev bogsamlingen – bøger og inkunabler – delt mellem sønnerne. De var alle bogsamlere. Gunde Rosenkrantz´s del blev opbevaret på Vindinge.

I 1658 røvede den svenske besættelsesmagt biblioteket på Vindinge og indlemmede det i den svenske rigsråd og general Magnus de la Gardies bibliotek. Han var en stor bogsamler.

Patriot
Gunde Rosenkrantz ivrede både i tale og på skrift for, at Danmark skulle gå i krig med Sverige. Marsken Anders Bille gik forgæves imod. Adelen forsøgte forgæves at skaffe penge og tropper. Der var heller ikke tid til at uddanne soldaterne.

Under krigen i 1657 indgik Gunde Rosenkrantz en aftale med kongen om at betale alle udgifter – håndpenge, lønninger, uniformer, våben og ammunition – til et infanteriregiment på 1.000 mand. Når tiderne var blevet bedre, ville kongen refundere hans udgifter.

Regimentet blev sprængt ved Fredericia. Obersten, hans søn Jørgen, faldt. Under Københavns belejring faldt sønnen Holger ved hans side.

Landflygtig
Kongen arbejdede på det tidspunkt allerede med at indføre enevælden i Danmark. Gunde Rosenkrantz gav både i tale og skrift sit besyv med. Han gik ind for en ændring af regeringsformen, men med lempe. Samtidigt advarede han kongen imod at benytte de mange tyske eventyrere, der magre og fattige var kommet til Danmark og nu var blevet rige. Landets egne børn havde ofret hele deres formue for at støtte regeringen. De var nu fattige, fordi de ikke kunne få deres udlagte penge.
Gunde Rosenkrantz havde en gæld på 60.000 rigsdaler. Regeringen skyldte ham et langt højere beløb. Han forsøgte at låne penge under en rejse til Kiel og Gottorp. Kongen mistænkte ham for forsøg på at overtale hertugen af Holsten til at omstyrte den nye forfatning, enevælden.
Da kongen forbød ham at møde op i rigsrådet, flygtede han til Helsingborg i Sverige, hvor han døde i 1675, 71 år gammel.

Hans ansøgning om svensk statsborgerskab blev aldrig besvaret.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.