Æblet faldt langt fra stammen
Et gammelt ordsprog siger, at æblet falder ikke langt fra stammen. Det gælder sikkert i mange tilfælde. Men der er også undtagelser.
Det var provst Frederik Klyne, sognepræst i Vindinge-Qvislemark 1622 – 1657. Da Vindingegård blev gjort til baroni under navnet Fuirendal i 1677, skiftede sognet navn til Qvislemark-Fuirendal.
Hans far, Anders Klyne, var en velhavende købmand, vintapper og fra 1588 rådmand i Ribe. I sine unge dage dræbte han under et drikkelag en rådmands søn med kniv. I 1598 deltog han i et drikkelag i bispegården hos sin svigersøn, biskop Peder Hegelund. Da herredsfogeden i Gørding Herred truede Anders Sørensen Klyne med sit sværd, parerede han med sit spyd. Den berusede herredsfoged mistede balancen og kom til at såre Klyne. Det døde han af fire dage senere, 48 år gammel.
Sønnen Frederik var kun ni år gammel. Drabsmanden blev dømt fredløs. Dommen blev annulleret. Sagen endte med et forlig. Moren, Kirstine Lauridz Tøgersdatter drev sin mands forretninger videre. Hun døde i 1634.
Provstens ældste bror blev dræbt under et slagsmål på skibsbroen i Ribe. En anden bror blev såret på et værtshus uden for Hamburg og døde tre dage senere.
En tredje bror blev halshugget kun 20 år gammel for mordet på den 72-årige Hans Jessen Søhane. Det var i øvrigt hans søsters svigerfar.
Dannelsesrejse
Frederik Klyne slægtede hverken sin far eller brødre på. Han valgte den teologiske løbebane. Fra 1610 til 1614 var Giesen hans faste base. Han var indforskrevet ved universitetet her. Hans stambog viser, at han i kortere eller længere perioder opholdt sig i Marburg, Wetzler og Strassbourg.
1611 blev han immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, hvor han mødte Ole Worm, og i 1613 ved universitetet i Tübingen. I 1614 rejste han hjem via Utrecht, Leiden, Amsterdam, Enthuizen og Køln. Året efter tog han magistergraden i København.
Et par år senere blev han slotspræst på Frederiksborg Slot. Om det har noget at gøre med, at en søster, Anne, var gift med biskop Peder Hegelund og en anden med lægen Chr. Bording, og at hans faster Karine var biskop Povl Madsens tredje kone, melder historien ikke noget om.
Vindinge-Qvislemark
Da kaldet i Vindinge-Kvislemark blev ledigt i 1622, var der flere ansøgere. Sagen blev afgjort ved lodtrækning. Klyne vandt.
Det var i hans embedstid, at præstegården blev flyttet fra Vindinge til Kvislemark. Provsten begyndte som den første at føre kirkebog for begge sogne. De er desværre gået tabt.
På den tid var troen på djævle, hekse og meget andet stor. Frederik Klyne var ingen undtagelse herfra. Således hørte Frederik Klyne og hans broder en nat i Fyrendals Skov “Satan tale lydeligen i Skoven”. Det fortæller Carl Bruun i “Kjøbenhavn”, som udkom hos Thiele i slutningen af 1800-tallet.
Efterkommere
Frederik Klyne var gift to gange. Første gang med Margrethe Pedersdatter Munk i 1618. Hun døde 1621, mens han endnu var slotspræst.
I ægteskabet med Lisbeth Andersdatter, som døde i 1650, fik han sønnen Anders Klyne ca. 1625. Han blev dimitteret fra Herlufsholm 1646. Den 1. oktober 1655 blev han ordineret som medhjælper hos faren med successionsret. Det betød, at han fik ret til at efterfølge faren. 1657 blev han sognepræst i Kvislemark – Vindinge sogne.
Anders Klyne døde allerede i 1686. Den ældste søn, Frederik, var født 1668 og dermed for ung til at afløse faren. Han blev først student året efter og cand. theol. 1690. Han opholdt sig i London 1697 og 1698 og blev derefter hører i Helsingør, hvor han endnu boede i 1706. Hans tre yngre søskende fik pastor Didrik Grubbe som lavværge.
To døtre blev gift med sognepræster i nabolaget. Margrethe med sognepræsten i Førslev og Karen Marie med sognepræsten i Hyllested-Venslev.
I Fyrendal Kirke ses den dag i dag et imponerende epitafium over provst Frederik Klyne. Det er bekostet af sønnen Anders. Træværket menes udført på Abel Schrøders værksted i Næstved. Maleriet i epitafiet midte viser provsten, hans to hustruer, tre sønner og fire døtre. På rammens sider er figurer af Moses og Johannes Døberen. Foroven er der et felt med dette skriftsted fra Jakobs brev:. “Salig er den mand, som holder prøvelse ud; thi når han har bestået prøve, skal han få livets krans, som Herre har forjættet dem, der elske ham”.
Skriv en kommentar
Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?Så send gerne dine kommentarer!