Landsbyhistorier.dk

Skolelivet i Tirstrup

Min far, Otto Johannes Pedersen var førstelærer/skoleleder i Tirstrup i perioden 1939 – 1971. Jeg hed i min barndom Jørgen Damm Pedersen, men slettede senere Pedersen og tog min mors ungpigenavn, Damm. Min mor hed Anna R. Pedersen. I det virkelige liv i Tirstrup i 40-erne hed mine forældre: Lærer Pedersen og Fru Lærer Pedersen. For mig naturligvis mor & far.

Da min far den 1. feb. 1939 tiltrådte som førstelærer i Tirstrup skole ( bygningen på Rosmusvej, der ikke havde vejnavn dengang) var der bolig og skole i samme bygning, men det var kun midlertidigt, vi skulle bo der – og min far arbejde der, thi det var besluttet at bygge en ny skole og nye lærerboliger på bakken over for kroen.

Jeg fyldte 4 år lige efter ankomsten til Tirstrup, og jeg kan huske, at hele familien i efteråret 1939 eller i foråret 1940 gik tur for at se, hvor den nye skole og vores nye bolig skulle være. På det tidspunkt var der sat galger op, så vi kunne se, hvor bygningerne skulle placeres.

Den tyske besættelse satte en stopper for byggeriet, og det blev derfor først i 1959, 20 år efter min fars tiltrædelse, at den nye skole/den nye bolig blev bygget.

Min barndom var altså i den gamle skole, som jeg vel fortsat kan kalde den.

Vi boede i den vestlige ende af bygningen og fra vores entre ca. midt i bygningen var der en dør ind til den ene skolestue – det kaldtes et klasselokale dengang . Fra skolestuen var der 2 udgange. I nordsiden af bygningen en for drenge og i sydsiden af bygningen en for piger. Man kom ud gennem h.h.v. drengenes gang og pigernes gang. Her kunne man opholde sig i frikvarterene, når det var regnvejr. Normalt var man ude i frikvartererne, og pigerne måtte så rundt om bygningen for at komme om i skolegården, men de kunne også sjippe/lege lige uden for udgangen på et smalt stykke ved siden af vejen.

Toiletter fandtes ikke, men i skolegårdens østlige ende var der lokummer. Der var et til andenlæreren, et til førstelæreren og hans familie, et til pigerne og et til drengene. Desuden var der et ”pessevare” ( som vi kaldte det) til drengene. Førstelærerens lokum var hvidskuret træ; hvordan andenlærerens var, husker jeg ikke, men elevernes var mørklakeret træ, og i hvert af dem var der 2 huller/siddepladser/spande med et par decimeters mellemrum – rationelt og selskabeligt at 2 kammerater kunne følges!

Når vi i familien skulle “på toilet” måtte vi af sted tværs over skolegården langs med hele skolebygningen; vel en tur på 40 – 50 meter. Det var normalt ikke et problem, og jeg tænkte i hvert fald ikke særligt over det, da jeg ikke var vant til andre forhold, undtagen når jeg besøgte min mors forældre, der boede i en lejlighed i Århus, hvor der var træk & slip ! Træls var turen over skolegården om vinteren, når det var koldt og mørk, og sådan en vinteraften med 10 -15 graders frost var det absolut ingen fornøjelse at gå på lokum – man kunne ikke fryse fast på et træsæde, men frosten bed hårdt i balderne; – var man lidt mørkeræd, var det rart, at man havde lommelygte med, for der var naturligvis ikke installeret lys i rummet. Sædvanligvis fulgtes vi søskende ad, når det var aften og mørkt.

Forholdene var næppe simplere end i mange andre hjem dengang, men da nybyggeriet blev udsat, ville mine forældre meget gerne have forholdene moderniseret, hvorfor min far ansøgte sognerådet om at få installeret træk & slip i et lille rum ved siden af bryggerset.

