De banede vejen på Lilleø

Hvis du af og til nyder en køretur på den smukke Lilleøvej, som går både til højre og til venstre ved ”krydset” ud for Vigmosegaard, så send en taknemmelig tanke til de jordejere, som en gang først i 30’erne afgav noget af deres jord gratis til det ”vejnet”, som nu er på Lilleø.
Inden da havde Lilleøbeboerne måtte klare sig med et hjulspor i strandkanten på Lilleøs nordre strand. Det var den eneste mulighed, man havde for at komme frem og tilbage til de enkelte gårde og huse på Lilleø, hvor hver beboelse den gang havde en markvej eller sti ned til nordre strand.

Kold luft fra sognerådet
En dag blev det gårdejer Ove Hansen fra Lundgård for meget, og han besluttede sig for, at nu skulle Lilleø have et ordentligt vejnet. Projektet blev forelagt Askø Sogneråd, men her var kold luft. Sognerådet på Askø havde sandelig ikke til sinds at smide penge ud til et par veje på Lilleø — der var jo ikke mange stemmer at hente på Lilleø, når der var valg til sognerådet, så det tog de helt roligt.

Fladevig
Men Ove Hansen gav ikke op. Han fik ”Legendariske Villys” far, H.P.G. Hansen, med på at rejse til Nykøbing F. for at få amtet i tale. Her blev Ove Hansens idé modtaget med en helt andet interesse, end da det blev forelagt i Askø Sogneråd.
Amtet aftalte et møde på Lilleø, hvor der skulle ses på sagerne. Mødet blev afholdt på Lundgård i 1932 og det faldt gevaldigt heldigt ud, for amtet tog den beslutning, at de ville finansiere vejprojektet, hvis hver enkelt jordbesidder ville afgive noget af deres jord til vejene — selvfølgelig uden erstatning.

Grøfter og skråninger
Kort tid efter kom der folk fra amtet for at afstikke vejnettet. Det foregik på den måde, at de satte pæle på hver side af den kommende vej. Det stykke, der blev afsat var seks meter i bredden, idet der både skulle laves grøfter og skråninger med mere.
Pælene angav, hvor det kommende vejnet skulle ligge. Min morfar Jens Chr Hansen, som den gang ejede Viggård, var meget i tvivl om, hvor vejen skulle ligge i forhold til hans gård og marker, og som han nu skulle afgive gratis jord til.

Den drilske morfar
Morfars tvivl udmøntede sig i, at hver gang amtets folk rejste fra Lilleø, så gik morfar ud og flyttede på vejpælene.
Det forvirrede amtets folk en del, men til sidst fandt de frem til, at det var Jens Chr fra Viggård, som hele tiden ændrede på udformningen af projektet.
Det fik amtsfolkene til at opsøge min morfar:
”Hør her Jens Chr!. Hvis du bliver ved med at flytte på pælene, så må du altså selv betale hele gildet!”

Det kan nok være, at det kunne stoppe min morfars ”leg” med pælene, og det ganske øjeblikkelig.

Derfor er der den dag i dag på Lillløvej ud mod Draget de mest forunderlige og overraskende knæk lige ved det, der hedder Fladevig.

Næste gang du kører på den charmerende Lilleøvej, så send en venlig tanke til Ove Hansen og de øvrige jordbesiddere på Lilleø, som har gjort det muligt, at du nu kan køre på en god og ordentlig vej, når du færdes på den smukke ø.

Stå ud af bilen
Og hvis du ikke tror på historien, så stå ud af bilen, når du kommer til Fladevig, find hen til det store rør, som er lagt under vejen, for at aflede vandet fra de øvre marker. På cementsoklen, som omkranser det store rør, står årstallet 1936, som angiver, da vejnettet på Lilleø var færdiggjort. Men, der burde også havde stået navnene på de jordbesiddere, som afgav en del af deres kostbare jord, for at de – og vi – kunne få en ordentlig vej at køre på når vi færdes på Lilleø.