Ny søgning

Hvis du ikke er tilfreds med resultaterne nedenfor, kan du lave en ny søgning

250 Søge resultater for als

241

Minder fra århundredes første del i Vorde Præstegård

Præstegården I Vorde var det fjorden, vi kyssede som små – grenen af Limfjorden, dersom et blåt bånd kranser sognet. Her badede vi om sommeren og skøjtede om vinteren. Kirken ligger højt på bakken, som den har ligget i hundreder af år – lige ved galgebakken som vi kaldte den, da jeg var barn i […]

242

Betragtninger om Handest i gammel tid

Hvorledes Handest har set ud for 300 år siden, ja det kan jo kun blive gætteri, og dog, nogle holdepunkter er der dog. Hvornår Handest er blevet bøndergods under Mariager Kloster, tør jeg ikke sige. Men da Mariager Kloster var både gammelt og rigt, så ligger det sikkert meget langt tilbage. Om for eksempel Glenstrup […]

243

Handest Skole

1924 Årstallet pryder Søbakkeskolens facade ud mod vejen. Det år blev den ny Handest Skole opført. Alle bygninger har både en forhistorie og en historie, men bag offentlige skoler ligger der en beslutningsproces og mange overvejelser. Forhandlinger og beslutninger er ført til protokols i referaterne fra Sognerådsmøderne. Ved hjælp af disse kilder skildres her, hvad […]

244

Mit liv i Glenstrup Sogn

Mine forældre Min mor og far kom til Handest ca. 1907. Mor tjente ved lærer Nielsen, og far havde værksted oppe ved Laust Frank i det lange hus ved siden af Forsamlingshuset. Far spiste ved sin bror, der var smed og boede i Højbo. Mor og far blev gift den 30. april 1909. Far havde […]

245

Engesvang årstal

1872 Bølling Sø udtørres 1877 Jernbanen og Moselund Station åbnes 1879 Sidespor i Engesvang åbnes 1894 Holdgaard Mejeri, Klode Mølle åbnes / nedlagt 1951 1897 Engesvang ny kirke indvies 1900 Paarup Mejeri åbnes / nedlagt 1969 1906 Engesvang Mejeri åbnes / nedlagt 1971 1914 Engesvang Station anlægges 1915 Engesvang bliver selvstændig sogn 1818 Engesvang får […]

246

Tornemark By

Navnet Tornemark forklarer Dr. phil. Henrik Ussing i “Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt” 1915 som en Sammensætning af Torne eller Tjørne og Mark, og betydningen skulle være “den tornebegroede Mark”. Cand. mag. Gunnar Knudsen mener derimod, at forleddet er personnavnet Tor, og at “n” eller “ne” er en senere tilføjelse, og denne antagelse […]

247

Tadre Mølle – den sidste mølle i dalen

Siden middelalderen har Elverdamsdalen, fra Soderup i syd og til Tempelkrogen i bunden af Isefjorden, rummet en spændende fortælling om vandkraftens tidligere betydning for de gamle møller. Flere af de tidligste mølleanlæg tilskrives sandsynligvis den nu nedlagte landsby Aastrup og senere herregården Aastrup (kendt fra 1400-tallet), hvorom stensatte render, dæmninger og møllesøer i dag vidner […]

248

Kornmøllen

Vi ved med sikkerhed, at der har ligget en vandmølle på stedet i 1405, men møllestedets oprindelse kan sagtens være langt ældre. Hvordan de ældste møller så ud og var indrettet fortaber sig i historien, men fra omkring år 1800 og frem kan man f.eks. via de gamle brandtaksationer danne sig de første indtryk. Den […]

249

Mere end 775 år gammel? – del III

Under Ledøje Bylaug’s byvandring i forsommeren fortalte borgmesteren bl. a. om kirkens historie, og jeg bemærkede, at kirkens placering formentlig skal ses i lyset af Københavns biskops ønske om at have en række kirker placeret som led i en ”observations- og befæstningskæde” uden om København – for at sikre byen og bispedømmet. Kirken har således […]

250

Fastelavnsfesterne i Ledøje har gamle traditioner

Bylauget opbevarer en bog, hvor alle fastelavnsfesterne er beskrevet og regnskabsført fra 1948. – Her kommer et kik i bogen : I årene frem til 1960, hvor Ledøje-Smørum fik en centralskole, arrangerede de unge elever både fastelavnsfest og eksamensfest i Ledøje. Fastelavnsfesten gav overskud, og det blev brugt til at holde eksamensfesten senere på foråret. […]