Landsbyhistorier.dk

Præst og tøffelhelt

I 1715 blev Johan Thomas Vilhelm Johansen Prom kapellan hos sin far, sognepræst Johannes Nicolai Prom, i Krummerup-Fuglebjerg.
Tre år senere blev han sognepræst her.

Hans kone, Barbara Johansdatter Neergaard, var en strid dame.
Efter en visitats i 1746 skrev biskop Peder Herslev om Johannes Nicolai Prom:

“Er og en god mand, flittig i sit embede, men nedslaget og modløs over en liderlig og forargelig kone, som tyranniserer manden, der er i sin præstegård mindre agtet end den ringeste rygter (læs røgter). Bøgerne vare i god orden, intet at klage. Præsten meget at ynke”.

Da der i 1748 skulle vælges en ny provst, havde Prom den højeste anciennitet som sognepræst og de fleste kolleger stemte på ham. Alligevel blev han ikke provst. Årsagen var nok hustruens ry og frygten for, at hun ville blande sig i provsteembedets sager.

Prom havde tidligere i et brev til provsten beklaget sig over sin hustru. Hun gav ham lussinger. Undertiden måtte han forrette gudstjeneste med rifter i ansigtet og opsvulmede øjne.
Ofte skældte hun ham ud, når han skulle til at gå til kirken for at forrette gudstjeneste. Madro fik han ikke meget af. Tit måtte han forlade måltidet på grund af hendes skælden og smælden.
Undertiden tog hun maden på hans tallerken og smed den ud af vinduet.

I sit lille kammer søgte han ro og fred, men fandt den ikke altid. Nu og da slog hun kammerets vinduer ind. Bøgerne rev hun ned fra hylderne og smed dem på gulvet. Det aflåste skrin med kaldsbrev, regninger, kvitteringer, manuskripter og penge, brød hun op.

1759 døde faren, 71 år gammel. Nogle år efter flyttede Barbara Neergaard til Hårslev, hvor sønnen var sognepræst. Da han blev sognepræst i Kvislemark-Fyrendal Sogn, fulgte hun med.
Hun endte sine dage i Kvislemark 1784.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.