Desværre svarede sognerådet i første omgang nej til ansøgningen. Ifølge datidige sædvanligvis velunderrettede kilder blev drøftelserne i sognerådet afsluttet med en negativ beslutning, da et fremtrædende sognerådsmedlem erklærede: “ Jeg kan ikke forestille mig, at en degnerøv er for fin til et lokumsbræt”. I 1943 bevilligede sognerådet penge til indretning af træk og slip – måske var stemningen vendt, fordi min mor var gravid, men måske kan det også have spillet ind, at andre mennesker fik tilsvarende ønsker; bl.a. ved jeg, at det førnævnte sognerådsmedlem fik installeret træk & slip ret kort tid efter.

Vel blev der nu toilet og vaskekumme inde i huset, mens bad først kom til en del år senere i form af et flaskegasanlæg med vandbeholder og bruser over et siddebad.

Vi gik i skole hver anden dag. Tre af klasserne mandag, onsdag og fredag – de andre tre klasser tirsdag, torsdag og lørdag. Eleverne i 1. & 2. klasse gik i den røde bygning, der lå ved østenden af den hvide skolebygning med mine forældres tjenestebolig. Det var forskolen, og her var et klasselokale samt en lille lejlighed tiltænkt forskolelærerinden. Da forskolelærerinden, fru Sørensen, var gift med købmanden og boede på den anden side af vejen, og da andenlæreren, Katholm, var ungkarl, boede han i denne lejlighed. Da jeg startede i 1. kl. den 1. april 1942 havde vi skifertavler og grifler til at skrive med. Da vi kom i 2. kl. året efter fik vi hæfter til dette brug. Fru Sørensen underviste os i alle de fag/emner, vi skulle stifte bekendtskab med i 1. & 2. kl. Når vi kom i 3. kl. havde vi lærer Katholm de første 3 timer og lærer Pedersen (min far) de sidste 3. timer ; Lærer Katholm underviste os – så vidt jeg husker – i dansk, geografi og historie, mens lærer Pedersen underviste os i religion, regning, sang, tegning. De 2 lærere havde hver deres skolestue, så midt på dagen byttede de to klasser lokaler. Skolestuerne blev om vinteren opvarmet fra kakkelovne – en i hvert rum. Lærerne fyrede og hentede selv brænde ind eller satte eleverne til at gøre det. Man fyrede med tørv og træ. Det kom fra godset Høgholm. Jeg ved, at en del – måske det hele – var gratis, idet der var en klausul (tinglysning?) på godset om, at der skulle leveres visse mængder brænde og tørv, dels til skolen og dels til skoleholderen.

         

 

1 svar
  1. Knud Tolstrup siger:

    Ja, Jørgen og Holger, det glæder mig at genfinde livstegn fra fordums tider på denne fine måde, hvor selv vi fra den “stråtækte” hverandendagsskole kan deltage, for, som i skriver, vi lærte ligeså meget som dem der “tog realen med”, blot på den halve tid!

    Og tak for det kære Otto Johs. Pedersen. takket være din fine undervisning, har jeg fået gode jobs med mange kurser, som har været til glæde og nytte livet igennem. I dag er jeg en gammel glad dreng, pensioneret tjenestemand efter 41 år i etaterne og Hs. Majestæts tjeneste, i gang med mine barndomserindringer her, som “Jens Vejmand” næsten bag skærmen, som vi bl.a.sang med Pedersens smukke violintoner som baggrund!

    Ja, vi var mange i klasserne dengang, de gamle billeder viser at flere er fyldt godt op. Vi var nok 24, hvor Kirsten var den der kom let i skole! Jeg boede også tæt på, da jeg kom i tjeneste hos Madsen i 1943 pga. krigen hvor det var hårde tider i de store børnefamilier. Her lærte man at bruge tiden produktivt fra tidlig morgen, så Pedersen gav mig ind imellem en “vækning” når det var min tur til at vise at jeg var på når der var “guldkorn” at opfange! Og det var der jo!

    M.v.h. Knud.

    Svar

Skriv en kommentar

Har du kommentarer ti historien eller andres kommentarer?
Så send gerne dine kommentarer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Modtag notifikationer via e-mail, hvis andre kommenterer på historien. Du kan også abonnere, uden at kommentere.